Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere advarer: Skyl ikke dine kontaktlinser ud i afløbet

Annonce:

Mange foretrækker kontaktlinser over briller, men det kan ende med at være et valg, der skader miljøet, hvis ikke man er opmærksom på at skille sig af med linserne på ordentlig vis.

Det fortalte amerikanske forskere fra Arizona State University under en kemi- og miljø konference i Boston, skriver New York Times.

Forskerne præsenterede et nyt studie, der viste, at kontaktlinserne, der skylles ud i vasken eller toilettet, ofte ender med at forurene naturen og især overfladevandet, der i nogle tilfælde bruges som drikkevand, med mikroplast.

Kontaktlinserne, især de bløde linser, består af plast, der ikke bliver brudt helt ned, når linserne kommer gennem rensningsanlæggene og udsættes for nedbrydende mikroorganismer.

Det har forskerne blandt andet erfaret ved at besøge rensningsanlæg, hvor de blandt andet har interviewet en række medarbejdere, som rapporterede, at flere kontaktlinser virker intakte efter syv dages nedbrydning i biologiske rensningsanlæg.

I en online spørgeskemaundersøgelse foretaget af forskerne svarede 20 procent af 400 kontaktlinsebrugere, at de skyllede deres brugte linser ud i vasken eller toilettet.

Annonce:

Omkring 45 millioner amerikanere bruger kontaktlinser, heraf bruger flere og flere bløde linser, og forskerne vurderer, at der hvert år skylles milliarder af kontaktlinser, svarende til mindst 22 tons, ud i afløbene i USA.

Mange kontaktlinseproducenter skriver ikke på pakkerne, hvordan man skal skille sig af sine linser. Det opfordrer forskerne nu producenterne til at gøre i højere grad, da det ikke er skadeligt for vandmiljøet at smide linserne ud i skraldespanden.

fghs