Der findes ingen bevis overhovedet for, at rødstrømperne skulle have brændt deres BH'er. Sådan lyder den populære fortælling ellers.
Men BH'en ér dog blevet symbolsk kasseret og smidt ud ved flere lejligheder, både her og i udlandet. Første gang man så denne aktionsform var i 1968, hvor gruppen 'New York Radical Women' - i protest mod skønhedskonkurrencen Miss America's kvindesyn - smed BH, mascara og højhælede sko i en stor 'friheds-skraldespand'.
Denne handling lader dog til at have været den fredeligste del af aktionen, som var ret vild; i hvert fald fik de protesterende kvinder også kronet et får og smidt røgbomber ind i konkurrencesalen.
I Danmark har forskellige kvindegrupper også brugt BH'en i forbindelse med politiske aktioner, blandt andet i København i 1970, hvor rødstrømperne i en demonstration gik ned gennem Strøget iført oversize BH'er uden på blusen; dette for at symbolisere samfundets reducering af kvinden til kun at være mor og hustru.
Slutteligt smed de de store BH'er i en sort affaldssæk for at symbolisere kassering af rollen som lydig hustru og sexobjekt.
Den brændte BH er en sejlivet myte
Disse aktioner er så måske senere blevet blandet sammen med de samtidige protester mod Vietnamkrigen, hvor unge amerikanske mænd brændte deres indkaldelser til hæren.
Dette foregik nemlig ved flere lejligheder over store sorte metalskraldespande, så vi ser her samme udsmidningssymbolik som hos rødstrømperne.
Men selvom den brændte BH kun er en myte, omend en sejlivet en af slagsen, har den alligevel haft en vis betydning for diskussionen af feminismen.
For nogle moderne feminister er den blevet et symbol på opgør mod samfundets kønsstereotyper og fastlåste skønhedsopfattelse, og for flere antifeminister er den blevet et eksempel på, hvordan rødstrømperne angriber andre kvinder, så snart disse er blot en smule feminine.
For de fleste er det dog bare blevet en naturlig association til ordet rødstrømpe på linje med Femølejr og ligelønskrav, og derfor bruges den brændende BH ofte som et lille retorisk pift eller trick af en skribent, der ellers ikke nødvendigvis er aktiv i feminismedebatten.
BH'en brændte aldrig i virkeligheden
Denne association bruges dog som oftest negativt og for at markere, at afsenderens holdning ikke er den samme som rødstrømpernes.
Eksempler er ugebladet Feminas leder fra 8. marts 2012, hvor redaktør Camilla Kjems skriver, at den manglende ligeløn er et faktum, man må forholde sig til, »brændte BH'er eller ej«. Eller hjemmesiden Kulturkapellets anmeldelse af Grethe-Lise Holms bog 'Hvorfor er feminister så snerpede?' (2008), hvor følgende slås fast:
»Hvis man som læser besidder en god portion feminisme, så kan man sagtens klare bogens tendens til at lugte lidt af sure Lotte Heise-agtige opstød (og af og til også en brændt BH).«
Så selvom BH'en aldrig brændte i virkeligheden, brænder den på mange måder stadig i vores hoveder.
