Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Studie med danske børn: Flytning i barndommen øger risiko for vold og misbrug

Annonce:

KORT NYT FRA UDLANDET:

Det kan have konsekvenser for både sundhed og velvære at flytte i løbet af barndommen, skriver sciencedaily.com.

Det viser et omfattende, langvarigt studie af 1,4 millioner danske børn, som er fulgt fra deres 15 års fødselsdag og indtil deres tidlige fyrrere. Det nye studie er udgivet i American Journal of Preventive Medicine.

»Flytning i løbet af barndommen er forbundet med adskillige langtidsvarige og uønskede konsekvenser. Selvom hyppige flytninger kan indikere psykosociale udfordringer i familien, blev de forhøjede risici observeret på tværs af socioøkonomiske forskelle, og flytninger kan altså i sig selv være skadeligt,« siger Roger T. Webb, som er ph.d. ved Centre for Mental Health and Safety ved University of Manchester og hovedforfatter på det nye studie, ifølge sciencedaily.com.

Risikoen for uønskede udfald på grund af en flytning i løbet af barndommen blev i studiet inddelt i tre kategorier: 1) Selvpåført og medmenneskelig vold som selvmordsforsøg og voldelig kriminalitet; 2) Mental sygdom og stofmisbrug; og 3) Tidlig død.

De personer, som ofte flyttede i løbet af deres tidlige ungdom, havde størst risiko for udfald inden for alle tre ovenfor nævnte kategorier, viser studiet. Hver enkelt ekstra flytning var forbundet med en voksende risiko for sundheds- eller velværemæssige konsekvenser senere i livet.

Det nye studies data blev indsamlet for alle børn født i Danmark fra 1971 til 1997, og alle deres flytninger i alderen 0-14 år blev dokumenteret. Dette er muligt på grund af Danmarks nationale registre såsom CPR-registret.

Annonce:

»På grund af den unikt præcise og komplette registrering af alle beboelsesændringer i befolkningen er Danmark det eneste land, hvor det i øjeblikket er muligt at udføre en så omfattende national undersøgelse af børns flytninger og de heraf følgende risici senere i livet,« siger Roger T. Webb ifølge sciencedaily.com.