Livet tog på et eller andet tidspunkt i Jordens barndom et afgørende spring, hvor små encellede væsner forvandlede sig til flercellede organismer.
Den begivenhed er et mysterium, og man kan ikke blive kloge på, hvornår det skete.
Hidtil har man antaget, at de første spæde tegn på flercellet liv først opstod for en halv milliard år siden.
Men nu har man fundet 2,1 milliarder år gamle fossiler fra Gabon i Vestafrika, der ser ud til at stamme fra en avanceret form for liv. Det tyder på, at naturen allerede dengang eksperimenterede med at lave store organismer.
Fossilerne er blevet analyseret af et internationalt forskerteam med blandt andet forskere fra Syddansk Universitet, og resultatet er netop nu blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
\ Fakta
VIDSTE DU
Man har tidligere fundet aftryk af 1,9 milliarder år gamle fossiler, som man har en formodning om kunne være flercellede organismer. De aftryk er imidlertid kun 1-2 centimeter store.
»Vores analyser tyder på, at mikroorganismerne eksperimenterede med samarbejde og måske flercellethed langt tidligere, end vi hidtil har troet. Det er selvfølgelig en stor opdagelse, fordi den giver os et nyt syn på, hvornår der opstod store livsformer for første gang,« siger ph.d.-studerende Emma Hammarlund, Nordisk Center for Jordens Udvikling på Syddansk Universitet, der har været primus motor i de kemiske analyser.
Fossil af blævret væv
Studiet afslører, at fossilerne formentlig var klumper af blævret væv, der i sin tid holdt til på havbunden. Klumperne var hele kolonier af levende celler.
Fossilerne er op mod ti centimeter lange og er den tidligste store form af liv på Jorden, man kender.
Koloniens medlemmer har tilsyneladende haft en form for indbyrdes arbejdsdeling, hvor cellerne inde i midten har haft én funktion, mens dem langs kanten har haft en anden.
»Vi kan ikke vise, at organismerne har været omgivet af ét skin eller membran, så vi kan ikke se, om det har været en samlet organisme. Men vi kan konstatere, at kolonien har bestået af individer, der har samarbejdet lystigt med hinanden,« siger hun.
Store organismer en gåde
De moderne dyr, der lever på kloden i dag, begyndte at udvikle sig i den såkaldt kambriske periode for en halv milliard år siden.
Den kambriske periode er altid blevet betragtet som et evolutionært Big Bang, hvor overgangen fra encellet liv til flercellet liv har medført en sand eksplosion af nye dyr og nye arter.
Forklaringen på, hvorfor naturen kastede sig ud i den proces, er der endnu ingen, der kender, men Emma Hammarlunds gæt er, at en større organisme bedre kan stabilisere sig på havbunden og effektivisere sin energi, fordi dens celler hver især kan nøjes med at løse en enkelt opgave frem for at skulle klare det hele.
Begivenheden regnes for at være helt afgørende i livets historie, og det er takket være det, at mennesker og andre store dyr befolker Jorden i dag.
Vi kan konstatere, at kolonien af celler bestod af individer, der har samarbejdet lystigt med hinanden
Emma Hammarlund
Gabon-organismen har altså været halvanden milliard år tidligere på færde, og det viser, at livet ikke tog springet fra encellede til flercellede organismer i én omgang, men at det gjorde mange forsøg.
»Naturen kan have lavet flercellethed flere gange, og mange af de livsformer, der er blevet skabt undervejs, er uddøde igen. Naturen har tilsyneladende måttet eksperimentere sig frem for at finde frem til en bæredygtig opskrift,« siger Emma Hammarlund.
Havet var iltholdigt
Emma Hammarlund og hendes kolleger håber på at kunne finde ud af, hvad det var, der fik naturen til at tage springet.
Tilstedeværelsen af ilt kan måske have sat gang i processen, for Gabon stod i sin tid under vand. Jernanalyser af sten fra området viser, at havet indeholdt en smule ilt, som man mener, er en forudsætning for, at flercellede organismer kan opstå og vokse sig så store.
Svaret kan imidlertid også gemme sig i organismernes genetik, for måske har det været en mutation i de encellede organismers DNA, der har fået organismerne til at søge sammen i kolonier.
»Vi har endnu ikke fundet ud af, om det er biologien, der tricker, eller om det er ilten, der gør det. Det er meget store spørgsmål, som ligger åbne stadigvæk, men det vil nærmere analyser forhåbentligt kunne afsløre i fremtiden,« slutter hun.
\ Fossilerne fundet ved et tilfælde
Fossilerne blev fundet af en fransk forsker, der var på feltarbejde i det vestafrikanske land Gabon. Mens han vandrede rundt i et stenbrud, fik han øje på nogle fossiler, som han syntes så mærkelige ud. De lignede ikke almindelige sten, så han tog dem med til sit kontor til nærmere undersøgelser. Efter at de havde samlet støv i nogle år, mailede han rundt bl.a. til biologerne på Syddansk Universitet samt en forskergruppe i Stockholm og bad om hjælp.
Det var startskuddet til et omfattende analysearbejde, hvor forskerne udforskede stenene på alle måder. De gennemlyste dem med røntgenstråling og lavede en lang række kemiske analyser, der afslørede, at fossilerne stammer fra en form for avanceret liv, der for 2,1 milliard år siden boltrede sig i iltholdigt vand.
»Jeg tog tilbage til området for et par år siden for at samle fossiler og nærstudere det omkringliggende sediment for at se, om der var ilt i atmosfæren og i vandsøjlen. Jeg nåede frem til, at atmosfæren og vandet dengang indeholdt ilt, men jeg kan ikke se, hvor meget ilt der var,« siger hun.
