Mange insekter og dyr som eksempelvis sommerfugle, natsværmere og fisk er ofte udstyret med et eller flere par runde markeringer, som til forveksling ligner øjne. De går under navnet øjenpletter, og lige siden Charles Darwin i 1859 fremlagde sin evolutionsteori, har der i biologiske kredse hersket en bred enighed om, at dyrene bl.a. bruger øjenpletterne til at skræmme deres værste fjender. Alene af den grund, at øjnene minder fjenderne om deres egne fjender. Det lyder som en god forklaring, men nu har tre engelske biologer lavet en feltundersøgelse, som udfordrer den 150 år gamle teori, hvis deres resultater med kunstige natsværmere står til troende.
Forsøg med hjemmelavede natsværmere
Hjemme på universitetet i Cambridge har forskerne på deres computere tegnet omridset af natsværmere og udstyret vingerne med alt lige fra cirkelformede markeringer - som var tro mod øjenpletterne hos rigtige natsværmere - til firkantede og rektangulære markeringer. Med tegningerne i hånden har forskerne bevæget sig ud i Madingley skovene i Cambridgeshire, og hængt de kunstige natsværmere op på løvtræer i en til tre meters højde. Selvfølgelig udstyret med melorme, så biologerne kunne observere, om natsværmerne havde været udsat for angreb fra nogle af deres værste fjender som musvit, blåmejse, solsort eller spurv. Uventet angreb på melormene fra edderkopper, myrer eller snegle talte ikke med i undersøgelsen.
Firkanter skræmmer lige så effektivt som øjenpletter
Undersøgelsen viste, at de natsværmere, som havde markeringer på vingerne skræmte i højere grad fuglene væk sammenlignet med de natsværmere, som ikke havde nogen markering. Det er gammel viden, men nu kommer det interessante: De cirkulære markeringer skræmte ikke fuglene mere sammenlignet med de firkantede eller rektangulære markeringer. Det får de engelske biologer til at konkludere, at det ikke er fordi, at de cirkulære markeringer ligner øjne, at de skræmmer fuglene bort, men blot fordi de ser mistænkelige ud.
Rusker op i 150 års vanetænkning
Den danske biolog Carsten Kirkeby fra Statens Naturhistoriske Museum finder undersøgelsen interessant, og mener, at den kan være med til at ryste os ud af 150 års vanetænkning. Dermed ikke sagt, at han lader sig helt overbevise af resultaterne. »De mangler et dynamisk element i undersøgelsen. Ofte sidder natsværmere med sammenklappede vinger, og det kan være flash-effekten, når natsværmeren flakser med vingerne, som for alvor sætter en skræk i livet på fuglene, når de pludselig ser øjenpletterne. Det element skal med i nye undersøgelser, før jeg vil lade mig helt overbevise,« siger Carsten Kirkeby.
For tidligt at generalisere til andre arter
Han mener også, at de engelske forskere er lige lovligt langt fremme i skoene, når de ud fra et enkelt forsøg med kunstige natsværmere, generaliserer og overfører de samme resultater til eksempelvis sommerfugle og fisk. »Det er forhastet og useriøst at fortolke resultaterne på den måde. Der skal flere forsøg til, hvor sommerfugle og fisk er en del af forsøget, før man kan få en fornemmelse af, om øjenpletterne her virker på den samme måde, som hos natsværmere,« siger Carsten Kirkeby. Undersøgelsen er offentliggjort d. 21. februar 2008 i det videnskabelige tidsskrift Behavioral Ecology.
