Hen på efteråret er der ikke mange træer, buske og urter, der blomstrer, og dermed er mængden af føde til nektar- og pollenædere meget begrænset.
En af undtagelserne er vedbend, eller efeu, som den også kaldes. Denne krybende plante trives fint i skygge i skovbunden, men får den chancen, klatrer den til vejrs og kan dække både stamme og grene på værtplanten.
Den snylter ikke – men hæfter sig blot til barken.
Lys giver eksplosion af grønt
Får de klatrende vedbend lys, eksploderer de i et flor af uanselige grønne blomster. Mængden af blomster er stor, og det samme er indholdet af nektar og pollen – til stor fornøjelse for insekterne.
På solrige efterårsdage kan et vedbend-'træ' summe, så det høres langt væk. Bier slæber det sidste nektar hjem til kuben. Arbejderhvepse er på denne tid af året pensionister og behøver ikke længere at bringe mad til boet. I stedet hengiver de sig sammen med svirrefluer til et sandt vedbend-orgie – det sidste måltid.
De dør, når frosten kommer.
