Forestil dig at være ansat som ufaglært eller lavt uddannet rengøringsmedarbejder i det offentlige, men efter en udlicitering pludselig at være ansat hos en privat leverandør.
Spørgsmålet er, hvad der sker med de udliciterede medarbejdere?
Det har en gruppe danske forskere sat sig for at undersøge i et videnskabeligt studie, der skiller sig ud, fordi det er første gang, at forskere i Danmark 'hardcore' måler på effekterne i kroner og øre – hvilket de kan gøre via en unik adgang til danske registerdata.
Og svaret er nedslående:
»Det vigtigste resultat er, at de medarbejdere, der skifter til en privat leverandør, ender med at få en samlet indtægtsnedgang over flere år. Og selvom man bliver kompenseret via offentlige ydelser, så falder den samlede indkomst temmelig meget,« fortæller en af forskerne bag studiet professor Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.
Resultaterne er netop publiceret i det højt rangerede videnskabelige tidsskrift ’Journal of Public Administration Research and Theory’, som udgives af Oxford University Press.
Overraskende entydige og markante resultater
Professor Kurt Houlberg er dog ikke så overrasket over, at medarbejderne har en lønnedgang eller kommer på sygedagpenge i en periode efter udliciteringen. Han er mere overrasket over, at resultaterne er så entydige og markante:
»Konkret viser vores data, at erhvervsindkomsten for de cirka 1.500 medarbejdere, der overgår til privat ansættelse, i gennemsnit falder med omkring 33.000 kroner om året i de første tre år efter udliciteringen sammenlignet med indkomsten i vores kontrolgruppe – i forhold til årene før udliciteringen,« forklarer Kurt Houlberg og fortsætter:
»Derimod kan vi ikke med sikkerhed sige, om nedgangen i erhvervsindkomst skyldes arbejdsløshed, arbejde på nedsat tid eller en lavere timeløn, men vi regner med, at der er tale om en kombination.«
»Analysen viser derudover, at en del af medarbejdernes lønnedgang opvejes af en stigning i offentlige ydelser på omkring 20.000 kroner om året i de tre første år efter udliciteringen sammenlignet med kontrolgruppen,« siger Kurt Houlberg.
Du kan læse mere om de to grupper i faktaboksen nedenfor.
\ Sådan sammenligner forskerne de to grupper af ansatte i studiet om udlicitering
I analysen har forskerne sammenlignet to grupper af ansatte:
- En gruppe, der ved udlicitering overgår fra offentlig til privat ansættelse, i alt 1.478 medarbejdere.
- En kontrolgruppe af offentligt ansatte, som ligner den udliciterede grupper, hvad angår jobfunktion, alder, køn og tidligere arbejdserfaring – men som bliver i deres stillinger og ikke oplever en udlicitering.
I analysen har forskerne:
- fulgt de to grupper af ansatte over 6 år ved at bruge og kombinere data fra en udbudsdatabase og fra Danmarks Statistik. På den måde har de haft mulighed for helt anonymt at følge den enkelte ansatte efter overgang til den private arbejdsgiver.
- taget højde for en lang række sociodemografiske karakteristika, som for eksempel personernes alder, civilstand, etnicitet og bopælskommune.
Udliciteringer sker stadigt oftere – men er dårligt undersøgt
Udliciteringer sker ellers stadigt oftere indenfor eksempelvis rengøring, ældrepleje og kantinedrift i både Danmark og vores nabolande. Det kan der være mange forskellige grunde til, men ofte er der, ifølge professoren, et ønske om en økonomisk gevinst.
»Tidligere forskning har nemlig vist, at der indenfor tekniske områder, som vej, park og rengøring, ofte er økonomiske besparelser ved en udlicitering, hvorimod de økonomiske effekter er mere usikre og uklare på de sociale områder,« forklarer Kurt Houlberg
Men hvad der sker med kvaliteten af opgaveløsningen eller med medarbejderne ved en udlicitering, er dårligt belyst.
Konsekvenserne for medarbejderne har for eksempel typisk været undersøgt gennem studier af en enkelt udlicitering eller ved at interviewe nogle medarbejdere om deres oplevelser på jobbet før og efter en udlicitering.
