At være soldat i krig kan være en mental belastning. En stor del af veteranerne fra moderne krige kæmper desuden med at tilpasse sig det civile liv efter endt tjeneste.
Et nyt studie fra Storbritannien viser, hvor alvorlige konsekvenserne af disse krige kan være for samfundet, som militærpersonerne kommer tilbage til:
Britiske veteraner begår langt flere voldelige lovbrud, som for eksempel overfald eller røveri, end resten af befolkningen. Værst var statistikken for unge veteraner under 30 år.
Blandt dem var det hele 20 procent, som havde begået voldshandlinger, mod 6,7 procent af den samme aldersgruppe i den generelle befolkning.
Færre forbrydere, flere voldsforbrydere
Psykiateren Deirdre MacManus fra King’s College London og en række af hendes kolleger har set på næsten 14.000 mandlige militærpersoner, og hvor ofte de dukkede op i det britiske politis strafferegister.
De har kontrolleret tallene op mod for eksempel socioøkonomiske baggrund, og de har bedt en undergruppe af soldaterne om at svare på spørgsmål om blandt andet deres egen mentale sundhed, alkoholforbrug og aggressionsniveau.
Andelen af militærpersonerne med straffeattest, uanset type forbrydelse, er lavere end i den generelle befolkning. Cirka 17 procent af de militære har en eller anden mærkning på straffeattesten. Forskerne spekulerer på, om det kan have noget med optagelsesalderen til militæret at gøre:
Værnepligten begynder, når de unge er 19 år gamle, og de 19-årige er desuden den største gruppe i voldsstatistikken. Dermed kan det ske, at en del mennesker med tilbøjelighed til en risikofyldt adfærd – og måske også kriminalitet – havner i militæret, tror forskerne.
Men militærpersoner har en højere andel af voldskriminalitet efter endt tjeneste. Når alle aldersgrupper blev set samlet, var andelen af voldelige forbrydere fra militæret på 11 procent, mod 8,7 procent i et tilsvarende udsnit af befolkningen.
Og i den yngste aldersgruppe var der næsten tre gange så mange voldsforbrydere fra militæret.
Alkohol, PTSD og straffeattest fra tidligere gav højere risiko
Det er ikke sådan, at hvem som helst, der har gjort tjeneste, har lige stor risiko for at blive voldsforbryder.
Forskerne fandt en del faktorer, som øgede risikoen for sådanne handlinger:
For det første var det ikke nok at have været udstationeret i Irak eller Afghanistan for at voldsrisikoen ville stige.
Det er naturligt, skriver Deirdre MacManus og kolleger, for de udstationerede kan have mange roller i en international styrke. Det at være med i kamphandlinger var imidlertid en stærk risikofaktor, og også det at have været vidne til traumatiske hændelser, som for eksempel at en medsoldat blev dræbt.
Hvis soldaten havde en eller anden anmærkning på straffeattesten fra før tjeneste, var det en god indikator på, at han kunne blive voldelig i det civile liv efterfølgende. Det samme gælder, hvis han fik posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), problemer med aggression eller med alkohol efter tjenesten.
Til sidst var menige langt oftere at finde i voldsstatistikken end officererne.
Ikke lignende undersøgelse i Norge
Hverken Forsvaret i Norge eller veteranorganisationen Norges Veteranforbund for Internationale Operationer (NVIO) tror, at tilsvarende tal gælder for Norge – men en lignende undersøgelse er ikke lavet i Norge.
»Vi har intet, der tyder på, at noget lignende skulle være gældende i Norge ud fra de undersøgelser, som vi foretager blandt veteraner,« siger Vegard Finberg, pressetalsmand for forsvarschef Harald Sunde.
»Men der er jo ingen, der i en spørgeundersøgelse vil sige, at de er voldelige. Vi har ikke foretaget et sådant studie, hvor man kobler veteranerne op mod strafferegistret.«
Vegard Finberg siger, at det ikke er almindeligt for Forsvaret at kommentere andre landes undersøgelser eller statistik.
Kun 2 ud af 7,500 norske i fængsel
»Blandt NVIO's 7.500 medlemmer kender jeg kun til to personer, der sidder i fængsel. Vi har ingen indikationer på, at veteraner har eller har haft en overhyppighed af voldelige lovbrud i forhold til resten af befolkningen,« siger generalsekretær for NVIO, Thor Lysenstøen.
Spørgsmålet blev ikke taget op i den sidste undersøgelse af Afghanistanveteraner, som Forsvaret har foretaget, men nogle af risikofaktorerne, som Deirdre MacManus og kolleger peger på, nævnes dog.
Blandt andet viser undersøgelsen, at lidt over en fjerdedel af veteranerne har et alkoholindtag, som betegnes som ”risikofyldt eller skadelig drikkeadfærd”.
»I løbet af april vil der blive udgivet en levevilkårsundersøgelse, som blev gennemført i 2012 blandt lidt over 3.000 veteraner fra flere internationale operationer. Den blev gennemført af Statistisk sentralbyrå på foranledning af Forsvarsdepartementet, og jeg tror, at den i hvert fald vil reflektere, om deltagerne er fængslet,« siger Thor Lysenstøen.
Bør ikke ekskludere folk med plettet straffeattest fra Forsvaret
Man kan blive nægtet norsk førstegangstjeneste, hvis man har noget kriminelt på sin straffeattest, men der er ingen automatik i det. Hvad slags lovbrud, der er tale om, omfang, anmærkninger fra politiet og hvor længe siden det er, det skete, er faktorer, som spiller ind.
Ifølge Deirdre MacManus og kolleger giver studiet ingen grund til at ekskludere folk med en plettet straffeattest fra militær tjeneste generelt set.
Det bliver som at rekruttere officerer, skriver de – det vil ikke forhindre al vold, selvom den ene gruppe er overrepræsenteret og den anden underrepræsenteret i statistikken.
Briterne mener, at man hellere skal være opmærksom på de kendte risikofaktorer for at nogle bliver voldelige, og – som altid – at man skal forske mere i, hvad slags programmer, der eventuelt kan hindre, at nogen i risikogruppen tipper over.
Behandling for alkoholisme og aggressionshåndteringskurser kan være gode tiltag for at forhindre vold, skriver de.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
