Derfor er pandaen sort/hvid
Pandaen farver sort hvid

Pandaen, som her ses i færd med at spise en plante, minder kostmæssigt meget om ulven, hvilket hænger sammen med bjørnens fortid som kødæder. (Foto: Shutterstock)

Pandaen, som her ses i færd med at spise en plante, minder kostmæssigt meget om ulven, hvilket hænger sammen med bjørnens fortid som kødæder. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
06 marts 2017

Den store, vamsede pandabjørn skiller sig mærkbart ud fra resten af bjørnefamilien med sine karakteristiske sort/hvid farver. Nu har forskere undersøgt nærmere, hvorfor den bambusspisende bjørn har netop dette mønster, skriver Science alert.

Dyrs farver og mønstre kan have en række årsager, lige fra at skræmme fjender til at lokke potentielle mager til. 

For at finde årsagen til et bestemt dyrs farver sammenligner forskere tit med lignende arter. Den strategi kan man dog ikke bruge på pandaen. Der er nemlig ingen andre dyr, der har et mønster, der kan sammenlignes med den asiatiske bamse.

Derfor måtte forskere fra University of California og California State University undersøge pandaens mønster ved at se på hver kropsdel hver for sig, og sammenligne dem med farvesammensætningen på i alt 39 bjørne-underarter samt 195 kødædende arter, med særligt fokus på, hvor dyrene levede.

Ifølge forskernes granskning, ser det ud til, at pandaens føde, bambusskud, har en del af skylden for pandaens sorte/hvide mønster.

Bambus er nemlig ikke let af fordøje. Det kompenserer pandaen for ved at bevæge sig så lidt som muligt. Alligevel er det svært for dem at gemme nok fedt til, at de kan komme igennem den hårde vinter. Og derfor kan det være nødvendigt for pandaen at passe ind i flere forskellige levesteder.

Pandaen bliver dermed nødt til at lede efter mad hele året rundt, og de hvide maver og hoveder hjælper dem med at falde ind i sne-hvide baggrunde, så de lettere kan skjule sig for eksmepelvis sneleoparder om vinteren. 

De sorte ben kan til gengæld hjælpe dem med at gemme sig i skyggerne i tropiske bambuslunde, hvor de opholder sig i den varme del af året.

Forskerne gætter på, at de sorte øjne hjælper dyrene med at kommunikere med hinanden, eller med at signalere fare til fjender. Også de sorte ører kan bruges som faresignal.

Studiet er udgivet i Bevavioral Ecology.

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.