Hvert år bliver tusinder af sjove dyrebilleder sendt ind til fotokonkurrencen 'Comedy Wildlife Photography Awards'.
I slutningen af året valgte en professionel jury det sjoveste dyrebillede blandt de mange indsendte.
Nu er det din tur til at vælge, hvad du synes, er det sjoveste dyrebillede blandt de nominerede.
Det sker ved at stemme i konkurrencen 'STERNA People’s Choice Awards'.
Her kan du se et udvalg af de billeder, du kan stemme på:

'Gå væk'
Billedet blev taget i Hokkaido, Japan, hvor fotografen observerede en beringshavørn (Haliaeetus pelagicus), der gemte fisk i et hul.
Billedet blev taget i det øjeblik beringshavørnen på billedet opdagede, at en anden ørn var i færd med at forsøge at stjæle fisken.

'Territorial forsvarsoperation'
Shit happens.
Langs en fjord i det nordvestlige Island opdagede fotografen en havørn, der gjorde krav på et område over for en flok jagtfalke (Falco rusticolus).
Scenen tog en uventet drejning, da en måge (Larinae) pludselig udfordrede den langt større rovfugl – og til sidst jagede den bort ved at smide en 'bombe' på havørnen.

'Hvad mener du med, at jeg skal til tandlægen?'
I det lave vand i Cortezhavet i Den Californiske Golf opdager fotografen en pindsvinefisk (Diodon hystrix).
Fiskens mund står permanent åben og er begroet med alger, hvilket giver fisken et komisk udtryk.

'Travl kaffertoko'
En kaffertoko (Tockus leucomelas) i Sydafrika forsøger at komme væk, da en rovfugl pludselig melder sin ankomst.
Bare rolig. Ifølge fotografen nåede den stornæbede fugl væk uden en skramme.

'Afslapning i træerne'
En gulkindet gibbon (Nomascus gabriellae) hænger afslappet i trætoppene, med et udtryk, der næsten ligner én, der tålmodigt venter på at få serveret en øl.

'Ned med landingsstellet'
'Prepare for landing'.
En rødstrubet lom (Gavia stellata) lander på vandet som et lille fly på søens landingsbane.
Snefnug og let dis omgiver scenen, og fuglens strakte ben og glidende mave fanger et både komisk og fascinerende øjeblik.

































