11. april 1924 var der folketingsvalg.
Resultatet blev en stor fremgang til Socialdemokratiet, der for første gang skulle danne regering.
Partiet havde længe kæmpet for indførelse af kvindelig valgret. Det lykkedes i 1915, og det var derfor af stor betydning, at en socialdemokratisk regering fik en kvindelig minister.
Valget faldt på Nina Bang (1866-1928), der var uddannet historiker og havde været politisk aktiv siden 1890'erne.
Hun blev 23. april udnævnt til undervisningsminister i den nye regering og sad indtil 14. december 1926, da Stauning-regeringen gik af efter et valgnederlag.
Den russiske folkekommisær var den første kvindelige minister
Nina Bang omtales ofte som verdens første kvindelige minister. Dette er dog ikke korrekt, da verdens første kvindelige minister var russiske Aleksandra Kollontaj (1872-1952).
Efter den russiske oktoberrevolution i 1917 blev hun af den nye provisoriske regering udnævnt til folkekommisær (dvs. minister) for sociale anliggender i Rusland, en post hun dog kun besad indtil marts 1918.
Hun blev ligeledes i 1923 verdens første kvindelige ambassadør; et job, der i Sovjetunionens tjeneste førte hende til Norge, Sverige og Mexico.
Nina Bang er den første kvinde, der er udpeget af en parlamentarisk regering
Myten om, at Nina Bang var verdens første kvindelige minister, hænger sandsynligvis sammen med, at hun blev udpeget af en demokratisk valgt regering, mens Aleksandra Kollontaj blev udpeget af Lenin og den provisoriske regering, der blev dannet i kølvandet på den russiske revolution i 1917.
Nina Bang har således titlen som verdens første kvindelige minister udnævnt af en parlamentarisk regering.
I en vestlig kulturforståelse – og måske også pga. uvidenhed om russisk historie - bliver det nogle gange fortolket, så hun fremstår som den første overhovedet.
I øvrigt gik der lang tid, før Danmark fik sin næste kvindelige minister – det skete først i 1947, da Fanny Jensen (1890-1969) blev minister uden portefølje i Hans Hedtofts socialdemokratiske regering.
Vi skal dog op i 1970'erne, før det blev almindeligt med flere kvindelige ministre i en regering. Efter 2000 har andelen af kvindelige ministre som regel ligget mellem 40 og 50 procent. Dette er højere end andelen af kvindelige folketingsmedlemmer, der aldrig har været over 39,1 procent.
