Bizart radiosignal fra det dybe rum »banker som et hjerteslag«
Siden 2007 er over tusinde radioglimt blevet registreret, men dette nye er noget helt særligt, fortæller forsker.
Et netop registreret bizart radiosignal fra det dybe rum »banker som et hjerteslag«

Chime-Teleskopet i Canada opfangede det mærkelige radiosignal, der har rejst i flere milliarder år. (Billede: Chime)

Chime-Teleskopet i Canada opfangede det mærkelige radiosignal, der har rejst i flere milliarder år. (Billede: Chime)

Et nyt radiosignal fra det dybe rum udfordrer igen vores forståelse af disse mystiske fænomener.

Korte radioglimt, eller på engelsk Fast Radio Bursts (FRB), er millisekunders lange glimt af radiobølger, der har forundret astronomer, siden de først blev opdaget i 2007. 

I et nyt studie beskriver forskere fra det canadiske radioteleskop CHIME nu fundet af et nyt, og meget usædvanligt, radioglimt.

Ikke alene er signalet meget langt, varende omkring tre sekunder, hvilket er cirka 1.000 gange længere end gennemsnittet, fortæller astrofysiker Daniele Michilli fra Massachusetts Institute of Technology, i en pressemeddelelse.

»Dertil har radioglimtet periodiske toppe, der er bemærkelsesværdigt præcise og udsendt hvert brøkdel af et sekund – bom, bom, bom - som et hjerteslag,« fortæller Daniele Michilli.

Neutronstjerner er hovedmistænkt 

Kilden til signalet ligger i en fjern galakse, flere milliarder lysår fra Jorden. 

Præcis hvad den kilde er forbliver et mysterium, men astronomerne har mistanke om, at radioglimt har sit ophav i enten radiopulsarer eller magnetarer, der begge er typer af neutronstjerner - relativt små, ekstremt tunge og hurtigt roterende kollapsede kæmpestjerner.

Et netop registreret bizart radiosignal fra det dybe rum »banker som et hjerteslag«

Neutronstjerner har en radius på omkring 10 kilometer og en masse på cirka halvanden gange Solens. Det gør dem til de tungeste objekter, vi kender til - lige bortset fra sorte huller. Neutronstjerner opstår efter supernovaer og drejer utrolig hurtigt rundt om sin egen akse - omkring fem gang i sekundet. (Billede: Shutterstock) 

»Vi ved, at radioglimt kommer fra små objekter, fordi langt de fleste radioglimt, vi har opdaget, varer kun nogle få millisekunder, og de to ting hænger sammen. Radioglimtenes kilde må også være meget kraftfulde, og det er derfor, vi mistænker enten neutronstjerner eller sorte huller,« fortæller Daniele Bjørn Malesani, der forsker i radioglimt på Niels Bohr Institutets Cosmic Dawn Center og på Radboud Universitet i Holland, og som har kigget på studiet for Videnskab.dk.

»Af de to muligheder hælder de fleste astronomer til neutronstjerner, men det bygger primært på, at der er en lighed mellem, hvor hurtigt neutronstjerner drejer rundt om deres egen akse og de fleste radioglimts varighed,« siger han, men tilføjer, at ud over det er astronomerne i vildrede. 

Særligt fordi de neutronstjerner, vi kender til, ikke er i stand til at udsende radioglimt så kraftige som dem, der ses - eller i det mindste gør de det ikke ofte nok til, at vi nogensinde har observeret det, fortæller Daniele Bjørn Malesani til Videnskab.dk.

»Det er virkelig et af astrofysikkens største mysterier,« siger han.   

Fundet udvider mysteriet 

Det nyfundne radiosignal gør med dets usædvanlige længde og ‘periodicitet’, altså at signalet varierer i intensitet, kun spørgsmålet om radioglimtene endnu mere gådefuldt.

Af de over 1.000 radioglimt, der er registreret, er der nemlig ingen som dette. Og det åbner for en række spørgsmål, fortæller astrofysikeren: 

Har dette radioglimt startet sin rejse hertil som de andre radioglimt og er blevet påvirket af noget på vejen? Og har de andre radioglimt også en ‘periodicitet’, som vi bare ikke kan aflæse?  

