For første gang har man optaget spækhuggere angribe hvidhajer ud fra den sydafrikanske kyst. Indtil nu har man kun fundet lemlæstede kadavere, der er skyllet op på stranden.
Men nu har en en drone og en helikopter kunnet optage to spækhuggere, der angriber en hvidhaj. I videoen kan man se, hvordan de i flere omgange angribe og bider stykker af hvidhajen, som, forskerne mener, har været hajens lever.
Det skriver Live Science.
»Denne adfærd er aldrig blevet set før i detaljer og i hvert fald ikke fra luften,« siger Allison Towner, der forsker i hajer ved Marine Dynamics Academy i Gansbaai i Sydafrika i en pressemeddelelse.
Indtil for nyligt har området været domineret af hvidhajer. Men efter de seneste mange angreb har forskere observeret, hvordan hajer efter at have set spækhuggerne flygter fra området i flere uger og måneder, før de vender tilbage.
Og angrebene ud for den sydafrikanske kyst er ikke de eneste eksempler på blodtørstige spækhuggere. For nyligt blev en gruppe amerikanske hval-observatører vidner til en brutal kamp mellem spækhuggere og et par pukkelhvaler. En kamp, der varede i hvert fald tre timer, og som blev filmet i små glimt.
»Jeg prøver stadig at begribe det, fordi det var så utroligt,« siger Mollie Naccarato, der er kaptajn på Sooke Coastal Exploarations skib fra den amerikanske stat Washington, til Live Science.
»Først lod det til, at spækhuggerne jagtede pukkelhvalerne, men da der var afstand mellem dem, vendte pukkelhvalerne om og svømmede mod spækhuggerne.«
I maj 2021 blev det også observeret, hvordan 13 spækhuggere angreb en pukkelhval-mor og dens kalv i samme region, og i februar 2021 overlevede en pukkelhval med nød og næppe et fire timer langt angreb fra en gruppe spækhuggere i Australien.
\ Læs mere
mhj

































