Brændeovne bliver generelt opfattet som 'klimavenlige'. Det er af branchens faste salgsargumenter, og det bliver ofte fremført som et faktum i nyhedsindslag om brændeovne. Således var det også en af anbefalingerne i DR's CO2-spare program 'Guld og grønne skove', hvor en familie i en af udsendelserne blev anbefalet at slukke for varmepumpen og bruge brændeovnen i stedet.
Som sådan burde regnestykket jo også være enkelt - hver gang man bruger brændeovnen, sparer man en tilsvarende energimængde i kul, olie eller gas, som hentes fra et lager i undergrunden.
Hvis man ikke ligefrem reducerer skovarealet for at brænde træ af, vil træ være et CO2-neutralt brændsel, da der bindes lige så meget CO2 i de voksende træer, som der frigives ved afbrændingen.
Bedre at udnytte andre teknologier Men spørgsmålet er, om regnestykket nu også er så enkelt endda. Det er det ikke ifølge Brian Vad Mathiesen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet. Brian Vad Mathiesen forsker i energisystemer, og han mener, at en øget brug af brændeovne er en dårlig ide, fordi det vil gå ud over effektiviteten af det samlede energiforsyningssystem.
I et notat udarbejdet til 'Aktuel Naturvidenskab' opstiller han seks scenarier for brug af brændeovne i det danske energiforsyningssystem. I tre af scenarierne opererer han med en øget brug af brændeovne, mens han i tre andre scenarier erstatter den nuværende brug af brændeovne med andre teknologier. I hvert scenarie analyseres konsekvenserne for energisystemet.
Konklusionen er, at det i alle tilfælde er mere hensigtsmæssigt - og mere CO2-besparende - at udnytte andre kendte teknologier end brændeovne.
Lav virkningsgrad Grundlæggende er problemet, at en brændeovn ikke er en optimal måde at udnytte brændsel på. Ifølge Teknologisk Institut er virkningsgraden for en brændeovn 70 procent - hvis man fyrer optimalt. Virkningsgraden er forholdet mellem den potentielt tilgængelige energi, og den der faktisk bliver udnyttet.
»I mine beregninger er jeg gået ud fra denne virkningsgrad på 70 procent, men da mange brugere af brændeovne ikke fyrer optimalt (i mange tilfælde er virkningsgraden nede på 50 procent), vil regnestykket i virkeligheden se mindre gunstigt ud for brug af brændeovne«, siger Brian Vad Mathiesen.
Til sammenligning er virkningsgraden for oliefyr 80 procent og for et gasfyr 90 procent i beregningerne, selvom begge disse i dag fås med virkningsgrader større end 95 procent. For oliefyr kræves det, at virkningsgraden i nyinstallationer er over 91 procent og for naturgasfyr over 96 procent.
»Skal man bruge brændeovne bør det være af andre grunde end til opvarmning« - Brian Vad Mathiesen
Både olie og naturgasfyr er altså mere effektive end brændeovne, og derfor vil brændselsforbruget stige, hvis brugen af brændeovne øges. Dette vil dog ændre sig, hvis virkningsgraden på afbrænding af brænde bliver lige så effektiv som i andre kedler.
»Jeg mener dog ikke, at det i anlæg af husstandsstørrelse er realistisk at opnå lige så høje virkningsgrader for stenovne, masseovne og træpillefyr som for olie- eller naturgasfyr. Og skulle dette alligevel blive tilfældet, vil det stadig være cirka dobbelt så brændselseffektivt at installere jordvarmeanlæg i stedet for individuelle fyr. Uanset om der er tale om fyr til naturgas, olie eller biomasse«, siger Brian Vad Mathiesen.
Brændeovne til hygge - ikke opvarmning På baggrund af sin analyse er Brian Vad Mathiesens anbefaling, at varmepumper dækker så stor en del af energiforbruget som muligt i de områder, hvor der ikke er fjernvarme, og i fjernvarmeområder bør fjernvarme selvfølgelig udnyttes så meget som muligt. Hvis vi på denne måde erstatter hovedparten af varmebehovet, der i dag bliver dækket af brændeovne inden for disse områder, vil vi samlet kunne nedbringe vores CO2-udslip med 1,8 millioner tons.
»Hvis vi samlet set ønsker et effektivt og 'klimavenligt' energisystem, er en øget brug af brændeovne altså ikke vejen at gå. Skal vi bruge brændeovne bør det derfor være af andre grunde end til opvarmningsformål«, siger Brian Vad Mathiesen. Han understreger samtidig, at han som sådan ikke har noget imod brændeovne.
»Men ligefrem at anbefale at installere brændeovne i alle husstande, sådan som det ellers har været anbefalet i pressen, synes jeg er at gå alt for vidt. Man skal huske på, at træ og anden biomasse er en begrænset ressource, som man skal anvende bedst muligt, og det har jeg så givet mit bud på her«, slutter Brian Vad Mathiesen.
Carsten R. Kjaer er redaktør på Aktuel Naturvidenskab, hvor du kan læse mere om beregningerne i artiklen Er brændeovne klimavenlige? (pdf)
Skovflis og træaffald, som defineret af Energistyrelsen, anvendes hovedsaligt i fjernvarmeanlæg. Træpiller anvendes både privat, i fjernvarmeproduktion og i industri. Brænde, som det er defineret her, anvendes udelukkende i private hjem, og inkluderer diverse affaldstræ, som ikke er opgjort i officielle statistikker som affaldstræ.
Energistyrelsen vurderer, at de 25 PJ brænde og skovflis, der i dag brændes af, stort set svarer til hele det udnyttelige potentiale. Forskere ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (tidligere KVL) er i øjeblikket ved at udarbejde en ny kortlægning af ressourcerne. Ifølge foreløbige undersøgelser er der et uudnyttet potentiale på cirka en million kubikmeter træ, hvoraf cirka 60 procent er nåletræ og 40 procent løvtræ.
Dette potentiale kan dog kun udnyttes, hvis man opgiver tanken om at indføre såkaldt 'naturnær skovdrift', som er mere skånsom overfor naturen. Men selv hvis man omlægger driften, vil det ikke være muligt at dække hele det danske behov i 2006 på 50 PJ med danske ressourcer.
\ Danskernes forbrug af træ til fyring
Forbruget af træ til fyring udgjorde ifølge Energistyrelsen i 2006 en energimængde svarende til 50 petajoule (PJ). Andelen af importeret træ er steget kraftigt de seneste år, især i form af træpiller, men også i form af brændetårne. I alt blev der anvendt 33,7 PJ dansk biomasse i 2006.
Træforbrug i Danmark i 2006 og forbrug i private hjem - opgjort i petajoule:
