4 forunderlige skabninger trodser alt, vi ved om liv

I Storbritannien leger børnene en leg, der hedder 'Animal, Vegetable, Mineral' ('dyr, grøntsag eller mineral', red.), hvor den ene af deltagerne tænker på et et objekt eller en organisme, og de andre deltagere forsøger at gætte, hvad det er ved at stille spørgsmål, der starter med denne meget enkle klassifikation.

Naturen er dog sjældent så enkel. Der findes mange grupper af levende arter, der hverken er planter eller dyr.

Vi har en tendens til at tænke på planter som organismer, der står stille, som bruger fotosyntesen til at producere energi fra sollys, og som skaber deres egne organiske molekyler fra jorden.

Og vi ser dyr som væsener, der bevæger sig og æder andre organismer for at få den energi og molekyler, de har brug for.

Men mange organismer trodser vores forestillinger.

Ikke alle dyr bevæger sig

Selvom Venus fluefanger er en plante, spiser den andre organismer, og engang imellem bevæger dele af planten sig hurtigere end det uheldige bytte.

Visse dyregrupper bevæger sig ikke, men lever det meste af deres liv på den overflade, som de sidder fast på, eksempelvis svampe, koraller, muslinger og rankefødder (Cirripedia).

Det er dog stadig ret let af bestemme, om disse væsner er dyr eller planter.

Men der findes andre organismer som er langt mere mystiske.

LÆS OGSÅ: Undervandsmikroskop opdager ’kyssende’ koraller

1. Søanemoner - et dyr, der ligner en plante

Rent teknisk set er søanemoner dyr, men de ligner planter så meget, at de er opkaldt efter en blomsterslægt.

Selv den græske filosof Aristoteles, der udviklede et af verdens første systemer til klassifikation af organismer, var i vildrede.

Han klassificerede søanemonerne som 'zoofyt' (tidligere fællesbetegnelse for dyr fra forskellige grupper, især kolonidannende, der i nogen grad kunne ligne planter, og som engang var blevet opfattet som en mellemting mellem dyr og planter, red.)

I virkeligheden er søanemoner dyr, fordi de kan bevæge sig; ganske vist meget langsomt.

De lever af andre dyr, der intetanende forvilder sig ind mellem deres føletråde (tentakler). Søanemoner hører ligesom gobler under Cnidaria. De er koraldyr indenfor ordnerne Actiniaria eller Zoanthidea.

Visse dele af deres nervesystem er ligesom det menneskelige, selvom deres anatomi er meget anderledes.

Og for lige at gøre det hele endnu mere forvirrende, findes der også en Venus Fluefanger-anemone (Actinoscyphia aurelia), der virkelig er noget af et syn!

Det er et fantastisk eksempel på konvergent evolution, som er en sammenlignelig udvikling hos arter, der ikke er beslægtede (for eksempel fuglevinger og flagermusvinger).

I dette tilfælde er det et dyr, der ligner en plante, der imiterer en kødædende plante, der ernærer sig som et dyr.

LÆS OGSÅ: Konvergent evolution: Derfor ser havpattedyr ens ud

2. Nøgen havsnegl opfører sig som en plante

Klorofyl er det stof, som giver planterne deres grønne farve, og som muliggør fotosyntese. En egenskab man ellers kun forbinder med planter.

Men visse dyr gør brug af et rigtig smart trick. De stjæler hele det maskineri, som planterne bruger til at lave energi ud af sollys. Elysia chlorotica spiser alger, suger nogle af algens gener og grønkorn til sig, optager det i sine egne celler, og pludselig bliver dyret selv fotosyntetisk; en proces der meget passende kaldes 'kleptoplasti' (tyveri af grønkorn).

Den smukke smaragdgrønne havsnegl (Elysia chlorotica) er blevet beskrevet som et 'kravlende blad'. Den stjæler grønkorn fra algerne ved at suge dem ud med en struktur, der ligner et sugerør.

Havsneglene har specialiserede celler, der kan huse og vedligeholde grønkornene i flere måneder. Desuden bruger de grønkornene til at camouflere sig.

Havsneglen Pteraeolidia ianthina (blue dragon) går et skridt videre; de kan slavebinde hele algeceller.

Skabninger, som hverken er dyr, planter eller svampe, kaldes ofte uformelt 'protister'.

Mange organismer i denne kategori har for vane at stjæle plastider fra algerne eller underlægge andre encellede organismer heriblandt dinoflagellater, ciliater og foraminiferer.

Alle disse organismer bruger dyrelignende adfærd (de spiser andre organismer) og plante-lignende træk (fotosyntese) for at få det største udbytte af solen.

LÆS OGSÅ: Nøgen snegl stjæler gener fra alge

3. Alger har hverken rødder eller blade

Alger er fællesbetegnelse for flere vidt forskellige grupper af organismer, hvoraf de fleste kan udføre fotosyntese. I størrelse varierer de fra mikroskopiske, encellede former til meterlange, flercellede tangplanter.

Alger findes stort set overalt i naturen, men de fleste lever i fersk- eller saltvand, hvor de er et vigtigt led i økosystemerne. Der findes flercellede alger, der mest af alt ligner planter, selvom de hverken har rødder eller blade.

En del alger kan bevæge sig; nogle kryber ved at udskille slim, mens andre er forsynet med svingtråde (flageller). Ligesom planter kan alger udføre fotosyntese.

Søsalat (Ulva lactuca) er den bladformet grønalge, som vi oftest støder på, når vi tager til stranden.

Nori-tang, der bruges til at lave sushi, og søl, der er blevet kaldt 'Havets bacon', er - på trods af deres plantelignende udseende - rødalger.

Kelp, der danner enorme undersøiske skove, hvor visse eksemplarer bliver op til 80 meter høje, er også en vigtig ingrediens i mange asiatiske retter.

På trods af dens størrelse er kelp en brunalge, der tilhører ordenen Laminariales, og altså ikke beslægtet med planterne.

LÆS OGSÅ: Sushi-tang er langt mere komplekst end hidtil troet

4. Svampe er mere dyr end planter

Svampe bliver ofte anset for at være grøntsager, men fungi (en betegnelse der også dækker gær og mug) er faktisk nærmere beslægtet med dyr end planter, men er samlet i et selvstændigt rige.

Ligesom planter bevæger de sig ikke, men de udfører heller ikke fotosyntese.

Svampe lever først og fremmest af at nedbryde organisk materiale. Selvfølgelig jager de ikke på samme måde som dyr; de vokser i stedet ovenpå dem (jordbunden, træerne, menneskefødder) eller ovenpå dekomponerede, døde organismer (dødt bark, døde dyr, vores brød).

På grund af deres tætte evolutionære forhold til dyrene, er en håndfuld stegte have-champignon tættere på at spise kød, end de fleste vegetarer nok ville bryde sig om.

De vokser sig også større end de fleste andre planter (eller dyr for den sags skyld).

De svampelegemer, der er synlige på overfladen er kun frugtlegemerne (toppen af isbjerget så at sige) – selve svampen består af et stort underjordisk mycelium.

Honningsvampen (med det videnskabelige navn, Armillaria) kan angiveligt vokse sig så stor, at den dækker op til ni kilometer skovbund.

Den kan veje op til 35.000 tons og leve op til 2.400 år.

Honningsvampen ernærer sig ved at nedbryde det, den lever i. Svampen angriber døde såvel som levende træer og er en betydende skadevolder i skoven.

LÆS OGSÅ: Ny svampeart opdaget i Nordjylland

Naturen trodser definitionerne

Naturen er mangfoldig, smuk og kompliceret, og den trodser altid forenklede definitioner.

Vores opfattelse bliver let narret af andre levende væsners kompleksitet og indviklethed.

Men det afholder os ikke fra at producere vidunderlig mad af næsten alle de organismer, som vi støder på.

Jordi Paps modtager støtte fra School of Biological Sciences (University of Essex). Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark