Blomkålskoraller og træstamme-haletusser: Utrolige nærbilleder bringer os helt tæt på naturen
I det mikroskopiske univers bliver selv det uanseelige pludselig storslået. Se selv i dette galleri med vinderbillederne fra konkurrencen Close-up Photographer of the Year.
I det mikroskopiske univers bliver selv det uanseelige pludselig storslået. Se selv i dette galleri med vinderbillederne fra konkurrencen Close-up Photographer of the Year.
Naturen gemmer på detaljer og strukturer, som vi normalt går lige forbi uden at opdage dem.
Men når vi zoomer helt ind, åbenbares et mylder af former, farver og organismer, som sjældent får opmærksomhed.
Og helt ind, det kommer vi med fotokonkurrencen Close-up Photographer of the Year, hvor fotografer verden over har dystet om at tage de bedste nærbilleder af flora, fauna og alt derimellem.
Vi har på Videnskab.dk fået adgang til billederne, som deler med dig, så du også kan se verden fra helt nye vinkler.
Foto: Laurent Hesemans
'God dreng'
Et møl (Bombycidae sp.) i Tinamaste, Costa Rica ses her tæt på med tydelige og karakteristiske antenner og store øjne.
Billedet fremhæver de fine detaljer i vingernes mønster og kroppens proportioner og viser et insekt, der ofte overses i tropeskovens mikroskopiske verden.
Foto: Valeria Zvereva
'En nøgen svamp'
Fragment af undersiden af en lamelsvamp (lamellae) fra Moskva-regionen, Rusland.
Annonce:
De blottede lameller og den glatte overflade giver svampen et næsten ‘nøgent’ udtryk, hvor struktur og form træder frem i enkel, stille æstetik.
Foto: Imre Potyó
'Blue Army'
Døgnfluearten 'danube-mayflies' (Ephoron virgo) sværmer over Donau-floden ved Szentendre i Ungarn.
Efter årtiers fravær er arten vendt tilbage til floden, sandsynligvis som følge af forbedret vandkvalitet.
I sommeren 2024 blev den udbredte sværm et uforglemmeligt syn, da millioner af fluer, tiltrukket af byens lys, omgav gader, restauranter og festivaler.
Foto: Filippo Carugati
'Paddernes galakse'
En klynge af æg på fra en madagaskisk regnbuefrø (Guibemantis sp.) hænger på en lille træstamme ved en dam i Maromizaha-regnskoven i Madagascar.
Æggene er 20-30 centimeter, og inde i dem kan man se flere haletudser, der bevæger sig gennem den gennemsigtige gelé.
Foto: Minghui Yuan
'Genfødt i råddenskab'
Rådne lotusblade og svømmende salvinia (Salvinia natans) i Xishuangbanna Tropical Botanical Garden i Kina.
Annonce:
De nedbrudte lotusblade afslører et fint filigranmønster, mens de lysende grønne svømmende salvinia spirer frem mellem dem.
Det er livets genfødsel i forfald og rådenskab.
Foto: Ross Gudgeon
'Fraktal-fauna'
Vi dykker ned under vandet og tager et kig helt ind på indersiden af en koral, der på engelsk bærer navnet 'coliflower soft coral' (Eunephthya thyrsoidea). På dansk: blomkålsblød koral.
Blomkålskorallen blev fanget på billedet i Lembeh Strait i Indonesien.
De tætte, afrundede polypper danner en fraktal, som skaber et mønster, der til forveksling – som navnet antyder – ligner blomkål.
Foto: Rithved Girish
'Bikubens vogtere'
Et bo af bier (sandsynligvis Tetragonula sp.) i Mezhathur, Kerala i Indien.
De små bier har bygget deres hjem med voks, harpiks og mudder med en karakteristisk rørformet indgang, hvor vagtbierne holder udkig.
Annonce:
Billedet indfanger både den omhyggelige struktur og den vigtige rolle, vagtbierne har med at sikre bikubens sikkerhed.
Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev for alle, som er vilde med det vilde.
Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.
PhD., Adjunkt ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet samt Research fellow ved Institut for Psykiatri og Adfærdsvidenskab, Stanford Universitet.
Bliv klar til solformørkelsen 12. august. Vind to par solformørkelsesbriller ved at abonnere på Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev. Vi trækker lod blandt alle nyhedsbrevsmodtagere i juli.