Men det måske mest spændende spørgsmål, mener Daniele Bjørn Malesani, er, om dette signal repræsenterer en hel ny type radioglimt. 

»Hvis dette signal viser sig at være af et helt andet ophav end alle de andre, ville vi pludselig stå med to mysterier i stedet for ét. Det ville være en fantastisk opdagelse - det ville ikke bare svare til at finde en ny planet, men en helt ny slags planet, der var helt anderledes i form og farve,« fortæller han.  

»Men lige nu ved vi for lidt til at kunne sige noget som helst konkret.«

Muligvis samme kilde som tyngdebølger

Forskerne præsenterer dog i det nye studie en mulig forklaring på det mærkværdige signal, fortæller Daniele Bjørn Malesani.

Nemlig at signalet ikke kommer fra en - men to neutronstjerner, der er i kredsløb om hinanden.  

»I dette scenarie er signalets ‘periodicitet’, som er det, der får signalet til at ligne et hjerteslag, ikke grundet neutronstjernens rotation, men to neutronstjerners omgang om hinanden.«

Det ville være interessant, da netop to neutronstjerner, der cirkulerer hinanden, også forårsager de tyngdebølger, der for få år siden blev registreret i et enormt videnskabeligt samarbejde. 

Hvad er tyngdebølger? 

Tyngdebølger, på engelsk gravitational waves, er bøjninger af tid og rum forårsaget af masser, der accelererer - som for eksempel når to neutronstjerner bevæger sig rundt om hinanden og kolliderer. 

I 2016 kunne forskerne bag LIGO (Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory) for første gang annoncere målingen af tyngdebølger.  Det kan du læse mere om i den her artikel

Og hvis du vil blive klogere på, hvad tyngdebølger egentlig er, kan du læse videre her.

Hvis det er tilfældet, ville det have stor betydning for den fremtidige forskning af disse fænomener, fortæller Daniele Bjørn Malesani. 

»I astronomi kan vi ikke lave eksperimenter, men kun observationer,« siger han til Videnskab.dk.

»Og særligt ved de her radiobølger, er vinduet utrolig kort. Hvis gravitationelle bølger og radiobølgerne kom fra samme kilde, ville vi have mulighed for at observere et fænomen fra to forskellige vinkler. Det ville give os lidt flere ledetråde i jagten på at finde nogle svar.« 

Daniele Bjørn Malesani understreger dog, at det er alt for tidligt til at konkludere noget som helst, og at det i høj grad kun er spekulation. 

Er det ikke frustrerende at arbejde med noget, hvor svarene er så få? 

»Nej, det er jo det her, som videnskab er. Det er en masse små skridt, hvor et billede forhåbentlig tager form til sidst,« fortæller astrofysikeren til Videnskab.dk 

»Jeg tror, at når de fleste hører om forskning, er det, når der kommer et eller andet stort resultat. Men i virkeligheden består langt størstedelen af forskernes tid af at stille spørgsmål og forme teorier, der som oftest ikke ender med noget. Det er meget sjældent, at man finder et svar eller en løsning.« 

Bare fordi jeg skal spørge: Er det muligt, at de her signaler kommer fra rumvæsner?

»Der var et videnskabeligt studie for nogle år siden, der stillede det spørgsmål, hvor de faktisk konkluderede, at det var muligt. Min mening, såvel som konsensus i astronomimiljøet, er dog, at det med stor sandsynlighed ikke er tilfældet, og at der må være en mere naturlig, rumvæsen-fri forklaring,« fortæller Daniele Bjørn Malesani.

»Vi ser jo de her radiosignaler komme fra alle mulige steder rundt om i universet. Det ville være mærkeligt, hvis alle rumvæsener, i tusindvis af forskellige galakser, valgte at sende signaler ud på samme måde. Desuden er der tilsyneladende heller ikke noget system i de modtagne signaler. Det hele virker meget tilfældigt,« siger han.  

Studiet er udgivet i tidsskriftet Nature. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk