Rumfart: Danmark kan spise kirsebær med de helt store
Den succesfulde Ørsted-satellit er ikke blevet fulgt op af flere store rumfarts-projekter. Derfor er Danmark nu kørt ud på et sidespor, mener rumfartsekspert, som fremover blogger på videnskab.dk.

Ørsted-satellitten blev ikke fulgt op af flere store projekter, og derfor er Danmark havnet på et sidespor i den internationale rumfart, mener formanden for Dansk Selskab for Rumfartsforskning, Steen Eiler Jørgensen. (Illustration: DTU Space)

Ørsted-satellitten blev ikke fulgt op af flere store projekter, og derfor er Danmark havnet på et sidespor i den internationale rumfart, mener formanden for Dansk Selskab for Rumfartsforskning, Steen Eiler Jørgensen. (Illustration: DTU Space)

Verdens rumfartsorganisationer arbejder på højtryk for at realisere drømmen om bemandede rejser til Mars og solsystemets fjernere egne.

Det kræver en gigantisk kraftanstrengelse og et tæt internationalt samarbejde, hvor også Danmark er en aktiv medspiller. Men Danmark bidrager kun i det små, påpeger den danske rumfartsekspert Steen Eiler Jørgensen.

»Danmark er blevet meget berømt for Ørsted-satelliten i hele verden, og satellitten har samtidigt gjort det klart for os, at vi her i Danmark faktisk har utroligt meget at byde på, på rumfartsområdet,« fortæller han og fortsætter:

»Vi kan godt spise kirsebær med de store. Vi skal bare turde at gøre det. Og derfor er det også synd, at Østed-satellitten ikke er blevet fulgt op af flere store rumfartsprojekter. Den viden, som vi fik om rumfart igennem projektet, er ved at smuldre, og konsekvensen er, at vi nu er havnet på et sidespor,« siger han.

Bloggen Deep Space

Videnskab.dk vil kigge dansk rumfart i kortene, og har i den sammenhæng allieret sig med Steen Eiler Jørgensen, der er fysiker og formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Steen Eiler Jørgensen har desuden tidligere arbejdet som systemingeniør i den danske rumfartsbranche.

Fra i dag er han også rumfarts-blogger på videnskab.dk, knapt ti år efter at den danske Ørsted-satellit blev sendt op i rummet. På bloggen 'Deep Space' vil han debattere rumforskning, rumfartsteknologi og rumfartspolitik, samt kaste lys over de muligheder, som rummet giver os i dag og i fremtiden.

Fuldt blus på begejstringen

Selvom Steen Eiler Jørgensen nu kritiserer manglen på store rumfartsprojekter i Danmark, vil han i bloggen primært fokusere på alt det positive. For hvis man giver rumfart en chance, så er det en fantastisk kilde til udvikling inden for forskning og industri, samt en evig inspirationskilde for unge mennesker.

»Der er ikke noget som rumfart, der kan få børn og unge til at sige, 'hold da op, jeg skal være forsker' eller 'hold da op, jeg skal være ingeniør'. Det har vist sig at være en fantastisk motor for unges studievalg. Børn synes rummet er smadder interessant. Og det er jo fordi, at det ER fantastisk spændende. Det sætter vores egen klode og livet her på Jorden i perspektiv,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk