Historien fortæller os, at der går omkring 100.000 år mellem hver gang, at en kolossal mængde magma fra jordens indre presser sig op igennem jordskorpen og bliver skudt ud i atmosfæren af en såkaldt supervulkan med store ødelæggelser til følge.
Alt tyder på, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt en supervulkan på ny vil gå i udbrud - det er snarere et spørgsmål om, hvornår og hvordan det sker. Det kan et nyt fund i Sesia-dalen i de italienske alper hjælpe med at give svar på.
Der har en gruppe forskere opdaget resterne af en ældgammel supervulkan, som menes at have været i udbrud for omkring 250 millioner år siden. Det usædvanlige ved dette område er, at da kontinentalpladerne under Europa og Afrika begyndte at kollidere for cirka 30 millioner år siden, blev jordskorpen under Sesia-dalen skubbet op og vendt på højkant.
Denne opløftning eksponerer sten og klipper i skorpen i en dybde, som man aldrig før har set magen til under en supervulkans krater. Ved at nærstudere stenene kan forskerne lære om forløbet forud for og under et supervulkanudbrud.
»Det nye er, at vi kan se, hvilken rute magmaen fulgte hele vejen op igennem jordens skorpe,« siger geologiprofessoren James E. Quick fra Southern Methodist University, der leder forskerholdet bag opdagelsen.
Nyt fund kan redde os fra supervulkaner
Førhen har man maksimalt kunnet følge magmaens vej ned til fem kilometer under jordoverfladen, men på grund af Sesia-dalens særligt opløftede jordskorpe kan forskerne følge supervulkanens 'rørsystem' i 25 kilometers dybde. Forskerne tror, at opdagelsen kan være nøglen til at forstå supervulkaners opbygning.
\ Fakta
VIDSTE DU
Supervulkaner kaldes også supercalderaer og kategoriseres som VEI 8-udbrud, der er det højeste niveau på Vulkanisk Eksplosivitets Indeks-skalaen.
Det betyder, at det materiale, en supervulkan udslynger under et enkelt udbrud, overstiger 1.000 kubikkilometer.
Forskningslederen sammenligner betydningen af fundet med at kunne se knogler og muskler inde i menneskekroppen for første gang efter tidligere kun at have kunnet studere menneskekroppen på baggrund af ultralydsbilleder.
»Nu vil vi i gang med at udnytte fundet. Vi vil gerne forstå de grundlæggende processer, der påvirker udbrud: Hvor befinder magmaen sig op til disse gigantiske eruptioner? Fra hvilken dybde udspringer disse udbrud?« forklarer Quick i det amerikanske tidsskrift Geology.
For 74.000 år siden blev 60 procent af jordens menneskelige befolkning udslettet af supervulkanen Lake Toba i Indonesien, hvis kolossale udbrud angiveligt også var med til at sætte gang i yderligere afkøling af den daværende istid.
Forskerne håber, at bedre viden om baggrunden for supervulkaner kan bruges til at advare mod fremtidige potentielt katastrofale udbrud.
»På et tidspunkt kommer der et nyt supervulkanudbrud,« siger Quick. »Vi ved ikke hvor. Sesia-dalen kan hjælpe os med at forudsige det.«
\ Supervulkan lurer under USA
Under Yellowstone National Park midt i USA ligger en kæmpe samling glohed magma - et såkaldt 'hotspot', der presser sig vej op mod jordoverfladen. Historien viser, at der i snit går 600.000 år mellem hver gang, at den tyktflydende masse af smeltet sten fra klodens indre under nationalparken formår at bryde op gennem jordens skorpe og eksplodere i et såkaldt supervulkanudbrud.
Det er nu 640.000 år siden, at Yellowstone sidst havde et superudbrud. Ifølge cyklussen er det altså på høje tid, at supervulkanen på ny går i eruption og skyder mere end tusind kubikkilometer magma op i atmosfæren efterladende et stort krater i jorden.
Førhen har sådanne gigantiske udbrud fra Yellowstone eller en af verdens andre supervulkaner haft yderst ødelæggende konsekvenser på regionalt niveau. Store mængder sten, gas og aske blev spredt over kæmpe arealer, og eruptionerne var kraftige nok til at sætte gang i klimaforandringer over hele verden.
Ifølge vulkaneksperten.dk har Yellowstones tidligere udbrud bortsprængt klippemateriale svarende til hele Sjælland med en kraft svarende til 1.000 hiroshima-atombomber per sekund.
