Udliciterede medarbejdere rammes hårdt på pengepungen
Det går hårdt ud over offentligt ansatte, når deres job bliver udliciteret til det private. Det bør give anledning til debat, mener uvildig forsker.
udlicitering af arbejdspladser medarbejdere mister indkomst

Ofte sker udlicitering af arbejdspladser med et ønske om besparelser, men faktisk medfører udliciteringerne en stigning i sociale ydelser på gennemsnitligt 20.000 kroner om året, viser forskningsresultaterne fra VIVE (Foto: Shutterstock)

Ofte sker udlicitering af arbejdspladser med et ønske om besparelser, men faktisk medfører udliciteringerne en stigning i sociale ydelser på gennemsnitligt 20.000 kroner om året, viser forskningsresultaterne fra VIVE (Foto: Shutterstock)

Forestil dig at være ansat som ufaglært eller lavt uddannet rengøringsmedarbejder i det offentlige, men efter en udlicitering pludselig at være ansat hos en privat leverandør. 

Spørgsmålet er, hvad der sker med de udliciterede medarbejdere? 

Det har en gruppe danske forskere sat sig for at undersøge i et videnskabeligt studie, der skiller sig ud, fordi det er første gang, at forskere i Danmark 'hardcore' måler på effekterne i kroner og øre – hvilket de kan gøre via en unik adgang til danske registerdata.

Og svaret er nedslående:

»Det vigtigste resultat er, at de medarbejdere, der skifter til en privat leverandør, ender med at få en samlet indtægtsnedgang over flere år. Og selvom man bliver kompenseret via offentlige ydelser, så falder den samlede indkomst temmelig meget,« fortæller en af forskerne bag studiet professor Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

Resultaterne er netop publiceret i det højt rangerede videnskabelige tidsskrift ’Journal of Public Administration Research and Theory’, som udgives af Oxford University Press.

Overraskende entydige og markante resultater

Professor Kurt Houlberg er dog ikke så overrasket over, at medarbejderne har en lønnedgang eller kommer på sygedagpenge i en periode efter udliciteringen. Han er mere overrasket over, at resultaterne er så entydige og markante:

»Konkret viser vores data, at erhvervsindkomsten for de cirka 1.500 medarbejdere, der overgår til privat ansættelse, i gennemsnit falder med omkring 33.000 kroner om året i de første tre år efter udliciteringen sammenlignet med indkomsten i vores kontrolgruppe – i forhold til årene før udliciteringen,« forklarer Kurt Houlberg og fortsætter:

»Derimod kan vi ikke med sikkerhed sige, om nedgangen i erhvervsindkomst skyldes arbejdsløshed, arbejde på nedsat tid eller en lavere timeløn, men vi regner med, at der er tale om en kombination.«

»Analysen viser derudover, at en del af medarbejdernes lønnedgang opvejes af en stigning i offentlige ydelser på omkring 20.000 kroner om året i de tre første år efter udliciteringen sammenlignet med kontrolgruppen,« siger Kurt Houlberg.

Du kan læse mere om de to grupper i faktaboksen nedenfor.

Sådan sammenligner forskerne de to grupper af ansatte i studiet om udlicitering

I analysen har forskerne sammenlignet to grupper af ansatte:

  1. En gruppe, der ved udlicitering overgår fra offentlig til privat ansættelse, i alt 1.478 medarbejdere.

  2. En kontrolgruppe af offentligt ansatte, som ligner den udliciterede grupper, hvad angår jobfunktion, alder, køn og tidligere arbejdserfaring – men som bliver i deres stillinger og ikke oplever en udlicitering.

I analysen har forskerne:

  • fulgt de to grupper af ansatte over 6 år ved at bruge og kombinere data fra en udbudsdatabase og fra Danmarks Statistik. På den måde har de haft mulighed for helt anonymt at følge den enkelte ansatte efter overgang til den private arbejdsgiver.

  • taget højde for en lang række sociodemografiske karakteristika, som for eksempel personernes alder, civilstand, etnicitet og bopælskommune.

Udliciteringer sker stadigt oftere – men er dårligt undersøgt

Udliciteringer sker ellers stadigt oftere indenfor eksempelvis rengøring, ældrepleje og kantinedrift i både Danmark og vores nabolande. Det kan der være mange forskellige grunde til, men ofte er der, ifølge professoren, et ønske om en økonomisk gevinst. 

»Tidligere forskning har nemlig vist, at der indenfor tekniske områder, som vej, park og rengøring, ofte er økonomiske besparelser ved en udlicitering, hvorimod de økonomiske effekter er mere usikre og uklare på de sociale områder,« forklarer Kurt Houlberg

Men hvad der sker med kvaliteten af opgaveløsningen eller med medarbejderne ved en udlicitering, er dårligt belyst. 

