Sådan camouflerer blæksprutter sig
Blæksprutter er dyrerigets absolut dygtigste camouflagemestre. I denne video forklarer marinebiologen Roger Hanlon, hvordan deres hud kan kopiere både farve og tekstur på de overflader, blæksprutterne glider i et med.

(Video: Science Friday)

Roger Hanlon er seniorforsker ved marinbiologisk laboratorium i Woods Hole og studerer camouflage hos cephalopoder. Cephalopoder er den samlende betegnelse for alle havdyr, der har blød krop, lange tentakler og sprøjter med blæk.

Cephalopoder, eller blæksprutter, er dyrerigets dygtigste camouflageeksperter. Ikke alene kan de skifte farve på et enkelt sekund, de er også i stand til at ændre teksturen i deres hud.

Blækspruttens evne er stort mysterium for forskerne

Men det bliver bedre endnu, for blæksprutter behøver ikke engang røre ved den overflade, de imiterer - de kan kopiere den bare ved at se på den. Og den evne er fuldkommen uforklarlig for forskerne.

I denne video forklarer Roger Hanlon lidt om, hvordan blæksprutter camouflerer sig. Videoen begynder med et eksempel på, præcis hvor dygtige de er. Som tidligere omtalt på Videnskab.dk blev Roger Hanlon så forskrækket, da han dykkede rundt og filmede klippet, at han sprang han op af vandet og skreg højt.

Se selv hvorfor i videoen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.