Store dyr fjerner 80% af skoven
Uden store dyr som elefanter, flodheste, næsehorn, kronhjorte og bisoner ville meget af verden hurtigt vokse til med skov, viser ny dansk forskning.
Elefanter har en enorm indflydelse på, hvordan landskabet omkring dem ser ud. Derfor har de også betydning for, hvilke andre arter der kan leve omkring dem. (Foto: Shutterstock)

Forskellen mellem åben savanne og tæt skov kan i mange naturområder opsummeres i store træk som forskellen på, om der lever mange eller få store dyr i området.

Det er konklusionen i et nyt studie med dansk deltagelse, hvor forskere har sammenlignet udbredelsen af træer og buske med tilstedeværelsen af store dyr.

I studiet har forskerne samlet al tilgængelig viden om vegetation og antal af store dyr i blandt andet store afrikanske naturreservater og naturparker uden for Afrika, eksempelvis Yellowstone i USA.

Forskerne har også inddraget studier af, hvad der sker, når naturområder bliver indhegnet, så de store dyr bliver holdt ude. Resultatet er entydigt:

»Vores forskning viser helt klart, at jo flere store dyr der findes i et område, des mindre tæt bliver vegetationen. Vegetationstypen har stor betydning for, hvilke dyr der kan leve i et område, og på den måde har tilstedeværelsen af store dyr en betydning for biodiversiteten generelt,« fortæller professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet

»Det skal medregnes i forvaltning af naturområder og tages i betragtning, når mængden af store dyr falder i et område på grund af menneskelig aktiviteter som jagt og omdannelse af natur til landbrug,« siger professoren, som er medforfatter på det nye studie, som er publiceret i en særudgave af det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Store planteædere er vigtige for dynamiske processer

Postdoc Jonas Geldmann forsker i naturbevaring ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

Han finder det nye studie spændende.

»Studiet samler glimrende op på den forståelse, vi har af betydningen for store dyr på landskabet. Det peger også på, at hvis man vil have nogle af de dynamiske processer tilbage i eksempelvis de danske skove med skovlysninger og dertilhørende dyre- og plantearter, skal der være en tilstedeværelse af store planteædere, som der ikke er i dag,« siger Jonas Geldmann.

Elefanter fjerner tonsvis af træer

Fakta

Store dyr kaldes også for megafauna. Begrebet megafauna dækker over dyr, der vejer mere end 100 kg (andre vælger at sætte grænsen ved 45 kg, hvilket gør, at mennesker også betragtes som en del af klodens megafauna).

Over det meste af verden er megafaunen næsten forsvundet. Det drejer sig i særdeleshed om i Europa, Australien, Sydamerika og Nordamerika, hvor mennesker har været med til at udrydde alt fra bisoner og næsehorn til mammutter og løver.

For at finde ud af, hvordan de store dyr påvirker landskabet omkring sig, har forskerne fra Aarhus Universitet brugt tidligere publiceret litteratur til at udregne de enkelte dyrearters betydning for tabet af træer og buske forskellige steder i verden.

Forskningen viser, at eksempelvis elefanter har en kæmpe betydning for, hvordan et landskab ser ud.

»Disse store dyr kan stå for mere end 80 procent af fjernelsen af træer og buske i de områder, hvor de lever. Det vil sige, at elefanter ofte skaber åbne områder omkring sig,« fortæller Jens-Christian Svenning.

Savanner er anderledes i Sydamerika

Netop elefanternes og andre store dyrs betydning for vegetationen blev illustreret i et andet studie, som Jens-Christian Svenning sammen med kollegaer for nylig publicerede i det videnskabelige tidsskrift Ecography.

Her sammenlignede forskerne de afrikanske savanner med de sydamerikanske savanner.

Forskningen viser, at savannerne i Brasilien, Argentina og Venezuela i dag har mange flere træer og buske end savannerne i Afrika.

Forskellen mellem savannerne i de to områder kan forskerne forklare ved, at der i Afrika stadig lever mange store dyr, mens store dyr som elefanter og kæmpedovendyr er blevet udryddet for flere tusind år siden i Sydamerika.

»Her kan vi se et eksempel på, at en menneskeskabt mangel på store vilde dyr har stor betydning for, hvordan landskabet ser ud,« fortæller Jens-Christian Svenning.

