Døve katte udvikler supersyn
Den del af hjernen, som normalt bruges til at høre med, bliver omstillet til at analysere billeder med, når katten bliver døv.

Medfødt døvhed er meget hyppigt blandt katte med tilstanden 'heterokromi' - forskellige øjenfarver i hvert øje. (Foto: Shutterstock)

Medfødt døvhed er meget hyppigt blandt katte med tilstanden 'heterokromi' - forskellige øjenfarver i hvert øje. (Foto: Shutterstock)

Døve mennesker fortæller ofte om, hvordan de føler, at deres andre sanser bliver forstærkede. Indtil nu har ingen kunnet bevise, om det var rigtigt, og hvis det virkelig var tilfældet, hvad det så skyldtes.

Nu har amerikanske forskere fra The University of Western Ontario fundet ud af, at døvfødte katte bruger den del af hjernen, der normalt ville bruges til at behandle lydindtryk til at tage sig af visuelle indtryk. Katte er det eneste dyr, ud over mennesket, der kan fødes døve. Forskerne viste, at to visuelle evner bliver forbedret blandt de døvfødte katte - nemlig evnen til at lokalisere ting i yderkanten af synsfeltet og evnen til at opfange bevægelse.

De døve katte havde et synsfelt, som var omkring 180 grader, mens de hørende kattes synsfelt begrænsede sig til 90 grader.

Kan registrere biler ud af øjenkrogen

Forskerne fandt, at den del af hjernen, som normalt opfanger perifære lyde, nu blev brugt til at opfange perifære bevægelser. Det fik forskerne til at konkludere, at selv om katten skifter den sans, som området i hjernen bruger, så skifter funktionen ikke. »Hjernen er meget effektiv og anvender de dele, som ikke bliver brugt. Hjernen kompenserer for den tabte sans ved at forbedre de tilbageværende til noget ekstra brugbart.«

»Hvis du for eksempel er døv, vil hjernen give dig bedre syn, så du for eksempel kan se en bil i dit yderste synsfelt og samtidig kan se, hvor hurtigt den kører, så du kan undgå den,« siger Stephen Lomber professor ved The Center for Brain and Mind, University of Ontario, der har stået i spidsen for undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

Hvad sker der, hvis katten pludselig kan høre?

De amerikanske forskere prøver at undersøge forskellen på en 'døv hjerne' og en 'hørende hjerne'.

De er også interesserede i at vide, hvad der sker, når en hjerne, der har omstillet sig til at bruge hørecentre til at se, pludselig får hørelse. »Jeg plejer at give det billede, at det er lidt som at have en hytte, som du låner ud til en ven. Din ven lader som om, at han er hjemme, begynder at flytte om på nogle af møblerne, og når du så kommer og vil have din hytte tilbage, så er det ikke sikkert, han gider gå igen,« fortæller Stephen Lomber.

Måske det samme hos mennesker

Holdet er også interesseret i at vide, om en hjerne omstiller sig, hvis man engang kunne høre - eller om det er umuligt, fordi hjernen allerede ved, hvordan den skal behandle lydindtryk, selv om den ikke længere får dem. De døvfødte kattes supersyn minder om det supersyn, døvfødte mennesker har. Det lader til, at mennesker også viser tegn på, at hjernen omstiller sine centre, så de kompenserer for den manglende sans.

Det er endnu uvist, om de kompenserende virkninger i menneskets hjerne skyldes øget aktivitet i den del af hjernen, som bearbejder visuelle indtryk, eller om det skyldes, at den del af hjernen, der normalt bearbejdede lyd, nu bruges til at bearbejde visuelle indtryk.

Den amerikanske forskning antyder altså, at hjernen kompenserer ved at omdirigere hjernekraften.

Videnskab.dk's julekalender - tryk på en julekugle

Fra alle os til alle jer klimanisser: Her er årets grønneste julekalender. Giv julekuglerne et dask for at åbne dagens låge. Du kan følge julekalenderen i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Tryk på kuglerne for at åbne lågerne. Når du har åbnet en låge, kan du læse teksten ved at scrolle med musen eller swipe på mobilen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.