Siden 2005 har sundhedsmyndighederne advaret om, at bestemte antipsykotiske lægemidler er forbundet med en øget risiko for død blandt ældre patienter med demens
Men på trods af advarslerne, er brugen af antipyskotiske lægemidler i denne patientgruppe steget. Årsagen er, at antallet af ældre patienter med demens, der har behov for behandling, også er steget,
Men nu har sundhedsmyndighedernes anbefalinger fået hjælp fra videnskaben. Antipsykotiske lægemidler øger risikoen for en tidlig død. Sådan lyder hovedbudskabet i et nyt studie, der netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal.
Forskerne undersøgte brugen af antipsykotiske lægemider som aripiprazole, haloperidol, olanzapine, quetiapine, risperidone og ziprasidone. Det sammenholdte de med risikoen for dødsfald blandt mere end 75.000 plejehjemsbeboere over 65 år i perioden 2001-2005 i hele USA.
Her viste det sig blandt andet, at lægemidlet haloperidol øger risikoen for død markant, mens risikoen ved brug af midlet quetiapine er lavere.
Resultatet af studiet kan ifølge forskerne give læger et bedre grundlag for at vurdere farerne ved behandling af demente med lægemidler