I slutningen af Kridttiden skete en masseuddøen af arter, hvor også de store dinosaurer uddøde.
Allerede dengang fandtes også mindre pattedyr på landjorden, og for de overlevende var det gode nyheder, at dinosaurernes tid som Jordens herskere var forbi.
Tidligere spiste de store dyr meget af naturens spisekammer, så pattedyrene måtte nøjes med krummerne, som insekter, nødder og bær.
Men efter den store masseuddøen var det pattedyrenes tur.
»Pattedyrene fik andre madvaner, simpelthen fordi det var muligt,« siger Felisa Smith til Videnskab.dk.
Hun er lektor i biologi ved University of New Mexico i USA, og har stået i spidsen for et nyt studie af pattedyrenes evolution, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Science.
Pattedyrenes planet
Forskerne kunne gennem deres opmålinger af fossile tænder og lemmeknogler registrere, at pattedyrene blev større efter dinosaurerne uddøde.
De første 140 millioner år af pattedyrenes evolution vejede dyrene mellem 3 gram og 15 kilo.
Men i de første 25 millioner efter dinosaurussernes uddøen blev nogle arter mindst dobbelt så store som den nulevende afrikanske elefant.
En særlig type kæmpenæsehorn, som er det største landpattedyr nogensinde, vejede ikke mindre end 17 tons.
Mange af de virkelig store pattedyr, forsvandt senere under en anden stor masseuddøen for blot 10.000 år siden, der af forskere ofte begrundes med vores forfædres jagt på mad.
Temperaturen styrer dyrenes størrelse
Studiet viser, at pattedyr inden for mange forskellige grupper blev større samtidig på de forskellige kontinenter (med forbehold for, at der ikke findes gode data fra Australien, samt at studiet af Sydamerika er tyndt).
Forskerne søgte efter et svar på, hvad der betingede den øvre grænse for størrelse hos pattedyrene. Hvorfor fortsatte pattedyrenes evolution ikke i samme mønster, så de fortsat blev større?
Forskerne stillede sig tre spørgsmål:
Var ilt-koncentrationen i atmosfæren for høj? Var landarealerne, dyrene havde til rådighed, for små, så de store dyr ikke kunne finde nok mad? Var temperaturen en begrænsning?
Studiet peger på, at ilt i atmosfæren ikke var afgørende, at landarealernes størrelse spillede en rolle, mens temperaturen var afgørende, forklarer Felisa Smith.
Bergmans regel
I Danmark bliver den videnskabelige artikel læst med interesse af Niels Bonde, lektor emeritus ved Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet.
»Studiet viser, at sammenhængen mellem temperaturer og dyrs størrelse også var en tommelfingerregel for mange millioner år siden,« siger han.
Denne sammenhæng mellem temperaturer og dyrs størrelse er også kendt som Bergmans regel. Den viser, at jo større dyret er, jo forholdsvis mindre er overfladen i forhold til vægten og rumfanget og dermed har dyret mindre varmetab.
»I nutiden kan vi iagttage det, da dyr der lever i kolde områder, er større end dyr i varme,« siger han.
Mikael Fortelius, professor i evolutionær palæontologi ved University of Helsinki har netop arbejdet med klima og temperatur i det nye studie.
»Selvom man skal være forsigtig med at drage forhastede konklusioner, mener jeg godt man kan sige, at siden klimaet har haft effekt på pattedyrenes størrelse i fortid og nutid, kan klimaændringer også få betydning for dyrenes størrelse fremover,« siger han.
