Forskere strides igen: Hvordan blev Indlandsisen dannet?

For omkring 2,6 millioner år siden gik Jorden ind i en ny klimaperiode.

I 500 millioner år forinden havde der ikke været indlandsis på Grønland, og øen var dækket af frodige, grønne skove.

Alt det ændrede sig dog, da klodens temperatur faldt drastisk, så verdens største ø blev dækket af en kilometertyk iskappe, der stadig ligger der i dag.

Nu viser ny international forskning med dansk deltagelse, hvorfor netop Grønland blev udgangspunktet for udviklingen af tykke iskapper på den nordlige halvkugle.

»Vores forskning viser, at klimaændringer ikke alene var skyld i, at Indlandsisen blev dannet. Geologiske processer i Jorden skabte betingelserne for, at det overhovedet kunne lade sige gøre. Denne erkendelse giver os en bedre forståelse af Indlandsisens fortid, så vi også bedre kan forstå dens fremtid, hvilket har stor interesse netop nu, hvor der er stor afsmeltning fra Indlandsisen,« fortæller seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Peter Japsen.

De nye resultater er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Terra Nova af et forskerhold under ledelse af dr. Bernhard Steinberger fra Deutches GeoForschungsZentrum.

Gletsjere skabte Indlandsisen

Der er ifølge Peter Japsen videnskabelig enighed om, at den grønlandske indlandsis udsprang fra de høje fjelde i det østlige Grønland.

Fjeldene opsamlede sne og regn fra lavtryk i Nordatlanten, således at massive gletsjere kunne dannes.

Gletsjerne bredte sig med tiden ned fra fjeldene, og til sidst dækkede de hele Grønland med en iskappe, der på steder er over tre kilometer tyk i dag.

»Uden fjeldene og gletsjerne kunne dannelsen af Indlandsisen slet ikke komme i gang. Klimaforandringerne i sig selv var ikke nok,« forklarer Peter Japsen.

Fjelde opstod for fem millioner år siden

I sin forskning har Peter Japsen fundet ud af, at netop de østgrønlandske fjelde skød hurtigt i vejret for omkring fem millioner år siden.

Det skyldtes ifølge Peter Japsen blandt andet geologisk aktivitet under Island, hvor glohed magma pressede sig op fra Jordens kappe og dermed også pressede Jordens overflade opad, specielt i de områder af Grønland, der ligger tættest på Island.

Magmaen fra Island fik løftet de østgrønlandske fjelde, så de blev op til to kilometer højere end fjeldene på vestkysten af Grønland. Resultatet blev fjelde, der når op til 3,7 kilometer over havets overflade og dermed var høje nok til at danne udgangspunktet for de gletsjere, der blev til Indlandsisen.

»Hvis ikke fjeldene var blevet så høje, er det ikke sikkert, at gletsjerne havde udviklet sig til den indlandsis, vi kender i dag. Derfor var det nødvendigt, at fjeldenes højde fik et skub fra denne udstrømning af materiale fra Jordens kappe under Island for fem millioner år siden,« fortæller Peter Japsen.

I artiklen 'Nyt krudt til videnskabelig strid: Østgrønlands fjelde er ekstremt unge' kan du læse mere om Peter Japsens forskning i de grønlandske fjeldes alder.

Grønland nærmede sig Nordpolen

De østgrønlandske fjelde var dog ikke i sig selv udslagsgivende nok til, at Indlandsisen kunne blive skabt, da klimaet ændrede sig for 2,6 millioner år siden.

To andre ting var også faldet på plads i mange millioner år op til, fortæller Peter Japsen.

For det første havde Jordens kontinentaldrift flyttet Grønland seks grader mod nord over de forudgående 60 millioner år.

Det betød, at Grønland var kommet tættere på Nordpolen og dermed også tættere på et klima, der var koldt nok til at skabe gletsjerne på de grønlandske fjelde.

Nordpolen kom tættere på

Selvom pladetektonikken havde flyttet Grønland længere mod nord, var øen dog stadig ikke kommet langt nok mod nord til at have permanent frosne vidder.

I den sammenhæng blev Indlandsisen hjulpet på vej af, at Nordpolen samtidig var kommet lidt tættere på Grønland.

Det skete ifølge Peter Japsen ved, at Jordens rotationsakse over de seneste 60 millioner år havde flyttet sig fra et sted nordøst for Sibirien til at ligge lige nord for Grønland.

Derved kom Nordpolen 12 grader tættere på Grønland, så Nordpolen og Grønland tilsammen havde nærmet sig hinanden med 18 grader.

For 2,6 millioner år siden havde Grønland således både fjelde i den rigtige højde og den rigtige placering, og øen lå selv tilstrækkeligt langt mod nord til, at klimaforandringerne kunne skabe Indlandsisen.

»Alle de geologiske betingelser, som skulle være til stede, for at Indlandsisen kunne blive dannet, kulminerede lige inden den globale nedkøling. De geologiske betingelser var ikke alene nok til at skabe Indlandsisen, men det var den globale nedkøling heller ikke. Kun sammen kunne det lade sig gøre,« siger Peter Japsen.

Kollega er ikke imponeret

Det er dog ikke alle forskere, som køber Peter Japsens teori om dannelsen af Indlandsisen og de østgrønlandske fjelde.

Vi har blandt andet beskrevet den igangværende debat mellem forskerne i artiklerne: Danske geofysikere slås om de norske fjelde og Forsker: Bjergkæder er yngre, end vi troede, hvor professor Søren Bom Nielsen har langet ud efter Peter Japsens forskning.

Professor Irina Artemieva fra geologisk Institut på Københavns Universitet er en anden af disse forskere, der ikke har meget tiltro til forskningsresultaterne fra GEUS.

Hun mener, at forskerne bag den nye artikel præsenterer meget kontroversielle teorier som veldokumenterede facts.

»Jeg synes, at artiklen er alt for spekulativ. For det første, er det meget kontroversielt at hænge sine konklusioner op på data for geologiske aktiviteter under Island, den såkaldte ’Icelandic plume’, da der ikke er nogen beviser for, at der overhovedet findes sådan en. For det andet er der ingen beviser for, at topografien har været med til at danne Indlandsisen, sådan som forskerne siger. Høje fjelde findes kun ved kysterne på Grønland, mens store dele af øen befinder sig under havets overflade, hvor der ikke dannes gletsjere. I mine øjne, er der intet i forskernes artikel, som videnskabeligt understøtter deres teori,« siger Irina Artemieva, der påpeger, at hvis teorien fra GEUS er korrekt, burde der også være indlandsis i Canada.

Peter Japsen er naturligvis ikke enig med sin kollega fra Københavns Universitet. Han fortæller, at der i årtier har været enighed blandt glaciologer om, at Indlandsisens udgangspunkt var de høje østgrønlandske fjelde.

»Uden de høje fjelde kunne Indlandsisen slet ikke opstå. Der har også været indlandsis i Canada en gang. Netop de høje fjelde på begge sider af Grønland har bevaret Indlandsisen der, mens den er forsvundet i Canada,« siger Peter Japsen.

Geologien er ikke stationær

I forskningen har Peter Japsens udenlandske kollegaer modelleret, hvordan materiale fra Jordens kappe kunne løfte de grønlandske fjelde.

De har desuden sammensat denne modellering med data for Jordens kontinentaldrift og ændringer i Jordens rotationsakse.

Samlet set danner forskningen et billede af, hvordan de geologiske betingelser hjalp til med dannelsen af Indlandsisen, da først den globale nedkøling kom, mener Peter Japsen.

»Man har en tendens til at se Jordens geologi som noget stationært, der ikke ændrer sig. Men det gør den, og netop fordi den gør det, ændrer den sammen med klimaet hele tiden betingelser for Indlandsisens dannelse og forsvinden,« siger Peter Japsen.