Er vilde bier nøglen til mange danske jordbær?
Forsker kortlægger bierne i de danske jordbærmarker. Vilde bier kan være nøglen til en god jordbærsæson.

Danske jordbæravlere er afhængige af de vilde bier, som findes i den danske natur. Forskere har kortlagt, hvilke bier som findes i de danske jordbærmarker. (Foto. Shutterstock)

Danske jordbæravlere er afhængige af de vilde bier, som findes i den danske natur. Forskere har kortlagt, hvilke bier som findes i de danske jordbærmarker. (Foto. Shutterstock)

En bi er ikke bare en bi.

I Danmark har vi mellem 30 og 35 brumbasser, 245 enlige bi-arter (bier der ikke lever i kuber eller stader med en masse andre bier) og forskellige honningbier.

Bierne er vigtige for at bestøve forskellige økonomisk vigtige afgrøder som rasp, ærter, jordbær og æbler. I tillæg har hver bi sin præference, og det er ikke givet, at en bi, der kan lide æbleblomster, også kan lide jordbærblomster.

Der har i de seneste år været en udtalt frygt for, at pesticider gør for store indhug i bestanden af bier. Frygtscenariet er, at der på et tidspunkt ikke længere vil være de rigtige bier til at bestøve en lang række danske afgrøder.

Det kan have katastrofale økonomiske omkostninger for den enkelte landmand.

Enlige bi-arter er vigtige for jordbær

En dansk forsker har i den sammenhæng taget et kig på de danske jordbærmarker for at finde ud af, hvilke bier som er ansvarlige for at sikre gode danske sommerjordbær.

»Man har længe vidst, at jordbær kræver forskellige bi-arter i forskellige størrelser for at få den bedst mulige bestøvning af jordbærplanterne og dermed også det bedste udbytte. Vores forskning viser, at specielt de enlige bi-arter, som lever under jorden, er hyppige i jordbærmarker og dermed potentielt vigtige i den sammenhæng.«

»Med forskningen kan vi bedre sige noget om, hvilke arter der besøger jordbærplanterne og måske lave anvisninger til, hvordan vi kan sikre, at disse arter forbliver i nærheden i jordbæravlernes marker,« fortæller postdoc Erica Juel Ahrenfeldt fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Erica Juel Ahrenfeldt har for nylig forsvaret sin ph.d.-afhandling om bier i de danske jordbærmarker.

Færre arter i midten af jordbærmarken

Jordbæravlere ved, at bier er vigtige for deres succes som landmænd.

Da jordbærplanterne skal bestøves over lang tid og af flere forskellige arter i flere forskellige størrelser, kan de ikke nøjes med kun at have honningbier i nabolaget. De skal også bruge en bred vifte af vilde bier.

De vilde bier skal desuden komplimentere hinanden over tid, så der både er bier til at bestøve jordbærplanterne tidligt og sent på sæsonen, samt i de kolde og i de varme dele af bestøvningsperioden.

I Erica Juel Ahrenfeldts forskning har hun ved hjælp af bi-fælder undersøgt, hvilke omstændigheder som kan påvirke variationen af vilde bi-arter i jordbærmarkerne – og måske ultimativt mængden af jordbær.

Jo flere bi-arter på en mark, des større chance for at få lækre jordbær. (Foto. Shutterstock)

Forskningen viser blandt andet en signifikant forskel i antallet af bi-arter i kanten og i midten af jordbærmarkerne, der i Danmark typisk er 150 x 200 meter.

Ud af 50 bier fandt Erica Juel Ahrenfeldt mellem 17 og 21 i udkanten af jordbærmarkerne, mens midten af markerne kun havde mellem 12 og 14 forskellige arter.

Forskerne ved endnu ikke, om forskellen har en betydning for landmanden, men det er klart, at det er mere interessant at have 21 bi-arter i sine jordbærmarker end 12.

»Det er interessant, at vi kan vise, at størrelsen på marken har en indflydelse på antallet af bi-arter. Det er ikke kun interessant for jordbæravlerne, men det er interessant for alle, som har afgrøder, der skal bestøves af bier. Der kan måske opstå en mangel af vigtige bi-arter i midten af meget store marker,« forklarer Erica Juel Ahrenfeldt.

Tiltag for at sikre bierne - og dermed dine jordbær

Erica Juel Ahrenfeldt mener også, at man som landmand kan bruge forskningsresultat til at indrette sine marker, så de er bedre tilpasset de bier, som afgrøderne har brug for.

»Her kan man tænke i forskellige tiltag, som kan øge antallet af bi-arter omkring eksempelvis jordbærmarkerne. Det kan være hegn med mange blomster, som kan tiltrække forskellige bi-arter, som kan bestøve jordbærrene over hele sæsonen. Og så skal man også tænke i formen på jordbærmarkerne, så de måske nærmere er aflange, og der ikke er for langt for bierne i kanterne af markerne og ind til midten,« siger Erica Juel Ahrenfeldt.

Erica Juel Ahrenfeldt fortæller desuden, at større variation i bi-arter også skal sikre, at bi-arterne kan erstatte hinanden over årene, når bestanden af de forskellige arter går op og ned.

Der kan eksempelvis være arter, som bedre kan klare koldt vejr end andre. De vil kunne overtage en stor del af bestøvningen i kolde år.

Vigtigt med mange biarter

Professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet forsker i biodiversitet og mener som Erica Juel Ahrenfeldt, at det er vigtigt at bevare en høj artdiversitet hos de danske bier.

Det skal man gøre for både landmændenes og natures skyld.

Ifølge professoren er det farligt, hvis folk tror, at bestøvning af afgrøder og vilde blomster kun kommer an på antallet af bier, og ikke på diversiteten.

Mange bier er knyttet til nogle få vilde plantearter, og både bier og planter er gensidigt afhængige. Det vil sige, at det kan sprede ringe i vandet, hvis nogle vilde biarter forsvinder.

»Hvis man eksempelvis sætter honningbistader op nær marker med afgrøder for at sikre bestøvning, kan man komme til at påføre de vilde bestande af bier en konkurrence, der kan have en negativ på bestanden. Det kan komme til at gå ud over bestøvningen af forskellige blomster i både naturen og på markerne,« siger Jens-Christian Svenning.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.