Ny rovdyrart opdaget i Sydamerikas tågeskov
For første gang i 35 år har forskere opdaget en helt ny rovdyrart på de amerikanske kontinenter.

Det tog amerikanske zoologer et årti at opklare sagen omkring olinguitoen. (Foto: Smithsonian Institute)

Det tog amerikanske zoologer et årti at opklare sagen omkring olinguitoen. (Foto: Smithsonian Institute)

 

Den 15. august blev det annonceret, at man for første gang i 35 år har opdaget en helt ny rovdyrart på de amerikanske kontinenter.

Arten, der har fået navnet olinguito, tilhører vaskebjørnefamilien og lever i Colombia og Ecuador, hvor den har gemt sig for videnskaben i Andesbjergenes uvejsomme og tågede bjergregnskov. Ydermere er den natteaktiv og lever i toppen af træerne, så den er uhyre svær at finde. 

Tog ti år for at opklare sagen

Det tog amerikanske zoologer et årti at opklare sagen omkring olinguitoen.

Det begyndte med, at pattedyrforskeren Kristofer Helgen i en zoologisk samling på Chicago Field Museum faldt over nogle skind og knogler, som så anderledes ud end noget andet, han før havde undersøgt. Han fik mistanke om, at de var blevet fejlidentificerede, og at det kunne dreje sig om en overset, ukendt art.

Fakta

Olinguitoen vejer lidt under et kilo og måler ca. 35 cm i længden.

Herefter fulgte besøg til 17 andre zoologiske museers samlinger, adskillige strabadserende feltture i Sydamerikas bjergregnskove for at opklare, om dyret stadig eksisterede i naturen, og omfattende DNA-undersøgelser, før man kunne konkludere, at der ganske rigtig var tale om en for videnskaben helt ny art.  

Vegetarisk rovdyr

Selvom olinguitoen zoologisk set tilhører rovdyrordnen (Carnivora), gruppen af pattedyr, hvor man også finde kattene, hundene og bjørnene, så lever den især af frugt, suppleret med insekter.

Fætter til næsebjørnene

Navnet olinguito kommer fra spansk og betyder ”lille olingo” og er givet til dyret, fordi det er et lille medlem af slægten olingoer (Bassaricyon). Olinguitoen har fået det videnskabelige navn Bassaricyon neblina.

Olingoerne hører hjemme i vaskebjørnefamilien, Procyonidae, hvor man også finder snohalebjørnen (kinkajou) og næsebjørnene. Sidstnævnte regnes for olingoernes nærmeste slægtninge. 
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.