Kys kæresten foran fremmede og få sunde børn
Et studie af monogame fugle viser, at de bedst tager sig af deres afkom, hvis de hele tiden viser omverdenen, at de ’hører sammen’. Det samme gælder sandsynligvis for mennesker.

Både menneske- og fugle-par viser omverdenen, at de hører sammen. På den måde får de knyttet bånd, der er en fordel, når de skal tage sig af deres unger. (Foto: Colurbox)

Både menneske- og fugle-par viser omverdenen, at de hører sammen. På den måde får de knyttet bånd, der er en fordel, når de skal tage sig af deres unger. (Foto: Colurbox)

Kærester kysser hinanden farvel foran vennerne, fordi det giver deres kommende børn bedre muligheder for at overleve.

Det lyder lidt langt ude. Men det er ikke desto mindre, hvad amerikanske forskere fra University of North Carolina nu kan sandsynliggøre, efter de har undersøgt opførslen hos monogame fugle – altså fugle, der ligesom mennesker indgår i ’faste parforhold’.

Selv efter at kyllinger fra fuglen toppet lappedykker er udklækket, kan forældrene finde på at lave parringsdanse i vandet. På den måde viser de omverdenen, at de hører sammen, hvilket er lidt mærkeligt.

»Det er meget oplagt, hvorfor du gerne vil vise dig frem, når du vil tiltrække en mage. Men når du allerede har sikret dig en mage – hvorfor gider du så at blive ved?« spørger undersøgelsens forfatter Maria Servedio, evolutionærbiolog ved University of North Carolina, ifølge Livescience.com.

Fugle i parringsdragt tager sig bedre af ungerne

Maria Servedio ønskede et svar. Så hun begyndte at se nærmere på andre forskeres optegnelser over, hvordan monogame dyr opfører sig. Det viste sig, at de monogame arter faktisk er bedre til at få levedygtige unger.

  • To alene-fugle kan hver sørge for, at en enkelt kylling får et godt liv. Men et fulgepar kan derimod sammen forsørge mere end to kyllinger.
     
  • Samtidig viste et andet studie, at fugle investerer mere tid i deres afkom, hvis partneren holder fast i sin parringsdragt. I et forsøg havde nogle forskere dækket en klar rød plet på en fugls parrings-fjerdragt – lige efter den havde parret sig. Den stakkels fugls partner viste derefter mindre interesse i deres afkom, end det var normalt for den fugleart.

Dyr, der viser omverdenen, at de er i ’et forhold’ lader altså til at investere ekstra meget i deres unger.

Matematisk model: Der er en sammenhæng

Forskerne anvendte derefter en matematisk model for at se, om der kan være en evolutionær sammenhæng imellem de to opdagelser.

Toppede lappedykkere er gode til at tage sig af deres kyllinger sammen. Det skyldes, at de knytter særligt tætte bånd. Det sker, når de viser omverdenen, at de hører sammen ved at svømme synkront i vandet. (Foto: Obrienk)

Det viste sig, at der rent faktisk er en evolutionær fordel ved at vise sit forhold frem for alverden. Når et par viser andre, at de hører sammen, er de også mere parate til at tage et stort ansvar for deres fælles afkom.

Det giver en evolutionær gevinst, fordi en god opvækst giver mere levedygtige unger – der så spreder generne endnu mere.

Kan også gælde for mennesker

Resultatet tyder på, at vi mennsker – som de monogame dyr, vi er – nusser, kysser, og krammer i offentligheden for at sikre os, at vores børn får et godt liv. Præcis ligesom fuglene, der af samme årsag viser deres farvestrålende fjerdragter frem og kaster sig ud i parringsdanse.

Det vurderer Rebecca Safran, evolutionærbiolog ved University of Colorado, da hun bliver forelagt forskningsresultaterne.

»Undersøgelsen viser, hvilke fascinerende muligheder dyr af begge køn får, hvis de viser, at de hører sammen. Selvom studiet mest oplagt siger noget om fugle, er der ikke så langt til at forestille sig, at det også kan sige noget om mennesker.«

»De signaler, som mennesker bruger til at stimulere yderligere yngelpleje, afviger dog sandsynligvis fra fuglenes. Hos mennesker vil de være forskellige afhæng af kultur og social sammenhæng,« siger Rebecca Safran til Livescience.

Artiklen er netop publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk