Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Fedme-gen hindrer ikke vægttab

Annonce:

Fedme-genet FTO giver bæreren af genet 70 procent større risiko for at blive svært overvægtig, og man vejer generelt mere end resten af befolkningen. Det kan derfor virke som lidt af en kamp, hvis man gerne vil tabe sig.

Men det er ikke umuligt, fastslår et hold forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Newcastle University i England.

»Vores studie viser, at du sagtes kan tabe dig, selvom du bærer FTO-genet. Det vil sige, at selvom du er genetisk disponeret for at blive overvægtig, så har diæter og andre metoder til vægttab samme effekt på dig, som det har på dem, som ikke bærer dette fedme-gen,« siger Thorkild I. A. Sørensen, der er professor ved Novo Nordisk Foundatiopn Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet og medforfatter på artiklen, i en pressemeddelelsen fra Københavns Universitet.

Forskerholdet har gennemgået i alt otte studier, der inkluderer 9.563 personer for at finde ud af, om bærerne af genet har sværere ved at tabe sig.

En af de andre danske forskere bag studiet bærer selv på genet, og han mener, at det er vigtig viden i forhold til forebyggelsen.

»Det understreger for det første, at interventioner mod vægttab kan virke. For det andet understreger resultaterne også, at der endnu ikke er nogen grund til, at læger tester overvægtige personernes gener, da man fortsat ikke har fundet nogen gener af betydning for behandlingen,« siger Arne Astrup, der er professor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, i pressemeddelelsen.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal og er frit tilgængeligt.

Annonce:

aml