Gå til videnskab: Nyt fritidstilbud for skolebørn

Spændte forskere står klar i et klasseværelse på Trongårdsskolen i Lyngby. De skal fremlægge resultaterne af mange ugers seriøse studier af mikroorganismer. Det er ikke noget, disse forskere har prøvet før. De er nemlig helt nye i faget.

Forskerne er børn fra 5. og 4. klasse, som har valgt en lidt usædvanlig fritidsinteresse. I stedet for at gå til fodbold, gymnastik eller guitar har børnene valgt at gå til videnskab.

En gang om ugen over ni uger har de små forskere – såkaldte 'miniforskere' – undersøgt mikroorganismer gennem mikroskoper og lavet forsøg. Alt sammen med kyndig vejledning.

Det hele kulminerede i en konference for forældre, søskende og endda pressen – Videnskab.dk's udsendte journalist var med blandt rækkerne af ivrige tilhørere.

Børnene lærer at tænke som forskere

Videnskabsklubben er et fritidstilbud til børn og unge. Den blev startet i 2014 af en gruppe forskere fra Det Unge Akademi, som er en sammenslutning af yngre forskere under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

I Videnskabsklubben bliver børnene sat i en situation, hvor de ikke bare får viden serveret, men også selv skal opdage.

»De lærer at tænke som forskere. Lærer at forholde sig til viden,« siger Rikke Schmidt Kjærgaard, administrerende direktør i Videnskabsklubben.

»Det gør de ved for eksempel ’open ended-eksperimenter’, hvor de har en ide – en teori – om, hvordan det skal udvikle sig. Men det er jo ikke altid, at det gør det,« siger hun.

Rikke Schmidt Kjærgaard er en af grundlæggerne til Videnskabsklubben. Hun fik ideen, da hun boede i Boston, USA, hvor hendes datter gik i en 'Science Club for Girls' – et fritidstilbud, der har eksisteret siden 1994, med fokus på at styrke pigers interesse og evner inden for naturvidenskab og teknologi.

»Da jeg kom tilbage, tænkte jeg, at det skal vi simpelthen også have i Danmark det her,« siger Rikke Schmidt Kjærgaard.

Den danske udgave er dog både for drenge og piger.

Ingen voksne involveret

I klasselokalet på skolen er miniforskerne og deres lidt ældre mentorer ved at gøre klar til konferencen. Borde rykkes rundt, der løbes efter flere stole. Plancher hænges op. Aftenens gæster skal vises på plads. Rikke Schmidt Kjærgaard ser på, men lader børnene styre det hele selv – ligesom de har gjort gennem hele forløbet.

Videnskabsklubben er bygget op som et mentorforløb. I stedet for at have en lærer bliver miniforskerne, som børnene kaldes, vejledt af juniormentorer, som er elever i 7. og 8. klasse, samt seniormentorer, som er gymnasieelever.

Der er altså nogle ældre, mere erfarne kræfter at læne sig op ad for miniforskerne. Men ikke egentlige lærere.

»Det er super vigtigt, at der ikke er nogen voksne til stede. Det er det, fordi det skaber et helt andet læringsmiljø,« siger Rikke Schmidt Kjærgaard.

Hun kan for eksempel se, at børnene tør spørge om nogle ting, som de ikke ville spørge om, hvis der var voksne til stede.

»Plus det med, at du lige pludselig kan se, at der er en, som bare lige er en tre-fire år ældre end dig, som inspirerer dig,« siger hun.

Børnene er også glade for fraværet af voksne.

»Det synes jeg egentlig har været rimelig sjovt, for så er det ikke en voksen, der står og bestemmer alting. Så er det også nogen, som selv er børn agtigt, som ved, hvordan det er,« siger miniforsker Marie Bech, som om lidt skal præsentere sin forskning.

Faglig og pædagogisk udfordring

Mentorerne for dette videnskabshold er seniormentorerne Simon Priisholm og Frederik Larsen, som begge går i gymnasiet. De deler mentorarbejdet med juniormentorerne Kamilla Rostgaard Tind og Pernille Thinggaard, som går i 8. klasse.

For mentorerne har det været en særlig udfordring at holde styr på børnene uden en 'rigtig voksen' autoritet til stede.

»Vi påtager os en lærerrolle, men ikke en fuld lærerrolle. Det kan være problematisk, når vi har en miniforsker, der ikke opfører sig pænt,« siger Simon Priisholm.

»Det har været en udfordring, fordi nogle gange tog de os ikke seriøst, fordi vi ikke var voksne, så det tog lidt tid at få sat sig i respekt. Men jeg synes, det var det hele værd,« fortæller Kamilla Rostgaard Tind.

Det har samtidig været en god mulighed at prøve kræfter med og udvikle pædagogiske evner, fortæller mentorerne.

»Vi har ikke den autoritet, som en lærer har, så vi var nødt til at gå til problemet på en lidt anden måde. Vi kan ikke bruge vores autoritet til at tvinge dem til at høre efter, så vi bliver nødt til at gøre det på en lidt mere venskabelig måde,« siger Frederik Larsen og tilføjer:

»Nu har man gået i et skolesystem i mange år, og nu kan man så selv prøve at formidle det, og det er utroligt lærerigt.«

Og det er også kombinationen af det faglige og pædagogiske, der har fået juniormentor Pernille Thinggaard til at deltage i forløbet som mentor.