Konsekvenserne for medarbejderne har for eksempel typisk været undersøgt gennem studier af en enkelt udlicitering eller ved at interviewe nogle medarbejdere om deres oplevelser på jobbet før og efter en udlicitering. 

»Vores nye studie medvirker på den måde til at rette op på uvidenheden, fordi vi i stedet for at se på enkeltstående udliciteringer og subjektive medarbejderoplevelser har målt på konkrete tal og data for de ansattes vilkår på tværs af mange forskellige udliciteringer,« forklarer Kurt Houlberg. 

Samlet fald i årsindkomsten og mere samtaleterapi

Alt i alt kan forskerne se, hvor stor den samlede indtægtsnedgang er i løbet af et år.

»Vi kan se, at de ansatte, som overgik til privat ansættelse, samlet set fik en gennemsnitlig nedgang i årsindkomsten på cirka 13.000 kroner i de første tre år efter udliciteringen i forhold til kontrolgruppen,« konkluderer Kurt Houlberg.

Derimod er det ikke så entydigt, hvad effekterne er på sygesikring og pension.

»Vi kan spore en tendens til et større forbrug af pensions- og sygedagpenge, men her er effekterne mindre, og når det gælder sygedagpenge er de kortvarige. Men udliciteringen har ingen større effekt på forbruget af sygesikringsydelser – bortset fra at brugen af samtaleterapi stiger i en periode, hvilket kan være et tegn på stress,« siger Kurt Houlberg.

Han gør dog opmærksom på, at de berørte medarbejdere i studiet primært er beskæftiget med rengøring, og at resultaterne ikke gælder for de andre sektorer, der udgør en mindre del af de analyserede data. Og derfor skal man være varsom med at generalisere til andre sektorer, mener Kurt Houlberg.

Vigtigt empirisk studie, der lægger op til debat

Spørger man en universitetslektor, som forsker og underviser i politiske og samfundsmæssige forhold, gør undersøgelsen og dens resultater et tydeligt indtryk:

»Det er et vigtigt empirisk studie, der lægger op til en række generelle diskussioner om, hvilke forhold vi vil byde de mennesker, der løser opgaver for den offentlige sektor,« siger lektor og ph.d. Christian Lindholst fra Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.

Han peger dog – ligesom forskerne selv - på, at resultaterne omkring lønnedgang primært omhandler rengøringsområdet og ikke umiddelbart kan genfindes for andre områder som for eksempel vej- og parkområdet.

»Man skal derfor være påpasselig med at sige, at årsagen til de negative konsekvenser for medarbejderne alene er udlicitering – selvom tidligere studier også helt overvejende viser negative effekter for medarbejdere ved udlicitering,« påpeger Christian Lindholst.

Forskerne bag det aktuelle studie fremhæver særligt, at studiets resultater kan skyldes, at:

  • de private arbejdsgivere fokuserer mere på profit og mindre på velfærd
  • og/eller, at der er et dårligt match mellem den ansatte og jobbet i det private firma efter udliciteringen. 

Christian Lindholst peger desuden på flere andre forklaringer.

»Litteraturen viser, at medarbejdere generelt bliver negativt berørt af forandringsprocesser ved, at de for eksempel oplever mere stress og dårligere trivsel, og det kan også gælde her.« 

»Men de negative konsekvenser kan også skyldes, at det offentlige har påtaget sig et socialt ansvar ved for eksempel at have ansat medarbejdere med nedsat arbejdsevne, og at det sociale ansvar forsvinder, når der udliciteres.«

udlicitering af arbejdspladser medarbejdere mister indkomst

Figurerne viser, at de to grupper – den berørte gruppe af medarbejdere og kontrolgruppen – udvikler sig ret ensartet indtil udliciteringen – hvorefter de udliciterede medarbejdere får en faldende lønindkomst og et stigende forbrug af offentlige overførselsydelser sammenlignet med kontrolgruppen. (Figur: VIVE)

Så hvad kan resultaterne bruges til?

Studiet er en løftet pegefinger til beslutningstagere, der overvejer at udlicitere, mener Christian Lindholst.

»Resultaterne kan eksempelvis bruges som en advarsel om, at udlicitering kan have alvorlige negative konsekvenser for de berørte medarbejdere,« siger han og fortsætter:

»Ovenikøbet kan de offentlige udgifter i sidste ende risikere at stige, selvom man måske opnår direkte besparelser på en enkelt udlicitering, fordi der er afledte effekter for de berørte medarbejdere, så som stigende sundhedsudgifter eller offentlige overførsler.«

Men studiet rummer også viden om, hvordan udlicitering kan gøres bedre.

»Resultaterne kan også bruges til at se på, om der på rengøringsområdet er noget, man kan lære fra andre områder for at undgå alt for negative konsekvenser for medarbejderne, når der udliciteres.« 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.