Oplev et solsystem blive født
Amerikanske astrofysikere har spottet en stjerne, der er ved at føde en bunke planeter. Fødslen er indhyllet i en tyk sky af gas og støv. Se et enestående billede af begivenheden her.

Detaljerede studier af skyen omkring stjernen afslører, hvordan klumper af materiale inden i skyen skaber spirallignende strukturer - forløberen til et egentligt solsystem. (Foto: NASA)

Detaljerede studier af skyen omkring stjernen afslører, hvordan klumper af materiale inden i skyen skaber spirallignende strukturer - forløberen til et egentligt solsystem. (Foto: NASA)

Astrofysikere har længe haft et godt øje til den unge stjerne SAO 206462, der på mange måder ser spændende ud. Men observationerne har hidtil været umuliggjort af, at stjernen er indhyllet i en tæt skive af gas og støv.

Nu er det lykkedes et hold amerikanske astronomer at se, hvad der gemmer sig inde i skyen ved ved hjælp af Japanske 8,2 meter Subaru teleskop, der kan 'se' i det infrarøde bølgelængdeområde.

Studierne af stjernen viser ifølge Astronomibladet.dk, at støvskiven er formet som en spiral, der er i færd med at føde planeter. Det er første gang nogen sinde at man har lavet optagelser af et solsystem under udvikling, og de gør det nu muligt at se, hvordan planeter bliver til.

Stjernelys fjerner gas og støv

På billederne har forskerne identificeret øjeblikke fra processer, som man har regnet med fører til dannelsen af en stjerne.

På ét af billederne kan man f.eks. se, hvordan lyset fra nyfødte stjerner preser sig ud gennem skyens centrale områder og blæser dem fri for gas, der siden samler sig og former en gigantisk ring omkring stjernen.

Sådanne ringe er ikke enestående for SAO20642, men er også observeret omkring mange andre stjerner, og man har lange gået ud fra, at de spiller en central rolle i dannelsen af nye planeter.

Gasserne og støvet er nemlig ikke jævnt fordelt i ringene, men samler sig i større og mindre klumper, der vokser sig større og større og forvandle sig til fuldvoksne planeter i kredsløb om deres moderstjerne.

Kloder skaber spiralmønster

I SAO 206462's kan man for første gang direkte studere hvordan de små klumper kredser rundt inde i støvringen og skaber en karakteristisk spiralstruktur.

»Detaljerede computersimulationer har vist, at planeternes tyngdefelt inden i skiven kan trække i de store ansamlinger af gas og støv på en sådan måde, at der opstår 'spiralarme'. Nu kan vi endelig se sådanne dynamiske strukturer opstå,« siger astrofysiker Carol Grady, der arbejder på NASA's Goddard Space Flight Center i USA i en pressemeddelelse.

Opdagelsen af spiralen giver en enestående mulighed for at følge dannelsen af et planetsystem og kan dermed lære os en masse om, hvordan vores eget solsystem blev skabt for 4,6 milliarder år siden.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk