Hundredevis af forskere citerer sig selv ekstremt meget, afslører ny database

»Jeg tror, at ‘selv-citerings-farme’ er mere udbredte, end man går og tror,« siger hovedforfatteren bag studiet.

Kilde: 
22 august 2019

At citere sig selv ved et middagsselskab kan nok virke vel selvfedt, men når forskere skriver videnskabelige artikler, er det helt normal praksis at citere sine tidligere studier. 

Det er der ikke noget odiøst i, men det kan tage overhånd for nogle og ende ud i ekstrem selvpromovering og såkaldte ‘citations-farme’, hvor forskere citerer sig selv og deres medforfattere for at styrke deres navn og autoritet.

Det viser en ny database, der har kortlagt selv-citeringer blandt 100.000 forskere, skriver nyhedsmediet Nature.

LÆS OGSÅ: Nye værktøjer til at evaluere forskere er nødvendige

Databasen er den største kortlægning af selv-citeringer, der nogensinde er lavet, og forskerne bag håber, at den kan hjælpe med at finde de forskere, der er lidt for glade for at citere sig selv.

»Jeg tror, at 'selv-citerings-farme' er mere udbredte, end man går og tror,« siger hovedforfatteren bag studiet, John Ioannidis, professor i medicin ved Stanford University, til Nature.

De gennemsnitlige procenttal af selv-citering blandt de omtrent 100.000 forskere landede på 12,7 procent.

Små 250 ud af de 100.000 forskere nåede op på at citere sig selv og sine medforfattere i over 50 procent af deres citater. 

Databasens absolutte topscorer er den indiske datalog Sundarapandian Vaidyanathan, der har citeret sig selv og sine medforfattere i 94 procent af sine brugte citater i sit arbejde.

LÆS OGSÅ: Nature og Science: Prestige ikke lig med troværdigt indhold

Hvornår selv-citering når et problematisk niveau, er dog svært at svare på.

»Dem med mere end 25 procent selv-citeringer handler ikke nødvendigvis uetisk, men det kalder måske på en nærmere undersøgelse,« fortæller John Ioannidis til Nature.

Han påpeger samtidig, at han ikke mener, at der skal laves regler på området for selv-citering, da det ofte er forskelligt på tværs af discipliner og emner, hvornår meget selv-citering er normalt. 

»Databasen giver blot noget komplet og transparent information. Den skal ikke bruges til at sætte lighedstegn mellem et højt niveau af selv-citering og dårlige forskere,« siger John Ioannidis. 

Studiet om den nye database er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLoS Biology. 

LÆS OGSÅ: Forskere: Vi bør bekymre os mere over firmasponseret sundhedsforskning

LÆS OGSÅ: Statistik: Sådan fisker forskere efter resultater

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.