Slædehundes super-gener er oldgamle: Hunde trak formentlig mennesker for 9.500 år siden
Slædehunde i Grønland havde en stamfader i Sibirien for 9.500 år siden, og ’superhelte’-hundene kan noget, som ingen andre hunde kan.
slædehunde oprindelse hund

Antallet af slædehunde i Grønland er halveret indenfor de seneste år. Nu håber flere at gøre det særlige dyr til verdensarv. Ny forskning viser, at hundene ikke har udviklet sig i nævneværdig grad i tusindvis af år. (Foto: Shutterstock)

Antallet af slædehunde i Grønland er halveret indenfor de seneste år. Nu håber flere at gøre det særlige dyr til verdensarv. Ny forskning viser, at hundene ikke har udviklet sig i nævneværdig grad i tusindvis af år. (Foto: Shutterstock)

Kortlægning af slædehundens arvemasse viser, at slædehunde har gener, som gør dem til ekstreme overlevere.

Derudover viser en sammenligning med gener fra fortidshunde i Sibirien, at slædehundene formentlig allerede trak rundt på mennesker og slæder for 9.500 år siden.

Opdagelserne sætter slædehunde i et helt nyt lys og kan ende med at gøre dem til verdensarv.

»Vores analyser viser, at fortidshundene var nært beslægtede med nutidens slædehunde. Det er i sig selv stort, fordi det rykker på hele vores forståelse af, hvornår mennesker begyndte at have hunde og til hvilke formål,« fortæller postdoc Mikkel Holger Strander Sinding fra Trinity College i Dublin.

Studiet er netop publiceret på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Science. Det er lavet i forbindelse med Mikkel Holger Strander Sindings forskning på Københavns Universitet og Grønlands Universitet.

Hvor kommer hunden fra?

Forskere har længe ledt efter hundens oprindelse, men indtil videre har deres søgen været forgæves.

Det er nemlig hverken lykkedes at finde knogler fra en hund, som genetisk kan bestemmes til at være en forfader til alle nulevende hunderacer.

Forskere har heller ikke haft succes med at finde den ulverace, som alle hunde formodentlig stammer fra.

Indtil videre er det ældste fund af genetisk materiale i hundeknogler fra Amerika og 9.900 år gammelt.

Det ældste fulde genom er det, som de danske forskere har kortlagt til at være fra en 9.500 år gammel hund.

Computermodeller baseret på data fra mange af verdens hunderacer peger på, at hundenes oprindelse skal spores 15.000 år tilbage i tiden til en fælles forfader, der formodes at være en nu uddød ulv.

Sibirisk hund er tæt på forfaderen til alle slædehunde

Forskerne har studeret hundelignende knogler fra den russiske ø Zhokov i det østsibiriske hav.

Knoglerne stammer fra et berømt arkæologisk site, hvor det ser ud til, at mennesker for første gang i historien systematisk har avlet hunde og eventuelt også brugt dem til transport.

I hvert fald har man på det arkæologiske sted fundet rester af noget, der kan være hundeslæder, og studier af urbefolkningens pilespidser viser, at de kommer fra klipper over 1.500 kilometer derfra.

Derudover levede folk i det østlige Sibirien på daværende tidspunkt af isbjørne og rensdyr, der har været meget besværlige at fragte afsted i dyb sne, hvis man ikke har haft en slæde at transportere byttet med.

Har det sibiriske folk haft slæder og en masse hunde, er der alt andet lige mulighed for, at de har koblet de to ting sammen.

Forskerne fra Københavns Universitet har såkaldt hel-genomsekventeret knogler fra den russiske ø og sammenlignet fundet med lignende undersøgelser af andre hunderacer, herunder slædehunde som sibirisk husky, grønlandsk slædehund, alaskan husky, alaskan malamute med flere.

De har også sammenlignet med genanalyser af moderne ulve og en 33.000 år gammel istidsulv.

»Vores undersøgelse viser, at hundene fra det arkæologiske sted i Zhokov havde en tæt fælles forfader med alle slædehunde, men ikke til nogen af de andre af nutidens hunderacer. Den fælles forfader til alle hunde må altså findes længere tilbage i tiden end for 9.500 år siden,« forklarer Mikkel Holger Strander Sinding.

Fund markerer en omvæltning i dét at være menneske

Det nye fund, som indikerer, at mennesket brugte slædehunde allerede for 9.500 år siden, er ifølge Mikkel Holger Strander Sinding meget interessant, fordi det placerer slædehundene på dørtærsklen til en brydningstid i vores forhistorie.

Efter istiden havde åndet ud for 11.000 år siden, begyndte vores forfædre at jage på en helt ny måde. 

Fra at jage mammutter, der skulle jages på én måde og i flok, begyndte vores forfædre at jage vildsvin og hjorte. Det har krævet andre jagtmetoder, og på præcis samme tid begyndte man at have hunde overalt i verden.

Der findes adskillige fund af 9.000 år gamle hundeknogler i Afrika, Amerika, Asien og Europa.

