Når man inden for politologien taler om vigtigheden af valgkampe, taler man som regel om, hvorvidt valgkampen har en betydning for, hvem der vinder ved valget.
Men valgkampe kan imidlertid anskues som mere end blot en konkurrence om magt. Vi kan også vurdere valgkampe ud fra om de rent faktisk gør borgerne mere vidende om politik, og om valgkampe øger borgernes tillid til det politiske system – og til deres egen rolle i demokratiet.
En undersøgelse blandt cirka 5.000 danske vælgere viser en række positive effekter af valgkampen op til folketingsvalget 15. september 2011.
Valgkampen gør vælgerne klogere på politik
Hvordan kan man egentlig måle politisk viden? I vores undersøgelse målte vi viden som evnen til at placere de politiske partier på den traditionelle højre/venstre-skala.
Resultaterne fra undersøgelsen viser, at danskerne i løbet af valgkampen rent faktisk lærer noget om, hvor de enkelte partier er placeret på denne skala. Ved valgkampens start placerede den gennemsnitlige danske vælger partierne korrekt i forhold til hinanden i 75,7% af tilfældene, ved valgkampens afslutning var dette steget til 79,3%
Der er således ikke tale om dramatiske stigninger i de danske vælgeres viden, men man skal her samtidig huske på, at mange af partierne er meget nemme at placere i forhold til hinanden, eksempelvis er det ret åbenlyst for de fleste, at Enhedslisten er til venstre for Dansk Folkeparti. Stigningen er derfor udtryk for, at en del vælgere også fik styr på nogle af de partier, som er lidt mere vanskelige at placere i forhold til hinanden.
Vælgerne lærte den rette placering af partierne
Man kan indvende, at partiernes placering på skalaen til en vis grad er subjektiv – mens der som sagt ikke er nogen alvorlig tvivl om at Enhedslisten er til venstre for Dansk Folkeparti, kan det måske diskuteres om Venstre eller Konservative ligger længst til højre på skalaen.
Vores undersøgelse viser imidlertid, at vælgerne lærte den rette placering af partierne forstået på den måde, at der blandt vælgerne blev større enighed om, hvordan partierne skulle placeres på højre/venstre-skalaen.
Sagt på en anden måde: Vælgerne blev mere enige om, hvordan det politiske landskab i Danmark ser ud. Samtidig viste undersøgelsen faktisk også, at vælgerne blev bedre til at besvare rene fakta-spørgsmål, eksempelvis hvor mange medlemmer der er af Folketinget og hvilket parti bestemte politikere tilhører.
Grupper med relativt lav politisk viden lærer mest
Samtidig viste undersøgelsen, at det er de grupper, der i udgangspunktet ved mindst om politik, som lærer mest under en valgkamp. Det er således ikke bare de 'politiske nørder' som bliver endnu klogere under en valgkamp.
Tværtimod, det er de personer, som måske i udgangspunktet har lidt vanskeligere ved at placere partierne, der lærer mest: I starten af valgkampen vidste lavtuddannede vælgere mindre end højtuddannede vælgere, unge vidste mindre end ældre og kvinder viste mindre end mænd. Det var netop disse grupper, de lavtuddannede, de unge og kvinderne, der lærte mest under valgkampen.
Sagt med andre ord: valgkampen gavner særligt de vælgere der rent faktisk også har mest brug for at lære noget om politik. Det er i den forbindelse dog vigtigt at være opmærksom på, at højtuddannede ikke lærer mindre om politik, fordi de har en uddannelse.
Alt andet lige vil en uddannelse gøre det nemmere at lære under en valgkamp – men pointen er netop at alt andet ikke er lige: De lavtuddannede starter valgkampen med mindre viden end de højtuddannede, men indhenter så noget af dette 'efterslæb'.
Vælgere får tillid til det politiske system
Hvis et demokrati skal være velfungerende, er det dog ikke tilstrækkeligt, at vælgerne ved noget om politik og de politiske partier. Vælgerne må samtidig have en vis grad af tillid til, at det politiske system er lydhørt i forhold til borgernes krav.
Sagt på en anden måde: Hvis demokratisk deltagelse skal have mening, kræver det naturligvis, at borgernes stemmer kan påvirke det politiske system, og af samme grund er vælgernes tillid til det politiske system ofte benyttet som en indikator for demokratiers helbredstilstand (i den politologiske litteratur bruger man begrebet 'ekstern efficacy' om denne generelle tillid til det politiske systems lydhørhed).
Denne tillid til de politiske system målte vi ved hjælp af en række spørgsmål, eksempelvis deltagernes uenighed med udsagnet »Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener.« Også her ser man en positiv udvikling under valgkampen.
De danske vælgeres tiltro til, at det politiske system rent faktisk responderer på borgernes ønsker og præferencer, stiger under valgkampen. Der er således ikke grund til at tro, at valgkampen gør de danske vælgere mere kyniske, tværtimod.
Vælgere får mere tillid til egen demokratiske rolle
Endnu mere vigtig end tillid til det politiske system er dog borgernes tillid til deres egne evner som demokratiske medborgere. Hvis borgene ikke opfatter sig selv som kompetente i politiske spørgsmål, bliver det meningsløst for dem at deltage politisk, eksempelvis ved at stemme.
En lang række tidligere undersøgelser har da også vist, at der er en sammenhæng mellem personers politiske selvtillid og deres politiske deltagelse:
Borgere med lav tillid til deres egne evner stemmer i langt mindre grad til valg end borgere med høj tillid til egne evner (i den politologiske litteratur bruger man begrebet 'intern efficacy' om borgerens tillid til sin egen rolle i politik).
Vores måling af denne form for tillid, eksempelvis ved deltagernes enighed med udsagnet, »borgere som jeg, er kvalificerede til at deltage i en politisk debat«, viste også, at denne form for tillid også steg igennem valgkampen.
Dette hænger formentlig tæt sammen med, at vælgerne lærte noget om politik under valgkampen. Personer, der ved meget om politik har, ikke overraskende, også en større tiltro til deres egen kompetence på området.
Konklusion: valgkampe bedre end deres rygte
Valgkampe bliver ofte kritiseret for at være overfladiske begivenheder, hvor politikerne 'spinner' og taler udenom, medierne fokuserer på meningsmålinger og politisk strategi i stedet for substans, og vælgerne står forvirrede og kyniske tilbage.
Resultaterne fra vores undersøgelse gør det midlertidigt vanskeligt at fastholde et entydigt negativt syn på moderne valgkampe.
Det er ganske givet rigtigt, at der foregår meget i en valgkamp, som i et demokratisk perspektiv kan kritiseres: Det er langt fra alle politiske taler og alle nyhedshistorier, der gør os klogere på substansen i politik, men midt i valgkampens mange happenings, debatter og nyhedshistorier står der rent faktisk nogle vælgere, som bliver klogere på politik.
Borgernes viden om politik og det politiske landskab stiger – og samtidig stiger borgernes tillid til det politiske system og deres egne demokratiske evner.
Samtidig ser vi, at videnskløften bliver mindre på tværs af aldersgrupper, køn og uddannelsesniveau under kampagnen. Valgkampen gavner særligt de vælgere der rent faktisk også har mest brug for at lære noget.
