Kinesere finder ældste fjerklædte dinosaur
Fjerklædte, fuglelignende dinosaurer befolkede jorden for mere end 150 millioner år siden, viser ny forskning.

Her er den ældste fjerklædte dinosaur, som videnskaben hidtil har fundet; Anchiornis huxleyi. Dateringer udført af kinesiske forskere i Nature, viser at den levede for 151-161 millioner år siden. Illustration: Zhao Chuang og Xing Lida.

Her er den ældste fjerklædte dinosaur, som videnskaben hidtil har fundet; Anchiornis huxleyi. Dateringer udført af kinesiske forskere i Nature, viser at den levede for 151-161 millioner år siden. Illustration: Zhao Chuang og Xing Lida.

Kinesiske forskere beskriver i tidsskriftet 'Nature' den ældste fuglelignende dinosaur, som hidtil er opdaget af videnskaben.

Dinosaurens fulde navn er Anchiornis huxleyi. Den har fire vinger, og desuden vingelignende udvækster på hænder og fødder.

Fossilet, som først blev fundet af en lokal bonde, fremstår næsten komplet. Det er dateret til sen Jura, for 151-161 millioner år siden.

Hypotese er korrekt

Fundet af A. huxleyi i den nordøstlige kinesiske provins Liaoning er med til at kaste mere lys over udviklingen fra dinosaurer og frem mod nutidens moderne fugle. Det er nemlig det første fund af en fjerklædt dinosaur fra tiden før urfuglen Archaeopteryx lithographica (hvilket betyder gammel fjer), som blev fundet i Solnhofen i Tyskland i 1861.

Urfuglen har hjulpet forskere med at forklare den evolutionære overgang fra dinosaurer til fugle. Alligevel har fjerklædte dinosaurer ældre end A. lithographica, brilleret med deres fravær. Derfor har kritikere påstået, at fuglene ikke kunne stamme direkte fra juratidens fjerklædte kødædere.

»Dette nye fund giver os en bekræftelse på at fugl-dinosaur-hypotesen er korrekt, og det støtter forestillingen om at fuglenes ophav er theropoder, en gruppe rovdinosaurer som omfatter Allosaurus and Velociraptor.

Dette siger forskeren Xing Xu i et pressemeddelelse fra University of Bristol, som har været åsted for det årlige møde i 'Society of Vertebrate Paleontology', hvor fundene først blev præsenteret.

Fuglene stammer fra dinosaurer

Fossilet af Anchiornis huxleyi var næsten komplet da det blev fundet. Foto: Dongyu Hu, et al.

Teorien om, at fuglene stammer direkte fra små rovdinosaurer, har efterhånden vundet solidt fodfæste, og støttes nu af de fleste palæontologer.

Små kødædende dinosaurer og fugle har mere end 120 træk til fælles, som man ikke finder hos andre dyr. 'Nature news' skriver sågar i deres omtale af fundet, at den nye rapport udvisker de sidste rester af argumenter for, at fugle ikke kan have udviklet sig fra dinosaurer.

Men der findes forskere, som er uenige i, at dinosaurerne er fuglenes ophav. Et ferskt eksempel er et doktorgrads-studie fra universitetet i Oregon, USA.

Der mener forskeren Devon Quick, at fuglene formentlig udviklede sig parallelt med dinosaurerne, og at de sammen med krokodillerne har en fælles stamfader.

Ikke de store flyveture

De kinesiske forskere bag den nye undersøgelse i Nature fandt flere andre dinosaurfossiler i jorden i Liaoning, deriblandt en theropod, som deler træk man kan spore til nutidens fugle.

»Disse exceptionelle fossiler giver os den dokumentation, vi hidtil har manglet. Nu falder brikkerne på plads,« siger Xu endvidere i pressemeddelelsen.

Til trods beklædningen af fjer antager forskerne, at A. huxleyi kun kunne foretage glideflyvninger, eftersom fjerpragten ikke ville give tilstrækkelig bæreevne til rigtig flyvning.

Skelet og en stor fjerpragt hos Anchiornis huxleyi. (Foto: Dongyu Hu, et al.)

Fundstedet i Liaoning-provinsen bliver i øvrigt betragtet som en guldgrube for palæontologer på dinosaurjagt. Der er tidligere fundet andre fossiler, der daterer sig til sen Jura, så forskerne antog, at de var på sporet af noget stort, påpeger Nature news.

Mere om urfuglen

Indtil den nye Nature-rapport forelå, troede man for eksempel, at flyvende dinosaurer før urfuglen A. lithographica havde bæreflader af hud, ikke fjer.

Men det var før Anchiornis huxleyi fremviste sine fjer.

Efter udgravningerne venter en række fossiler nu på at blive analyseret. Dermed er det god grund til at antage, at vi efterhånden vil få et endnu bedre billede af de fjerprydede kødædere, som levede for mere end 150 millioner år siden.

Urfuglen A. lithographica viser i øvrigt en sammensætning af træk, som minder om små rovdinosaurer, men også træk, som vi ser hos fugle i dag, oplyser Naturhistorisk Museum i Norge på en faktaside om tidlige fugle.

Den var på størrelse med en skade, havde forlemmer med tre kløer, en lang hale og tænder. Formentlig var urfuglens hoved også dækket af skæl som dinosaurerne.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk