Hobbitten var en selvstændig menneskeart

På den lille indonesiske ø Flores fandt antropologen Peter Brown for nogle år siden 18.000 år gamle skeletrester af et meget lille menneske, som hurtigt fik navnet Homo floresiensis.

Lige siden dengang har antropologer diskuteret, om 'hobbitten', som Homo floresiensis også kaldes, var en selvstændig art, en race af nutidsmennesket eller blot en dværg. Opdagelsen blev betegnet som et af de største palæontologiske mysterier nogen sinde. Nu er sagen afgjort, mener antropologer fra University of Minnesota i USA. Forskerne har - med Kieran McNulty i spidsen - gennemført et projekt, der viser, at Homo floresiensis rent faktisk udgør en helt ny art i menneskets udvikling.

Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Human Evolution.

Forskerholdet lavede 3D-modeller af hobbittens kranium, som de sammenlignede med detaljerede simuleringer af, hvordan kranierne af datidens menneskearter så ud.

Resultaterne viste, at hobbittens kranium ikke har de karakteristiske træk, som man finder hos et moderne menneske - til gengæld havde det de samme proportioner, som er kendetegnende for fortidens menneskearter.

Lille krop gav stor fordel

De nye resultater får nu McNulty til en gang for alle at placere Homo floresiensis i menneske-slægten, selvom hobbitten både har en betydeligt mindre krop og hjerne, end alle andre medlemmer.

Antropologerne mener nu, at hobbitten er en 'afhopper' af det primitive menneske Homo erectus. Den forlod denne gren af menneskets stamtræ ved at skrumpe i størrelse. Med tiden udviklede den sig til sin helt egen art.

»Strukturerne i kraniet afslører, at hobbit-arten er blevet mindre og mindre. Det trækker tæppet væk under teorien om, at hobbitten var et moderne menneske, der var ekstremt lille på grund af en sjælden sygdom,« siger McNulty i en pressemeddelese.

Den konklusion godtager den eksterne lektor Pia Bennike fra Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet.

»Resultaterne er virkeligt interessante. Hidtil har hobbittens genetiske ophav delt forskerne i to grupper, der har været rygende uenige. Den ene gruppe mener at det er et nutids menneske, der lider af en alvorlig sygdom. En anden mener, at det er en art indenfor Homo slægten og dette studium bringer os et stort skridt nærmere en afgørelse,« siger hun.

Umiddelbart synes hun det lyder sandsynligt, at der er tale om en selvstændig art, for når en lille gruppe mennesker ender på en øde ø, så er der ikke den samme variation i generne, som der er i en stor population, argumenterer hun. Resultatet har været, at Homo floresiensis er kommet til at se anderledes ud end moderbefolkningen, Homo erectus.

»På øen har der formentlig været fordele ved det, at være lille. Måske har kosten ikke været så rig på næringsstoffer. Det stemmer fint overens med, at der på den ø findes en lang række dyrearter, der har nogle helt forkerte størrelser. Den dag i dag er naturfolket på øen Flores meget små, men de hører selvfølgelig til Homo sapiens,« siger hun.