KORT NYT FRA UDLANDET:
15-årige William Gadoury fra Quebec i Canada mener, at han har opdaget en glemt maya-by ved at bruge satellitbilleder og mayansk atronomi. Det skriver independent.co.uk.
William Gadoury kom på den teori, at maya-folket i Mellemamerika besluttede byernes placering ud fra stjernekonstellationer. Han fandt maya-byer placeret præcis i tråd med stjernernes placeringer.
Han opdagede, at en by manglede i forbindelse med en konstellation af tre stjerner. Ved at sammenligne satellitbilleder fra Canadian Space Agency med Google Earth mener han at have opdaget en tredje by ud fra, hvor stjernen foreslog, at den skulle ligge.
William Gadoury har opkaldt byen ’Mund af ild’. Området er meget svært at studere på grund af dets kraftige bevoksning, men Daniel De Lisle fra Canadian Space Agency er alligevel optimistisk ifølge independent.co.uk:
»Der er lineære funktioner, der foreslår, at der er noget under den store stjernehimmel. Der er nok enheder til at foreslå, at der kunne befinde sig en menneskeskabt struktur,« siger han til independent.co.uk.
Et satellitbillede viste et netværk af gader og en stor firkant, som muligvis kan være en pyramide.
»Hvis vi tæller de her ting sammen, har vi stor gund til at tro på, at der er en maya-by i området,« siger Armand La Rocque fra University of New Brunswick ifølge independent.co.uk.
Læs også:
Klimaforandringer tog livet af Maya-civilisationen
21. december 2012 bekymrede ikke mayaerne
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
pmd