Nyt krudt til videnskabelig strid: Østgrønlands fjelde er ekstremt unge

For 10 millioner år siden begyndte Østgrønland at rejse sig. I to store snuptag gik kæmpe områder fra at være flade sletter i havniveau til at være op imod 3,7 kilometer høje fjelde.

Det er konklusionen i to nye studier, som en international gruppe forskere fra blandt andet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) for nyligt har offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Global and Planetary Change.

Studierne viser, at selvom de østgrønlandske fjelde består af sten, der kan være flere hundrede millioner år gamle, er det kun for ganske kort tid siden, at bjergene rejste sig og gjorde fladt land til fjelde.

»Fjeldene har rejst sig voldsomt hurtigt. Det første ryk opad skete for 10 millioner år siden og så igen for fem millioner år siden. Det er på den måde meget unge bjerge, hvis alder vi ikke kendte til før nu. Opdagelsen kan være med til at forklare, hvornår og hvordan Indlandsisen blev skabt,« fortæller en af forskerne bag de to nye studier, seniorforsker, dr. scient Peter Japsen fra GEUS.

Ingen Indlandsis uden fjelde

Den nye opdagelse supplerer den nuværende viden om dannelsen af det grønlandske landskab og hjælper forskerne til at forstå, hvordan det kom til at se ud, som det ser ud i dag.

Fjeldene begyndte ifølge det nye studie at rejse sig fra havniveau for 10 millioner år siden, og forskere kan datere de første tegn på gletsjere i Østgrønland til for 7 millioner år siden.

Efter den næste stigning i fjeldenes højde for 5 millioner år siden begyndte istiderne så småt. Det skete for 3 millioner år siden, hvilket efterlod størstedelen af Grønland i permanent frossen tilstand.

Og netop dannelsen af de grønlandske fjelde og det permanent frosne landskab i Grønland hænger ifølge Peter Japsen sammen.

»Snefald på fjeldene har over tid skabt gletsjere, som har bredt sig og er blevet til Indlandsisen. Fjeldene er forudsætningen for, at Indlandsisen overhovedet kunne blive dannet. Det er interessant, at vi nu kan vise, at fjeldene kun er 10 millioner år gamle, og at de ret hurtigt var med til at skabe Indlandsisen i Grønland,« siger Peter Japsen.

Havbund i kilometer-højde

I studiet har forskerne kigget på tre forskellige parametre, som de har kunnet estimere bjergenes topografiske alder ud fra. Forskerne har kigget på:

• Sedimenter i fjeldene. Disse sedimenter var en gang en del af havbunden, og forskerne finder dem nu højt oppe over havniveau. Forskerne kan også estimere, hvornår sedimenterne var en del af havbunden og finde tidspunktet for, hvornår fjeldene lå under havets overflade.
  
• Fjeldenes udformning. Fjeldene er for en stor dels vedkommende ganske flade på toppen, hvilket ifølge Peter Japsens svenske makker Johan Bonow skyldes, at de engang var sletter i havniveau, der blev gjort flade af floder, som eroderede dem langsomt. Nu findes sletterne i flere kilometers højde.
  
• Fissionsspor i mineralet apatit, der findes i mange bjergarter, og som indeholder radioaktivt uran. Forskerne har opmålt sporene efter spaltningen af det radioaktive uran for at afgøre, hvornår stenene lå dybt i Jorden, og hvornår de blev blottet på jordens overflade, da de østgrønlandske fjelde rejste sig og blev gennemskåret af floder og gletsjere.

»Vores resultater peger samlet på, at fjeldene rejste sig for 10 millioner år siden,« fortæller Peter Japsen.

Pladetektonik skyld i fjelde

Hvordan fjeldene så pludseligt er skudt op af Østgrønland er ifølge Peter Japsen 10-millioner-kroners spørgsmålet.

Mange af Jordens fjeldkæder findes, hvor tektoniske plader støder sammen, som for eksempel hvor den indiske plade støder ind i Asien og presser Himalaya op.

Men det gælder ikke Østgrønland eller Norge og Brasilien for den sags skyld. Her bevæger de tektoniske plader sig væk fra hinanden, idet fjeldene vender ud mod Atlanterhavet, der bliver stadigt bredere.

Men samtidig med at kontinenterne driver fra hinanden, sker der ændringer dybt i Jordens kappe.

Disse ændringer fører ifølge Peter Japsen til, at kontinentalpladerne kan skifte retning, og at overfladens topografi også kan ændre sig.

Det betyder, at kontinentalpladernes randområder skyder op og danner bjerge – i dette tilfælde de østgrønlandske fjelde.

»Når man ser på de store træk i observationerne, er det det billede, der tegner sig. Vi kan konstatere, at dannelsen af de grønlandske fjelde falder sammen med ændringer i Jordens pladebevægelser. Når pladerne ændrer retning, skyldes det ændringer i, hvad der sker i Jordens kappe. Men vi har endnu ikke den fulde forståelse for, hvordan koblingen er,« siger Peter Japsen.

Forskere er uenige

Det er dog ikke alle forskere, der er enige i Peter Japsens konklusioner og teorier.

Tidligere har institutleder ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, professor Søren Bom Nielsen, langet kraftigt ud efter resultater fra Peter Japsens forskningsgruppe.

Om et tidligere studie, der bygger på den samme teori som de to nye studier, udtalte Søren Bom Nielsen:

»Jeg er slet ikke enig med forfatterne i deres forståelse af geologiske processer, samt i deres fortolkning af observationer og resultaterne af deres metoder. Artiklen indeholder faktuelle fejl,« sagde Søren Bom Nielsen, der også beskyldte Peter Japsen for at gribe forskningen uvidenskabeligt an.

Vi har kontaktet Søren Bom Nielsen for at få en kommentar til disse to nye studier, men han har ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Du kan læse meget mere om den bitre slåskamp mellem de to forskningsgrupper i artiklerne 'Forskere: Bjergkæder er yngre, end vi troede' og 'Danske geofysikere slås om de norske fjelde'.