»Vores nye studie medvirker på den måde til at rette op på uvidenheden, fordi vi i stedet for at se på enkeltstående udliciteringer og subjektive medarbejderoplevelser har målt på konkrete tal og data for de ansattes vilkår på tværs af mange forskellige udliciteringer,« forklarer Kurt Houlberg.
Samlet fald i årsindkomsten og mere samtaleterapi
Alt i alt kan forskerne se, hvor stor den samlede indtægtsnedgang er i løbet af et år.
»Vi kan se, at de ansatte, som overgik til privat ansættelse, samlet set fik en gennemsnitlig nedgang i årsindkomsten på cirka 13.000 kroner i de første tre år efter udliciteringen i forhold til kontrolgruppen,« konkluderer Kurt Houlberg.
Derimod er det ikke så entydigt, hvad effekterne er på sygesikring og pension.
»Vi kan spore en tendens til et større forbrug af pensions- og sygedagpenge, men her er effekterne mindre, og når det gælder sygedagpenge er de kortvarige. Men udliciteringen har ingen større effekt på forbruget af sygesikringsydelser – bortset fra at brugen af samtaleterapi stiger i en periode, hvilket kan være et tegn på stress,« siger Kurt Houlberg.
Han gør dog opmærksom på, at de berørte medarbejdere i studiet primært er beskæftiget med rengøring, og at resultaterne ikke gælder for de andre sektorer, der udgør en mindre del af de analyserede data. Og derfor skal man være varsom med at generalisere til andre sektorer, mener Kurt Houlberg.
Vigtigt empirisk studie, der lægger op til debat
Spørger man en universitetslektor, som forsker og underviser i politiske og samfundsmæssige forhold, gør undersøgelsen og dens resultater et tydeligt indtryk:
»Det er et vigtigt empirisk studie, der lægger op til en række generelle diskussioner om, hvilke forhold vi vil byde de mennesker, der løser opgaver for den offentlige sektor,« siger lektor og ph.d. Christian Lindholst fra Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.
Han peger dog – ligesom forskerne selv - på, at resultaterne omkring lønnedgang primært omhandler rengøringsområdet og ikke umiddelbart kan genfindes for andre områder som for eksempel vej- og parkområdet.
»Man skal derfor være påpasselig med at sige, at årsagen til de negative konsekvenser for medarbejderne alene er udlicitering – selvom tidligere studier også helt overvejende viser negative effekter for medarbejdere ved udlicitering,« påpeger Christian Lindholst.
Forskerne bag det aktuelle studie fremhæver særligt, at studiets resultater kan skyldes, at:
- de private arbejdsgivere fokuserer mere på profit og mindre på velfærd
- og/eller, at der er et dårligt match mellem den ansatte og jobbet i det private firma efter udliciteringen.
Christian Lindholst peger desuden på flere andre forklaringer.
»Litteraturen viser, at medarbejdere generelt bliver negativt berørt af forandringsprocesser ved, at de for eksempel oplever mere stress og dårligere trivsel, og det kan også gælde her.«
»Men de negative konsekvenser kan også skyldes, at det offentlige har påtaget sig et socialt ansvar ved for eksempel at have ansat medarbejdere med nedsat arbejdsevne, og at det sociale ansvar forsvinder, når der udliciteres.«
Så hvad kan resultaterne bruges til?
Studiet er en løftet pegefinger til beslutningstagere, der overvejer at udlicitere, mener Christian Lindholst.
»Resultaterne kan eksempelvis bruges som en advarsel om, at udlicitering kan have alvorlige negative konsekvenser for de berørte medarbejdere,« siger han og fortsætter:
»Ovenikøbet kan de offentlige udgifter i sidste ende risikere at stige, selvom man måske opnår direkte besparelser på en enkelt udlicitering, fordi der er afledte effekter for de berørte medarbejdere, så som stigende sundhedsudgifter eller offentlige overførsler.«
Men studiet rummer også viden om, hvordan udlicitering kan gøres bedre.
»Resultaterne kan også bruges til at se på, om der på rengøringsområdet er noget, man kan lære fra andre områder for at undgå alt for negative konsekvenser for medarbejderne, når der udliciteres.«
