Egentlig er der adgang for alle interesserede denne søndag formiddag. Enhver kan møde op i det store konferencelokale i Hotel Radisson SAS Scandinavia på Amager, hvor EU's internationale konkurrence for unge forskere finder sted.
Men selvom enhver kan komme ind fra gaden og gå på opdagelse, er der ikke mange, der benytter sig af lejligheden til at høre de unge deltagere fremlægge de forskningsprojekter, de har arbejdet med i månedsvis. Langt de fleste tilstedeværende har enten en rolle at spille i forbindelse med konkurrencen, eller også er de i familie med en af de unge. Så mest fremlægger arrangementets deltagere deres projekter for hinanden.
En af de eneste i det store konferencelokale som ikke har noget direkte at gøre med arrangementet er Dianna Olsen på 17 år. Hun er her med sin kæreste, som for et par måneder siden vandt en anden 'unge forskere'-konkurrence.
Dianna Olsen er imponeret over, hvor engagerede de jævnaldrende forskere er. Men begivenheden tænder hende ikke helt.
»Det virker lidt nørdet. Men det er nok fordi, jeg ikke interesserer mig så meget for de naturvidenskabelige fag. Jeg synes, at design er mere spændende,« fortæller hun.
Kør på bioethanol
Ideen med det åbne hus er, at det i tre timer skal fungere som en form for generalprøve, før konkurrencens jury, som består af erfarne internationale forskere, går rundt og spørger ind til de forskellige projekter. Så kan de unge forskere blive varmet op til formidling. Stemningen i lokalet en rolig men intens.
De to 19-årige danskere Gorm Galster og Alexander Andersen deltager i konkurrencen med et projekt, som undersøger hvor stor en del af en dunk benzin, man kan skifte ud med bioethanol, før den ikke længere kan holde en bilmotor i gang.
Som de 86 andre deltagende projekter har de fået tildelt en stand i form af en to meter bred hvid kasse. Heri har de opsat forklarende plancher, og her roder de med deres forsøgsopstilling. Med udgangspunkt i den opstilling skal de kunne vise juryen, hvordan de kom frem til, at op til 30 procent af benzinen i en tank kan udskiftes med bioethanol.
Motoren på gulvet skal stå rigtigt, og der er en computer, der skal genstartes. Det hele skal være helt i orden, når juryen kommer forbi.
Gorm Galster og Alexander Andersen har brugt to måneders intenst arbejde på, at videreudvikle deres projekt fra et eksamensprojekt i 2. g., til et forskningsprojekt på internationalt forsker-niveau.
De er ikke de eneste, hvis projekt er startet som en skoleopgave. Det er næsten alle de meget forskellige projekter.
Strygejern og skisport
Særlig opmærksomhed tiltrækker et russisk par - dreng og pige - sig. De har undersøgt det russiske strygejerns evolution, og står nu ved deres stand i traditionelle russiske klædedragter af hør med røde blomsterbroderier.
Lidt forladt sidder en finsk pige i sin stand. Hun er rejst alene til Danmark for at formidle sit projekt om iltsvind i Østersøen. Da der endelig kommer en og spørger til projektet, liver hun op. Engageret fortæller hun, på et flydende engelsk, om de processer som tuer dyrelivet i Østersøen. Hun håber, at projektet kan være med til at presse på for politisk handlen.
I en mere besøgt stand sidder tre italienerne, som med matematik har undersøgt, hvilken kurve der egner sig bedst, hvis man vil hurtigst muligt ned fra et snedækket bjerg på ski.
Gorm Galster kaster et blik rundt på de andre stande i lokalet. Han laver en grimasse som siger »åh nej« mens han ryster lidt på hovedet. Han er oppe mod gode projekter i konkurrencen.
»Det er svært at sige, hvor vi ligger. Der er fandeme mange gode projekter i år. Mange vilde ting. For eksempel er der nogle kinesere, som har undersøgt, om planter har en hukommelse. Og det uhyggelige er, at det har de vist faktisk,« siger Gorm Galster.
Planter kan huske
Det lyder lidt vildt, at planter skulle have en hukommelse. Men ganske rigtigt. Ved en stand i den anden ende af det store lokale står en høj mand. Det er 18-årige Guang yuan Shi fra Kina. Han er rejst til Danmark sammen med de to små kvinder, Jie Chen på 18 år og Xiao Li på 17. Sammen har de undersøgt, om en særlig plante har hukommelse, og det har den.
Planten 'Lilac Oxalis' åbner sine blade om dagen, og lukker dem sammen igen om natten. Men da de tre unge forskere satte den i et mørkt lokale, åbnede og lukkede den sig stadig, selvom der ikke var et lys den kunne reagere på.
Ved at simulere og forskyde tidspunkterne for dag og nat omkring planten, kunne de over ni dage langsomt få den til at omstille sig til at åbne og lukke på nye tidspunkter. Og utroligt nok gjorde den det fortsat, da de derefter prøvede at stille den ud i det normale sol og månelys.
På den baggrund kunne kineserne konkludere, at planten må have en form for hukommelse.
De to små kvinder fra Kina har fundet ud af, at der er kage på hotellets kaffebord, og er derfor smuttet. Høje Guang yuan Shi står nu alene i standen og forklarer om eksperimentet. Sveden løber ned ad hans ansigt fra hans tindinger. Han er meget nervøs. Ryster. Det er snart juryen han skal formidle til.
Lukket når juryen kommer
Gorm Galster og Alexander Andersen får de sidste ting på plads i deres stand. De er ikke så nervøse for besøg af juryen. De er godt forberedte. Så de dasker lidt rundt til de konkurrerende projekter.
Efter tre timer har de unge forskere haft deres generalprøve. Nu får de en time til at samle sig, før juryen slippes ind i lokalitet for at gå en omgang rundt til projekterne.
Når det er overstået, er de unge kun halvvejs i konkurrencen. På onsdag vender juryen tilbage til en anden runde, før de voterer og finder en vinder.
