Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

»Til at græde over«: Topforskere med Eske Willerslev i spidsen er på jagt efter nyt hjem efter uenigheder

Eske Willerslev

Eske Willerslev kaldte det et »tab for dansk forskning,« da det blev meldt ud, at man ville fusionere Biologisk Institut og Statens Naturhistoriske Museum. Her et billede fra hans bog 'Historien om det hele'. (Foto: People'sPress)

Annonce:

Da det i efteråret blev meldt ud, at Københavns Universitet ville lægge Statens Naturhistoriske Museum ind under Biologisk Institut, var det bestemt ikke noget, der huede forskerne.

Det skabte højlydte protester, da sammenlægningen ville smadre det miljø for topforskning, der er opbygget på Statens Naturhistoriske Museum (SNM), lød det fra fem af Danmarks topforskere - inklusiv professorer fra SNM Eske Willerslev og Tom Gilbert - i Politiken.

Nu kan Uniavisen løfte sløret for, at forskerne med udsigt til fusionen »efter alt at dømme« forsøger at finde et nyt hjem til deres forskning - nemlig på et andet fakultet.

LÆS OGSÅ: Eske Willerslev: Derfor er videnskab og magi ikke modsætninger

I nyhedsbrevet BIOUpdate skriver forskningsleder på Biologisk Institut Niels Kroer, at topforskerne »er i forhandlinger« om at flytte deres centre fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på (hvor Biologisk Institut hører under) til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Forlader forskerne - som ikke har ønsket at kommentere på avisens historie - fakultetet, er det uklart, hvad der kommer til at ske med fusionen. Niels Kroer siger, at instituttet vil tage stilling til det, når de »ved, hvad der sker.«

Planen om at fusionere, som skabte så meget ramaskrig i første omgang, skulle skabe nærhed mellem forskerne og museets samlinger. Men det var bestemt ikke en holdning, professor Eske Willerslev delte:

Annonce:

»Jeg synes, at det er utrolig trist og et stort tab for dansk forskning. Jeg har meget svært ved at se, at den tværfaglige, internationale topforskning kan fortsætte i den nye konstellation,« sagde han til Politiken.

»Det er til at græde over,« sagde en enig professor Minik Rosing ligeledes til avisen.

De fem professorer Eske Willerslev, Minik Rosing, Martin Bizzarro, Carsten Rahbek og Tom Gilbert er alle er blandt den ene promille mest citerede naturvidenskabelige forskere i verden.

LÆS OGSÅ: Eske Willerslev: Vores forfædres DNA kan forklare, hvorfor vi bliver syge

LÆS OGSÅ: Eske Willerslev: Fokuser på de brede aspekter, når du formidler

mho