Klyngefluen har en særlig teknik til at klare sig gennem den kolde tid på året.
I løbet af efteråret fylder klyngefluen nemlig bagkroppen med masser af fedt. Det er brændstof med højt oktantal, og det rækker til hele vinteren.
Efterhånden som foråret nærmer sig, skrumper den fedtfyldte flue ind og er til sidst kun en lille, indfalden sag – en skrumpeflue!
Varmen genopliver klyngefluerne
Lige nu kan man træffe de små klyngefluer inden døre i uopvarmede rum. Her sidder de dovne og kluntede fluer og venter på foråret.
Den første dag, hvor solen varmer rummet op, ”genopstår” fluerne på næsten mirakuløs vis og søger mod vinduerne i titusindvis – deraf navnet.
Lyden af klyngefluernes forårsfornemmelser summeres op i en grad, så den kan høres 10-20 meter væk.
Ud over klyngefluens næsten taglagte vinger og gyldne ”krøluldshår” kan den kendes på en umiskendelig duft af boghvedehonning – men kun hvis man maser den grundigt.
