Rummet er ikke lydløst: Lyt til måner, kometer og raketter
Brølende raketter og syngende kometer. Nu kan du høre, hvordan rummet lyder - eller kunne lyde, hvis vi mennesker kunne høre det.

Da rumsonden Rosettas landingsmodul Philae ramte kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko, skete det med et hørbart bump. (Illustration: ESA)

Da rumsonden Rosettas landingsmodul Philae ramte kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko, skete det med et hørbart bump. (Illustration: ESA)

Selvom rummet har ry for at være lydløst, er det på forskellige måder alligevel muligt at få det tomme rum i tale.

Nu har Den Europæiske Rumorganisation (ESA) samlet et lydarkiv af optagelser fra forskellige rummissioner, skriver dailymail.co.uk.

Bump og vindsus digitalt behandlet

Du kan for eksempel høre vinden suse omkring rumsonden Huygens, da den steg ned igennem Merkurs måne Titans atmosfære i 2005.

Eller du kan høre bumpet, da rumsonden Rosettas landingsmodul Philae ramte kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko i 2014.

Nogle af lydklippene fremstår, som de er optaget, hvor andre er blevet digitalt behandlet for at kunne høres af mennesker. Alle lydklippene er tilgængelige på ESA’s SoundCloud-profil.

Sonde daler ned over Saturns måne Titan

I det ovenstående klip kan du høre, hvordan det lød, da Huygens-sonden dalede ned over Saturns måne Titan d. 14. januar 2005. Huygens var udstyret med adskillige atmosfæriske måleinstrumenter, heriblandt en mikrofon, der optog de første rigtige lydoptagelser fra et andet planet-lignende objekt end Jorden selv.

Titans overflade har store søer af metan, og overfladen er omkring -179.2 grader celsius. Ved overfladen er Titans atmosfære mellem 45 og 50 procent tættere end på Jorden, og målinger på Titans skydække har afsløret vindhastigheder på op til orkanstyrke.

Ifølge ESA giver optagelserne et realistisk indtryk af, hvad en rumrejsende ombord på Huygens ville have hørt i løbet af den ét minut lange nedstigning igennem Titans atmosfære.

Hør en komet synge til sin rumsonde

Du kan også høre lydklippet af kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko, der sang en ganske særegen melodi for Rosetta rumsonden, da den nærmede sig asteroiden. Lyden er skabt ved at omdanne lavfrekvente svingninger i magnetfeltet omkring kometen til højfrekvente lydbølger, som vi mennesker kan høre.

Klippet indeholder derfor ikke kometens lyde i klassisk forstand, men snarere en repræsentation af, hvordan det kunne lyde, hvis mennesker kunne ’høre’ magnetfeltet omkring kometen.

Forskerne blev i 2014 overraskede, da de opdagede, at 67P/Churyumov-Gerasimenko ikke selv udsender sit eget magnetfelt.

Philaes farefulde landing gav et 'bump'

Da Rosettas landingsmodul Philae fik fysisk kontakt med 67P/Churyumov-Gerasimenko, skete det også med et hørbart ’bump’, hvilket Philae kunne registrere som vibrationer igennem landingsmodulet. Det kan du høre i det ovenstående klip.

Philae ramte kometen med for stor kraft og gjorde efterfølgende to mindre hop langs kometens overflade, før den landede et sted på kometen med sparsomt sollys.

For at spare på Philaes batterier, besluttede forskerne fra ESA at sætte sonden i dvaletilstand, men de håber at kunne vække den igen i august 2015, hvor kometen vil befinde sig langt tættere på Solen i sit kredsløb. Du kan læse mere i artiklen 'Er Philae død? Komet-fartøj svarer ikke på opkald'.

Russisk raket giver gigantisk brøl

Hvis du har fået smag for rumfart, kan du også det imponerende brøl fra opsendelsen af en russisk Soyuz ST-B-raket, der fragtede to europæiske satellitter i kredsløb om Jorden i marts 2015.

Satellitterne udvidede Europas Galileo-system, der er en europæisk pendant til det amerikanske GPS-system.

Milliardprojektet Galileo består foreløbigt af otte satellitter og kan ende med at tælle op imod 30 satellitter, afhængigt af hvad vej de politiske vinde blæser i Europaparlamentet i Bruxelles. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk