En gruppe forskere fra Israel har undersøgt myrernes bevægelser og færden frem og tilbage fra myretuen.
Her fandt forskerne, at der i blandt myretruppen findes spejdermyrer, der holder overblik over vejen og guider myrerne tilbage til myretuen, når de har fundet mad.
De israelske forskere filmede også processen, hvilket du kan se i videoen nederst i artiklen.
Et svært samarbejde
Ligesom hvis mennesker skal bære noget tungt, er det vigtigt at arbejde sammen. Hvis ikke alle løfter på samme tid eller ikke går i samme retning, bliver det noget rod.
Det samme gælder for myrerne.
Forskerne observerede, at spejdermyren optræder som leder og bestemmer, hvilken retning myrerne skal gå, og dermed hvordan de finder tilbage til myretuen.
Se myrerne i praksis
På videoen ses hvordan myrerne bærer et stykke mad.
Da myrerne begynder at bevæge sig mod højre, som er den forkerte retning i forhold til myretuen, kommer en spejdermyre ind og guider gruppen mod venstre.
Alle myrerne følger spejdermyren og de kommer på rette kurs igen.
Arbejder i hold
Ikke nok med, at myrerne har en leder. De arbejder endda også på skift.
Efter at myrerne har båret på maden i et stykke tid, skifter de hold, hvor en ny myre fungerer som spejder.
Forskerne antager, at myrerne tilpasser sin egen opførsel ud fra hvilken situation, de er i. Myrerne, der bærer maden, tilpasser sig den kraft, som de andre myrer bruger på at bære. Spejdermyren hægter sig på maden, for at trække de andre i den rigtige retning. Men efter lidt tid bliver spejdermyren til en af bærerne og skifter derfor rolle.
Forskerne mener derfor, at myrerne skifter imellem kollektiv og individuel ledelse.
(Video: Nature Communications)
Oversat af: Ida Kløvgaard