»Jeg kan virkelig godt lide at lære, og samtidig lærer jeg at formidle information,« siger hun.

Pandekagemikrobe lever i vulkaner

På Trongårdsskolen har holdet af miniforskere brugt ni uger på at studere mikrober – nogle af verdens mindste levende organismer. Det har de gjort ved at se på mikrober i mikroskop og ved at se, hvordan de udvikler og formerer sig i forskellige miljøer.

Nu skal de præsentere deres opdagelser.

De står foran deres plancher i deres hvide kitler og med notesbøger fyldt med notater om deres forskning.

Den første gruppe fortæller om virus, som både kan fremkalde sygdomme hos mennesker, men også kan bruges til at bekæmpe bakterier.

»Virus er mikroorganismer, der ikke er i stand til at formere sig alene. De er nødt til at invadere en anden celle og overtage den for at kunne lave flere viruspartikler«, forklarer miniforskerne.

De to andre grupper fortæller om udvalgte mikrober og de ekstreme miljøer, de lever i. Fra vulkaner og syresøer til menneskekroppe og rugbrødsmadder.

»Mikrober kan leve de mest barske steder i verden,« informeres tilhørerne.

En af de mikrober, der især har fascineret miniforskerne, er den såkaldte pandekagemikrobe (nogen hælder til at kalde den pizzamikrobe – døm selv ud fra billedet). Egentlig hedder den Sulfolobus solfataricus, men det er lidt af en tungevrider, så miniforskerne holder sig til det mere mundrette, om end selvopfundne, navn.

»Denne arkæer (særlig gruppe af organismer, red.) lever i vulkanske kilder. Den kan tåle varme, men den kan ikke tåle at være under jorden eller i mennesker,« fortæller miniforsker Marie Bech.

En af mentorerne spørger, hvorfor miniforskerne har valgt at præsentere netop det emne.

»De er virkelig fascinerende,« siger Marie Bech.

»Spændende selv at kigge i mikroskop«

Men hvordan har miniforskerne så forsket i mikrober i forløbet med Videnskabsklubben?

»I år har vi for eksempel lavet nogle forskellige mikrobeeksperimenter, hvor vi ikke rigtig har vidst, hvilke mikrober, vi har dyrket. Og så har vi måttet analysere på det bagefter,« siger Simon Priisholm.

For miniforskerne har fritidsinteressen været en god oplevelse.

»Det var spændende selv at kigge i mikroskop og sådan« siger Marie Bech.

Andrea Lybeck bryder ind:

»Vi har set, hvordan mikrober ser ud.«

»Og hvor de lever og sådan,« fortsætter Jessica Liang.

Kræver ingen forudsætninger

Selvom emnerne, der forskes i, er avancerede, er Videnskabsklubben ikke en klub kun for de særligt begavede. Det er et bredt tilbud.

»Det kræver ingen forudsætninger at deltage i videnskabsklubben – andet end interessen. Det handler simpelthen om at have det sjovt, at lære noget metode og lære at være kritisk,« siger Rikke Schmidt Kjærgaard

»Det er et fritidstilbud på linje med klaver, fodbold eller badminton. Så går de bare til videnskab. Og det er der jo, må vi erkende, nogle børn der rigtig gerne vil,« siger Rikke Schmidt Kjærgaard.

»Vi har noget indhold, som de ikke møder andre steder. Ikke engang gymnasieeleverne,« siger hun.

Frederik Larsen, der er seniormentor for miniforskerne og juniormentorerne, fremhæver også det inkluderende princip, som lokkede ham selv til Videnskabsklubben som mentor.

»Der er mange tilbud og klubber, hvor der er et konkurrencemiljø. Her (i Videnskabsklubben, red.) handler det bare om, at hvis du synes, det er spændende, så kan du være med. Så skal vi nok fortælle dig, hvad du har brug for at vide,« siger Frederik Larsen.

Fremtid i forskning?

Blandt publikum sidder flere af miniforskernes mindre søskende og lytter fascineret – og måske en smule forvirrede – til de videnskabelige opdagelser.

Efter præsentationerne får miniforskerne lov at teste deres viden sammen med tilhørerne i et spil med såkaldte 'mikrobekort.' Det er kortspil med fakta om mikrober, som er udviklet eksklusivt til Videnskabsklubben af geofysiker Tais Wittchen Dahl fra Statens Naturhistoriske Museum.

Til sidst får miniforskerne overrakt diplomer for deres deltagelse i videnskabsklubben. Det første bevis i en måske lang forskerkarriere.

Da de tre miniforskere, Marie, Andrea og Jessica, bliver spurgt, om de vil være forskere, når de bliver voksne kommer svaret i hvert fald prompte: »JA!«

De vil gerne forske i dyr og natur, siger de alle tre. Med deres studier i mikrobernes verden er de allerede godt på vej.

Videnskabsklubben starter op igen til efteråret. Du kan læse mere om Videnskabsklubben her.