Ny forbedret sender skal gøre os klogere på sælernes adfærd

Vi ser ofte sælerne ligge på stranden, eller når de stikker deres hoved op over havoverfladen, hvor de med skarpe øjne følger med i alt, hvad vi fortager os.

Det har længe været den generelle opfattelse, at sælen er et nysgerrigt dyr – måske fordi sælerne oftest observeres tæt på menneskelige aktiviteter og forekommer nysgerrige overfor både.

De holder også nogle gange til i havne, hvilket har givet ophav til den spættede sæls engelske navn 'harbour seal'.

Som en del af mit ph.d.-projekt har jeg (Lonnie) sammen med mine kollegaer fra Aarhus Universitet og University of St. Andrews i Skotland udviklet en ny type datalogger, som gør det muligt at undersøge sælers reaktion på skibsstøj over en længere periode, end man tidligere har kunnet.

I studiet gennemførte vi et pilotprojekt på fem sæler, men de foreløbige resultater er ikke opløftende. De antyder nemlig, at nysgerrigheden har sine grænser.

Forstyrrelser over længere tid kan potentielt have længerevarende negative konsekvenser for sælerne, hvis det sker ofte.

Ved at benytte denne nye datalogger vil videre studier af sælernes reaktioner øge vores forståelse for disse forstyrrelser og den indvirkning, de har på sælerne over længere tid.

Vi ved ikke, om og hvor meget støj påvirker sæler

Sæler har en følsom hørelse, der spænder fra et par hundrede Hz op til 80.000 Hz, og de kan høre lyde, der ligger langt højere end dem, som det menneskelig øre kan opfatte (20-20.000 Hz).

Hz er en betegnelse for lydens svingninger og fortæller noget om, hvor høj eller dyb en tone er. Selvom sælerne bruger lyd, både når de kommunikerer og jager, har det alligevel været den generelle opfattelse i mange år, at sælerne var mere robuste overfor undervandsstøj end hvalerne.

Gennem de sidste 100 år er mængden af undervandsstøj øget så markant, at det i dag er et af de vigtigste emner i forbindelse med miljømæssige reguleringer i EU.

Alligevel er vores viden om, hvordan sælerne reagerer stadig begrænset.

Der foreligger en del studier af, hvordan støj kan have en både fysisk og psykisk påvirkning på mennesker. Derudover har vi her på Aarhus Universitet lavet undersøgelser, der bekræfter at undervandsstøj påvirker marsvins adfærd, hvilket Videnskab.dk har beskrevet i artiklen 'Marsvin flygter fra skibsstøjen i de danske farvande'.

Men selvom det er en ret sandsynlig hypotese, at støjen også har en påvirkning på sælerne, ved vi stadig ikke nok til at sige det med sikkerhed, og det vil vi gerne ændre på.

LÆS OGSÅ: Nyt dansk studie: Sæler kan huske, hvad de lige har gjort - men kun i 18 sekunder

En ny sender lader os følge sælen i 3D

Formålet med vores studie var at udvikle en ny teknologi til at studere sælernes adfærd under havoverfladen samt deres reaktioner på støjgener.

Det er lykkes i form af en DTAG3-sender, der er udviklet af Mark Johnson fra University of St. Andrews i Skotland. Denne sender er oprindeligt udviklet til kun at optage lyde, men er efterhånden blevet udbygget med flere sensorer, der fortæller en masse om dyrets adfærd.

En indbygget GPS i senderen fortæller, hvor sælen befinder sig. Vi kan måle, hvor hurtigt den svømmer, og vi kan også få viden om, hvor hurtigt sælen dykker ned mod bunden, stiger mod overfladen eller jager et bytte.

Denne nye version af DTAG-senderen giver os altså mulighed for at registrere sælens bevægelser i 3D, samtidig med at den optager lyd fra sælen selv og dens omgivelser.

Senderen monteres med lim på ryggen og vil automatisk falde af efter en programmeret periode på tre uger. Derefter vil et hold tage ud for at lokalisere senderen ved hjælp af et signal, som senderen udsender. Det er ret essentielt, at vi får senderne tilbage, så vi kan får mest muligt ud af den opsamlede data.

Alle fem sæler ændrede adfærd ved støj

I dette projekt fik vi mærket tre spættede sæler og to gråsæler med den nye type sender, og derudover blev to spættede sæler også udstyret med kamera (en sammenfattet video kan ses længere nede).

Undervandsvideoen har sammen med de nye sendere givet et helt unikt indblik i sælernes jagtteknik og sovemønstre, og vi har dannet os et langt mere detaljeret billede af sælernes normale adfærd.

Det giver os mulighed for at undersøge, hvilken type støj der skaber den største reaktion, samt hvilken effekt det vil have på sæler, når de påvirkes gennem længere tid.

Resultaterne fra vores projekt viste, at alle sælerne blev udsat for støj, og at de hver og én ændrede deres adfærd, når støjende skibe sejlede forbi dem, hvad enten sælerne befandt sig på land eller i vandet.

Adfærdsændringerne kunne eksempelvis bestå i at søge hurtigt mod bunden, ændre sin soveadfærd eller generelt svømme væk fra lyden.

Det skal dog understreges, at vores resultater stammer fra relativt få sæler.

LÆS OGSÅ: Hjælp forskerne: Hvor er marsvinene?

Senderen muliggør ny og bedre forskning

Det egentlige nybrud i studiet er derfor ikke resultaterne, men derimod dataloggeren der muliggør nye og større studier.

Teknologien er nemlig med til at revolutionere havpattedyrforskningen og baner vejen for, at forskere i fremtiden kan undersøge sælernes – og andre havpattedyrs – naturlige uforstyrrede adfærd, samt hvordan denne adfærd ændrer sig under påvirkning af menneskeskabt støj.

Der er et generelt behov for at få undersøgt hyppigheden, længden og kraften af de lyde, som havpattedyr udsættes for.

Samtidigt kan det at kombinere bevægelse, orientering, lyd og videomateriale på sigt bruges til at forudse effekten af støj ved hjælp af nye modelleringsteknologier.

Her kan forskere via en matematisk model indsætte de nye adfærds- og støjdata og på den måde give det bedst mulige bud på den effekt, et nyt byggeri eller en ny skibsrute vil have på hele bestanden af sæler og andre dyr i havet.

Derudover kan vi undersøge hvor stort et energitab sælerne har, når de forstyrres, og jagten på føde eller søvnen bliver afbrudt.

Kan bruges til nye standarder for skibsstøj

Indtil videre har spørgsmål omkring bevarelse og beskyttelse af vores sæler hovedsageligt drejet sig om deres hvilepladser på land, så den nye type data er en vigtig faktor, når der arbejdes på at regulere støjaktiviteter til havs.

Det kan potentielt få stor indflydelse på, hvordan vi i fremtiden forvalter støjudledning i områder, hvor der findes sæler.

Reguleringer kan for eksempel indebære en reduktion af sejlhastighed, omdirigering af sejlruter og udarbejdelse af nye standarder for, hvor meget støj det enkelte fartøj må lave.

Lonnie Mikkelsen har afsluttet sin ph.d i foråret 2019 og er førsteforfatter på det her omtalte studie.

Maria Kristina Holst Palner er biolog og videnskabelig assistent på sektion for havpattedyrforskning. Hun har medvirket til videoredigering og udformingen af denne artikel, men er ikke en del af selve studiet.

LÆS OGSÅ: Marsvin flygter fra skibsstøjen i de danske farvande

LÆS OGSÅ: Golfmarsvinet er næsten udryddet: Danske forskere og amerikanske militærdelfiner i fælles redningsaktion