Hyben hæmmer betændelse
Hyben har længe været anvendt som kosttilskud til smertelindring i patienter med slidgigt. En ung farmaceut er kommet et skridt nærmere en afkodning af hybenfrugtens hemmeligheder.

Ph.d.-studerende Lasse Saaby undersøger hunderosens hybenfrugter - rosa canina. Målet er at identificere aktive stoffer i de små frugter. (Foto: Københavns Universitet)

Ph.d.-studerende Lasse Saaby undersøger hunderosens hybenfrugter - rosa canina. Målet er at identificere aktive stoffer i de små frugter. (Foto: Københavns Universitet)

Indtagelse af hybenpulver har en gavnlig effekt på gigtpatienters tilstand. Det har kliniske studier ved tidligere lejligheder vist.

Nu vil forskere fra Københavns Universitet forsøge at finde ud af, hvordan plantestofferne virker. Målet er at identificere aktive stoffer i hyben. »Vi leder efter stoffer med såkaldt antiinflammatorisk - eller betændelseshæmmende - aktivitet, og forhåbentlig kan den viden, vi producerer, bidrage til udarbejdelsen af en slags skabelon for et effektivt lægemiddel,« fortæller Lasse Saaby, som er ph.d.-studerende på Institut for Medicinalkemi, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet.

Forskningsprojektet foregår i tæt samarbejde med forskere på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Fakultetet og med økonomisk støtte fra blandt andet Hyben Vital ApS og Gigtforeningen.

Et benhårdt udskillelsesløb

»Vi ved fra tidligere undersøgelser, at der findes fedtsyrer i hyben, som kan hæmme aktiviteten af de såkaldte COX-enzymer, som er involveret i gigt og andre sygdomme. Hybenfrugten rummer samtidig naturstoffer, som kan hæmme mobiliteten af immunceller,« fortæller Lasse Saaby.

Det er netop fundet af disse naturstoffer, som har inspireret Lasse Saaby til at undersøge hyben med henblik på yderligere aktivitet, som kan forklare den kliniske effekt af hybenpulver.

»Jeg har taget udgangspunkt i de hybenpulverprodukter, som alle forbrugere kan købe på apoteket og i helsekostforretninger. Ud fra pulveret har jeg fremstillet ekstrakter, som er testet på en stabil cellelinje, der efterligner en gruppe af kroppens immunceller - de er nemlig involveret i gigtsymptomer,« fortæller Lasse Saaby.

Ved at adskille de aktive fraktioner af ekstraktet igen og igen har han identificeret tre aktive stoffer, der hæmmer frigivelsen af de såkaldte cytokiner - signalstoffer der virker mellem forskellige typer af de hvide blodlegemer, som indgår i immunforsvaret.

»Man kan sige, at cytokiner udgør en del af den kemi i leddet, der forårsager gigtsmerterne,« siger Lasse Saaby.

Hyperaktive hyben?

De tre aktive stoffer virker ikke hver for sig, men parvis eller som treenighed er der effektivitet at spore.

»Der er ikke tale om potent aktivitet, men hybenpulveret har helt sikkert effekt på en del af de menneskelige immunceller. Men gigt er mange ting - og sygdommen er kompleks med mange aktivitetsniveauer. De stoffer, jeg har identificeret, viser moderat effekt, men i et samspil med tidligere observeret aktivitet i plantestoffer fra hyben, virker de endnu mere effektivt. Det er givetvis kombinationen af de forskellige stoffer med forskellig aktivitet, der gør hele forskellen,« fortæller Lasse Saaby.

Vi leder efter stoffer med såkaldt antiflammatorisk - eller betændelseshæmmende - aktivitet, og forhåbentlig kan den viden, vi producerer, bidrage til udarbejdelsen af en slags skabelon for et effektivt lægemiddel

Lasse Saaby

Aktivstofferne, som Lasse Saaby foreløbig er afkodet, tilhører alle samme stofklasse - terpenoiderne - som er en stor og varieret gruppe af naturligt forekommende kulstofforbindelser, der inddeles efter kulstofskelettets størrelse. Terpenoider udgør blandt andet hovedbestanddelen af planters og blomsters æteriske olier.

Det er meningen, at Lasse Saaby på sigt skal udvikle en metode til at vurdere den farmakologiske effekt af forskellige hybenprodukter ud fra kemiske analyser. Det gøres ved at undersøge og sammenligne den kemiske profil og den farmakologiske aktivitet af forskellige hybenarter - både 'vilde' og 'kultiverede' frugter af hunderoser og andre hybenarter. På den måde bliver forskerne forhåbentlig i stand til at genkende aktive naturstoffer i den kemiske profil af hyben og hybenprodukter.

Hunderosens kemiske fingeraftryk

»Jeg fortsætter med at ekstrahere og udsætter derefter ekstraktet for NMR-spektroskopi, som er en metode til at kortlægge et stofs kemiske struktur - en slags kemisk fingeraftryk om man vil, og samtidig tester jeg så de fremstillede ekstrakter på immuncellelinjer. Senere sammenkøres de kemiske og de biologiske data, som forhåbentlig vil understøtte hinanden og samtidig give nye oplysninger. Man kan sige, at vi lægger et biologisk og et kemisk billede sammen, og på den måde fremkommer der et nyt - og mere detaljeret - billede, forklarer Lasse Saaby.

Han er også i gang med at teste rå-ekstrakt af hunderoser i dyremodeller for at blive klogere på hybeneffekten i en levende organisme.

»Når vi tester stofferne i laboratoriet, har vi ikke hele kroppen med i forsøget. Selvom et lægemiddelstof virker godt i et celle-set-up i laboratoriet, er det ikke sikkert, at det har den samme effekt i dyr og mennesker. Måske nedbrydes og udskilles det hurtigt fra kroppen, eller måske optages det kun dårligt fra mave-tarm-kanalen,« forklarer Lasse Saaby.

Naturen rummer ofte komplekse strukturer, som forskere ikke selv ville have fantasi til at udtænke. Udover at give inspiration til udvikling af nyttige lægemidler fungerer mange naturstoffer som farmakologiske værktøj, fordi forskerne hele tiden lærer mere om forskellige funktioner i kroppen, når de finder stoffer, som virker selektivt på receptorer og enzymer i organismen.

Lavet i samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk