KORT NYT FRA UDLANDET:
Smid opladeren ud og hæld i stedet sukker i din smartphone, når den er ved at løbe tør for strøm. Det er ifølge Phys.org målet for den amerikanske forsker, Y.H. Percival Zhang fra Virginia Tech University.
Percival Zhang og hans kollegaer har opfundet et batteri, der laver strøm af en sukkeropløsning og samtidig er lavet af bionedbrydelige stoffer.
»Sukker er den perfekte opbevaring af energi i naturen. Så det er kun logisk, at vi prøver at tæmme denne naturlige kraft på en miljøvenlig måde til at producere et batteri,« siger han til Phys.org.
Det nye batteri har en langt højere energitæthed, end tidligere batterier, der har brugt sukker. Det skyldes, at Zhang nedbryder sukkeret (maltodextrin) med nogle nye enzymkomplekser, der ikke findes i naturen.
Da Zhangs batteri samtidig kan genopfyldes med sukker og hverken kan eksplodere eller brænde, mener han at sukkerbatteriet har en stor fremtid foran sig, og måske kan være på gaden »allerede om tre år«.
Sukkerbatteriet er beskrevet i den seneste nummer af det videnskabelige tidsskrift Nature Communication:
Læs også:
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
phy