Døde zoner breder sig i havet
Antallet af havområder uden liv er steget, viser en ny optælling. Østersøen er hårdt ramt.

Nærbillede af en "død" havbund præget af anaerobe bakterier. (Foto: Peter Bondo)

Nærbillede af en "død" havbund præget af anaerobe bakterier. (Foto: Peter Bondo)

Antallet af såkaldte 'døde zoner' i verdens havområder er stigende. Den seneste opgørelse er for nyligt publiceret i tidsskriftet 'Science

',

og den viser, at der nu er 405 sådanne zoner i verden. Samlet dækker de døde zoner et areal på 245.000 kvadratkilometer - svarende til et areal større end Storbritannien.

 

En død zone er et større havområde nær kysten, hvor mængden af ilt i vandet er så lav, at alle højere livsformer er døde eller har søgt væk. I artiklen beskriver forfatterne Robert Diaz og Rutger Rosenberg de døde zoner som en lige så stor trussel mod økosystemerne i havet som overfiskning.

Professor Robert Diaz har studeret og talt de døde zoner i mange år. Ifølge ham er opgørelsen fra 2008 på i alt 405 zoner en stigning fra 305 i 1995, 162 i 80'erne, 87 i 70'erne og 49 i 60'erne.

Menneskeskabte zoner

Da de døde zoner forekommer nær tætbefolkede landområder, er de forholdsvist velkortlagt.

Forskerne har også studeret borekerner fra døde zoner for at undersøge, om zonerne kan opstå naturligt. Svaret fra blandt andet Chesapeake Bay ud for det østlige USA er umiddelbart nej.

»De forekommer, men sjældent, og er blevet langt mere hyppige i moderne tid«, forklarer Robert Diaz til nyhedstjenesten på Virginia Institute of Marine Science.

Østersøen: En død zone i verdensklasse

Fakta

VIDSTE DU

Døde zoner opstår på grund af overproduktion af organisk materiale nær havoverfladen.

Når det organiske materiale - som regel alger - dør, bliver de nedbrudt af bakterier nær bunden.

Processen med at nedbryde organisk materiale er meget iltkrævende, og i ekstreme tilfælde forsvinder al ilten i bundvandet.Algevæksten opstår på grund af for mange næringsstoffer i vandet, der igen skyldes overgødskning, kraftig nedbør og udledning af regn- og spildevand.

Ifølge Verdensnaturfonden er intet andet havområde i verden så hårdt ramt af døde zoner som vores egen Østersø. Samlet set ligger 42.000 kvadratkilometer - et areal på størrelse med Danmark- permanent øde og livløst hen. Østersøen er særligt følsom overfor forurening, fordi bundvandet er meget stationært og kun sjældent fornyes. Frekvensen af indstrømning af ny tungt dybvand er i gennemsnit ti år.

Heldigvis ser det ud til, at døde zoner kan genoplives. For ca. 20 år siden var Sortehavet verdens største døde zone, men efter Sovjets kollaps faldt forbruget af kunstgødning i regionen voldsomt. Det betød, at Sorte havet over de næste ti år langsomt genfandt en form for økologiske balance i takt med, at indholdet af næringsstoffer faldt til et mere naturligt niveau.

Artiklen har været publiceret i magasinet Aktuel Naturvidenskab. Læs den i fuld længde her

View Larger Map Kortet er lavet af Virginia Institute of Marine Science. Klik på kortet for at se markeringer af døde zoner. Brug hånden til at flytte kortet og se andre dele af verden.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.