Storbritanniens natur har ændret sig meget

Forskellen på, hvordan naturen ser ud i dag, og hvordan naturen ville have set ud uden menneskets indflydelse, har forskerne også kigget på i det nye PNAS-studie.

En savanne i det nordlige Australien. Da Australien mangler store dyr som eksempelvis elefanter, okser og næsehorn, bliver savannerne mere tætbevoksede, end man ser i Afrika. (Foto: Ethel Aardvark)

Her opsummerer forskerne den faglige viden om, hvordan økosystemerne har ændret sig, efter fortidens rige faunaer af store dyr er forsvundet, og moderne menneskes har spredt sig ud over verden.

Et eksempel er, hvordan naturen i Storbritannien ændrede sig fra den seneste mellemistid til et tidspunkt, hvor moderne mennesker var flyttet ind.

For 125.000 år siden levede der elefanter, næsehorn, kronhjorte, flodheste og bisoner i Storbritannien.

De store dyr skabte en vegetation med få skove og mange åbne områder, hvor koncentrationen af store planteædere svarede til, hvad man kan finde på de afrikanske savanner i dag. Det kan forskerne se i fossiler fra perioden.

Fortidens landskab var måske ikke helt domineret af skov

Menneskers ankomst til England efter den seneste istids afslutning for 12.000 år siden fik dog tingene til at se meget anderledes ud.

Da mennesker fik bestanden af store planteædere til at falde, betød det, at de åbne områder voksede til med tæt skov.

Ifølge Jonas Geldman fra Københavns Universitet er det et interessant perspektiv.

»Jeg tror, at resultatet bryder lidt med den generelle forestilling om, at fortidens landskab var domineret af skov. Der har måske været mere lysåbent, end vi går og tror. Det er i hvert fald mit indtryk, at det er, hvad studiet her peger på,« siger Jonas Geldman.

Danmarks skove mangler de store dyr

Det nye forskningsresultat hjælper forskerne med at forstå, hvordan naturen burde se ud, hvis ikke mennesker havde ændret på præmisserne ved at udrydde mange store dyrearter og begrænse dem, der trods alt ikke er uddøde endnu.

Fakta

Forskerne fra Aarhus Universitet har tidligere foreslået at genudsætte vilde heste i Danmark for at etablere en bestand af store græsædende dyr til at skabe lysninger i blandt andet skove.

Det kan du læse mere om i artiklen her.

Ifølge Jens-Christian Svenning giver det en indsigt i, hvordan økosystemer virker fra naturens hånd.

Det gælder også Danmark, hvor vores skove ofte mangler de store dyr, der kan holde træer og buske nede og skabe lysninger i skovene.

»Før i tiden havde Danmark flere store dyr, der skabte disse lysninger. Lysningerne er det foretrukne levested for en masse arter, eksempelvis en række sommerfuglearter, som er tæt på at uddø eller allerede er uddøde. Denne viden er relevant i forhold til naturforvaltningsarbejde, for hvis vi vil have en mere naturlig tilstand i den danske natur til gavn for den biologise mangfoldighed, bliver den også nødt til at indeholde store dyr, der kan være med til at skabe de forhold, som mange andre arter har udviklet sig til,« siger Jens-Christian Svenning.

Har indflydelse på mængden af CO2 i atmosfæren

Manglen på de store dyr kan også have en betydning for, om nogle træarter får mindre udbredelse.

Det viser et tredje studie, som Jens-Christian Svenning også har deltaget i og for nylig fået publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ecography.

Eksempelvis findes der i Afrika en masse træer, der bærer store frugter, som bliver spredt af netop de store dyr som elefanter.

Elefanterne plukker frugterne og gennem afføringen kommer træernes frø et nyt sted hen, ofte langt fra modertræet.

I Amazonas har man lignende træer, men der er ikke længere de store planteædere til at sprede frugterne, som derfor må nøjes med at falde til Jorden og spire i nærheden af modertræet.

»Tab af store dyr sender på den måde ringe ud i vandet. Nogle dyrearter kommer til at mangle steder at leve, mens nogle træarter ikke får spredt deres frø. I tilfældet med de træarter, som ikke får spredt deres frø, er de samtidig generelt gode til at ophobe CO2. Derfor er effekten af de manglende dyr i eksempelvis Sydamerika også, at Amazonas ikke tager den mængde CO2 ud af atmosfæren, som den egentlig burde være i stand til,« siger Jens Christian Svenning.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.