Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Første gang i 100 år: Forskere identificerer ny menneskeabe

Annonce:

For første gang i hundrede år er der identificeret en ny art af menneskeaber. Der er tale om Tapanuli-orangutangen, skriver bbc.com.

Tidligere troede forskerne, at Tapanuli-orangutangen hørte under de tidligere kendte orangutang-arter, nemlig Sumatra-orangutangen eller Borneo-orangutangen.

Nu viser et nyt studie, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Current Biology, at der er tale om en helt ny art.

Arten blev første gang opdaget i 1997, og der findes kun omkring 800 af slagsen. Derfor er den tilføjet på listen over meget truede dyr samtidig med, at den er kommet på listen over menneskeaber.

»Det findes kun syv menneskeabe-arter, foruden os. Så det er meget spektakulært at kunne tilføje en ny art på listen,« fortæller Serge Wich, der er professor i biologi ved Liverpool John Moores University, og som har været med til at identificere den nye art i det nye studie, ifølge bbc.com.

Forskere fra blandt andet University of Zurich har været med til at klassificere den nye menneskeabe.

Annonce:

Det er DNA-prøver, formen på kraniet og abernes parringskald, der gør det klart, at der er tale om en helt ny menneske-abeart, ifølge studiet.

agr