De to hændelser hænger ifølge Mikkel Holger Strander Sinding formentlig sammen.

»Vores oprindelige tanke var, at nogle formodede hunde, som levede sammen med mennesker for 9.500 år siden i Sibirien, kunne være forfaderen til alle hunde på Jorden, men der tog vi fejl. Vi havde forventet at finde en eller anden bedstefar til alle hunderacer, men der skal vi altså længere tilbage i tiden,« siger Mikkel Holger Strander Sinding.

stenaldermand hund stenalder

Det var i stenalderen, at mennesket fik sin bedste ven, hunden (Foto: Shutterstock)

Slædehunde har unikke gener

Forskerne bag det nye studie har også nærstuderet nulevende slædehundes genom for at finde ud af, hvad der gør dem så velegnede til at leve og være fysisk aktive i nogle af klodens mest ekstreme egne.

Her fandt de blandt andet ud af, at slædehundene i modsætning til alle andre hunderacer har gener, der formentlig gør dem i stand til:

  • At optage ilt meget bedre end andre hunde. Disse gener fandtes allerede i den 9.500 år gamle forfader. Et lignende gen er også tilpasset hos Bajau-folket i Indonesien. Bajau-folket har tradition for at dykke ned på havbunden lang tid ad gangen, og over tid har de udviklet et gen, der har gjort dem i stand til at holde vejret i ekstremt lang tid. Hundene har givetvis aldrig haft behov for at dykke, men genets tilpasning hjælper formentligt til med at optage ilt effektivt, hvilket er smart under løb og træk af slæde.
     
  • Meget præcist at sanse temperaturen i deres omgivelser. Ingen andre hunde eller for den sags skyld ulve besidder disse gener, men det gør til gengæld mammutter, der givetvis også har været afhængige af med høj præcision at kunne fornemme temperaturskifte i de temperaturekstreme omgivelser.
     
  • At spise meget fedtholdig kost. De fleste hunde har i deres udvikling sammen med mennesker udviklet gener til at kunne spise stivelsesholdige fødevarer som eksempelvis ris og korn. Men slædehunde har i stedet udviklet gener til at kunne spise meget fedt, så de uden risiko for fedme eller hjertekarproblemer kan spise store mængder spæk. Til forskel fra brunbjørne har isbjørne den samme genetiske tilpasning, og det samme gælder arktiske folk, blandt andet inuitter.

»Det er meget interessant at se, at slædehundene har udviklet en masse gener, der kun findes hos andre dyrearter og ikke i andre hunderacer. Det fortæller noget om, hvor unik deres udvikling har været,« siger Mikkel Holger Strander Sinding.

Svensk kollega er meget begejstret

På den anden side af sundet er den svenske hunde-genomforsker og lektor i evolutionær genetik på KTH-Skolen for Bioteknologi i Sverige, Peter Savolainen, meget begejstret for det, som de danske forskere er kommet frem til.

Peter Savolainen har ikke noget med det nye studie at gøre, men han har læst det og mener, at det rummer mange forskellige og store perspektiver.

For det første fortæller studiet ifølge Peter Savolainen noget om oprindelsen af nutidens slædehunde, som er en af de basale hundetyper i verden, og kobler samtidig dens udvikling til menneskers globale udbredelse i fortiden.

For det andet viser studiet også, hvordan hundene har tilpasset sig genetisk til et af de mest ekstreme miljøer på Jorden.

»Det er et meget spændende studie, som fortæller noget om, hvordan både hunde og mennesker har tilpasset sig til at bo i Arktis,« siger Peter Savolainen til Videnskab.dk.

Slædehunde skal gøres til verdensarv

Det nye studie kommer også med et meget relevant og nutidigt budskab.

Slædehunde er på retur i hele verden, og faktisk kun Grønland har håndhævet traditionen med hundeslæder frem for over en bred kam at skifte dem ud med snescootere, fortæller Mikkel Holger Strander Sinding

Grønlands Universitet forsøger endda at gøre den grønlandske slædehund til verdensarv, og det kan det nye studie være med til at sikre.

For det første viser studiet, at de grønlandske slædehunde i modsætning til alle andre slædehunde i hele verden er meget rene i deres genetiske arv. De er ikke blandinger af alle mulige racer, men er i store træk identiske med de hunde, som levede i Sibirien for 9.500 år siden.

For der andet slår studiet fast, at de grønlandske slædehunde er ældre end hidtil antaget. Førhen har forskere troet, at de grønlandske slædehunde opstod for omkring 2.000 år siden, men den tidsramme bliver med forskningsresultatet firdoblet.

»I en tid, hvor den oprindelige kultur er stødt til side mange steder i verden, er det fedt at se, at nogle traditionelle hunde stadig har et sted, hvor de hører hjemme. Det, synes jeg, man bør bevare fremadrettet, da hundeslæder er menneskets ældste transportmiddel, og traditionen betyder meget for grønlænderne,« siger Mikkel Holger Strander Sinding.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.