Tekniske fremskridt har gjort det muligt at opdage helt nye kilder til drivhusgas-udledning. Det viser, at metanudslip er mere udbredt end hidtil antaget.
Sarah Elise Sapper sidder på bagsædet af en helikopter og spejder ud af vinduet.
Hun flyver langs med en gletsjer i Canada, og lige ude foran ruden kan hun se ind på en stejl og iset bjergside.
Hun er på jagt efter gasarten metan, og i ruden ser hun noget, hun er nødt til at kigge nærmere på: En sprække i gletsjerens islag. Smeltevand strømmer ud af gletsjeren som lava fra en vulkan, og da hun kommer nærmere, gør hun en opdagelse, der skal vise sig at blive skelsættende for hendes forskning i udledning af drivhusgasser.
»Det var virkelig en spændende tur, for hvis jeg skal være ærlig, havde jeg slet ikke regnet med at finde noget,« fortæller Sarah Elise Sapper, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, over et zoom-opkald med Videnskab.dk.
I sommeren 2022 er hun på feltekspedition til Yukon-bjergene i Canada, da hun opdager koncentrationer af metan, som har været med til at ændre opfattelsen af, hvordan gasarten overhovedet bliver til.
Resultaterne kan få stor betydning for forståelsen af den globale opvarmning.
Fundet af metan i de isklædte canadiske bjerge er beskrevet i et studie, der er udgivet i tidsskriftet Arctic, Antarctic and Alpine Research.
Og det føjer blot mere evidens til en teori, som allerede er ved at brede sig inden for feltet. Det mener Torben Røjle Christensen, professor i arktisk økosystemøkologi ved Aarhus Universitet, som selv har forsket i metanudslip i Arktis.
»Det viser en kilde til metan, som vi ikke har været opmærksom på før,« siger Torben Røjle Christensen efter at have set på det nye studie for Videnskab.dk.
»Når man finder metan i en bjerggletsjer, stemmer det meget godt overens med, hvad vi selv har gjort af opdagelser: At metanudslip er mere udbredt, end vi tidligere har troet,« fortsætter han.
Hidtil har man troet, at det blev til under forhold uden ilt, som i de grønlandske iskapper. Strømningerne fra de mindre bjerggletsjere er nemlig kraftigere end fra de store iskapper. Under en kraftig strømning vil metanen blive iltet og omsat til CO2.
Derfor er det overraskende, at man finder store koncentrationer af metan ved en bjerggletsjer i Canada.
Få meter fra bjerggletsjeren Donjek trækker Sarah Elise Sapper en lille, gul diktafonlignende måler frem. Det transportable, håndholdte apparat har en slange, der kan måle mængden af metan og CO2 i luften.
Hun når knap at få måleren op af kufferten, før den opfanger store mængder metan.
Bagefter laver hun en vandprøve. Hun fylder en pose med lynlås op med to liter gletsjer-vand og to liter luft og ryster så posen i to minutter. Når hun ryster den, bevæger metanen sig fra vandet op i luften, hvor hun kan måle koncentrationen med sit apparat.
»Luften i posen viser, at der er masser af metan til stede, og det overrasker mig,« fortæller Sarah Elise Sapper.
Metan er en drivhusgas, der ligesom CO2 bidrager til den globale opvarmning.
Forskere arbejder på at finde måder, man kan binde CO2, så det ikke udledes i atmosfæren. Man forsøger at finde de samme løsninger for metan, men der mangler viden om, hvordan metan dannes.
Forskerne bag studiet går ud fra, at det er en biologisk proces, der danner metan, hvor biologisk materiale omsættes af mikroorganismer, uden at der er ilt til stede.
Det er stadig uvist, hvorfor der findes så store mængder metan i de canadiske bjerggletsjere, hvor der er ilt tilstede
Torben Røjle Christensen mener, at det er nyt, at man overhovedet er i stand til at tage den slags prøver.
»Der er sket tekniske fremskridt på området, hvor vi blandt andet har transportable instrumenter, der giver bedre muligheder for at måle metankoncentration, end vi før har kunnet.«
Ekspeditionen stopper ikke ved Donjek-gletsjeren, men fortsætter til to andre bjerggletsjere, Kluane og Dusty. Her finder Sarah Elise Sapper også høje koncentrationer af metan og bekræfter, at der under isen findes en hidtil ukendt kilde til metan.
De tre bjerggletsjere er valgt ud fra praktiske årsager, og Sarah Elise Sapper finder metan alle de tre steder, hun leder. Det var altså ikke bare en tilfældighed, og det viser, at metanudslip sker flere steder, end man før har troet.
Under Zoom-opkaldet med Videnskab.dk kigger Sarah Elise Sapper smilende ind i kameraet på sin computer. Selvom sommeren 2022 ligger noget tid tilbage, er hun stadig overrasket og stolt over fundene af metan,
Der er dog et lille aber dabei. Hendes fund kan også vise sig at være et dårligt tegn.
»Som ung forsker er det fedt at finde ud af noget nyt og udgive det, men at finde en ny kilde til udledning af drivhusgasse, er jo ikke en positiv nyhed.«
Metan er en potent drivhusgas, der spiller ind på opvarmning af kloden, og enhver ny kilde til udslip er i udgangspunktet en dårlig nyhed. Sarah Elise Sapper påpeger, at der stadig mangler en del information på området, før vi kan sige noget om, hvordan det påvirker klimaet, og hvordan den fremtidige udvikling ser ud.
»Vi skal indsamle data fra flere lokationer og finde ud af, hvad og hvorfor det sker. Det er et nyligt opdaget fænomen, som ikke har været særlig undersøgt før,« fortæller hun.
Ifølge Torben Røjle Christensen er det interessant, at man også har fundet metanudslip på de mindre bjerggletsjere. Men om det har betydning for vores klima, er han ikke sikker på.
»De udslip, vi kigger på her, dækker over en lille del af det samlede metanudslip og giver ikke umiddelbart grund til bekymring i forhold til global opvarmning,« fortæller han.
I sommeren 2023 var Sarah Elise Sapper igen afsted på ekspedition, denne gang til Norge og Alperne. Data fra den tur er endnu ikke offentliggjort, men fundene fra Canada har sat gang i en bølge, hvor man kigger på flere gletsjere rundt omkring i verden, forklarer Sarah Elise Sapper.
Målet er at blive klogere på, hvordan metan dannes, og hvilken betydning det har for vores klima og den globale opvarmning.
Hver tirsdag aften sendes naturnyhedsbrevet til dig, der er vild med dyr og planter.
