Forskere fastslår: Frisk luft forbedrer elevers præstationer
Når der bliver luftet ud i skolelokalet, klarer eleverne sig bedre i tests, viser en ny undersøgelse foretaget af forskere fra Aarhus Universitet.

Det kan være svært at koncentrere sig i et indelukket skolelokale. Men hvis der bliver ventileret ordentligt, bliver eleverne hurtigere og bedre til at løse opgaver, viser ny dansk undersøgelse. (Foto: Shutterstock)

Det kan være svært at koncentrere sig i et indelukket skolelokale. Men hvis der bliver ventileret ordentligt, bliver eleverne hurtigere og bedre til at løse opgaver, viser ny dansk undersøgelse. (Foto: Shutterstock)

Det kan betale sig at åbne vinduet og lufte ud, hvis man vil klare sig bedre til eksamen. 

Undersøgelser har tidligere vist, at indeklimaet er for dårligt i mere end halvdelen af de danske skolelokaler, og forskere fra Aarhus Universitet slår nu fast, at den ringe luftkvalitet går ud over elevernes præstationer.

Forskerne har gennemført et forsøg, hvor de udsatte fire klasser på to skoler i Aarhus Kommune for forskellige niveauer af frisk luft, mens eleverne blev sat til at lave tests med opgaver i fagene dansk og matematik.

Når klasseværelserne fik øget tilførslen af frisk luft, klarede eleverne sig op til syv procent bedre, end når de arbejdede med opgaverne i deres sædvanlige indeklima. Undersøgelsen viser også, at eleverne ikke selv bemærkede, at de var knap så skarpe i det dårligere indeklima.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Indoor Air.

Elever på nybyggede skoler klarer sig bedre

»De skoler, vi udvalgte, er helt almindelige danske folkeskoler, hvad angår indeklima. Derfor er det bekymrende, at vi ser et CO2-niveau, der er to til tre gange så højt, som det man i dag tillader i nybyggeri. Helt konkret betyder det, at de børn, der starter på en nybygget skole, får et væsentligt sundere og mere produktivt læringsmiljø end det, vi tilbyder flertallet af danske skolebørn,« siger Steffen Petersen, der er leder af forskergruppen for indeklima og byggeri på Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Undersøgelsens resultater overrasker ikke professor Geo Clausen fra Institut for Byggeri og Anlæg på Danmarks Tekniske Universitet. Han har været med til at gennemføre masseeksperimenter, hvor tusindvis af danske elever undersøgte indeklimaet på deres skoler.

»Der er efterhånden en stigende mængde dokumentation for, at både temperatur og ventilationsmængde betyder noget for, hvor godt børnene præsterer,« siger Geo Clausen, der ikke har været med til at lave det nye studie.

Geo Clausens forskningsgruppe på DTU har for nylig præsenteret en anden undersøgelse, der viser, at de børn, der under folkeskolens nationale tests sidder i lokaler med ordentlige ventilationsanlæg, klarer sig bedre end de elever, der sidder i lokaler, hvor der ikke er noget, der sørger for, at luften er god.

»Jeg er helt sikker på, at det forholder sig sådan. Det er jo ikke imod sund fornuft. Enhver, der tvivler på det her, skal en dag sidst på eftermiddagen prøve at komme ind i sådan en skoleklasse, hvor der ikke er blevet luftet ud, og så prøve at forestille sig, at man skal kunne lære noget i det lumre miljø, der er indendørs. Det er simpelthen utåleligt,« siger Geo Clausen.

Forsker: Det er et kæmpe problem

Forskerne bruger i undersøgelsen CO2-niveauet som indikator for, hvor godt indeklimaet er. De ved dog ikke, hvorvidt det direkte er det høje CO2-niveau eller andet i luften, der påvirker elevernes præstationer. De langsigtede effekter af et dårligt indeklima i skolen er heller ikke kendt.

Geo Clausen forstår ikke, hvorfor der ikke bliver gjort mere for at forbedre ventilationen på skolerne.

»Jeg synes, at det er et kæmpe problem. Over halvdelen af skolerne er for dårligt ventileret, og jeg synes, at det tæt på grænsen til det uanstændige. På vores arbejdsplads kan vi bare gå et andet sted hen, hvis vi ikke kan lide lugten i bageriet, men den mulighed har børnene ikke,« siger Geo Clausen.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.