Stort fodboldprojekt skal gøre inaktive skolebørn sundere

Flere skoleelever skal til sommer finde gummiskoene frem, når over 400 danske folkeskoler skal være med i projektet 'FIFA 11 for Health'.

Men før de 400 folkeskoler kan gå i gang med fodbolden, skal projektet allerede nu testes på 11 skoler. Det er eleverne i femte klasse på skoler i Frederikssund, Roskilde, København og Frederiksberg kommuner, som skal lægge krop til pilotprojektet.

Børnene skal over 11 uger have undervisning i 11 forskellige fodboldfærdigheder, som er kodet sammen med 11 sundhedsbudskaber. Når børnene for eksempel skal lære at dække bolden, er sundhedsbudskabet, at det er vigtigt at være aktiv, og når de skal lære at tæmme den, er budskabet, at det er vigtigt at drikke vand.

Projektet skal altså forbedre elevernes sundhed ved at gøre dem fysisk aktive, samtidig med at de lærer om, hvad sundhed er.

Professor Peter Krustrup fra Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet er leder af projektets forskningsdel. Hans seneste forskning viser, at selv små doser af boldspilstræning på små baner kan have betydning for børns sundhed - også de inaktive og idrætsuvante. Derfor er det hans forventning, at projektet særligt vil få betydning for de børn, som i deres fritid lader løbeskoene stå.

»Det er vores forventning, at projektet vil give børnene en forbedret fysisk form og trivsel, og at det vil skabe en betydelig stigning i deres sundhedsviden, men også at det vil give de idrætsinaktive nyt mod på at prøve kræfter med idrætten,« siger Peter Krustrup.

Fodbold skal forbedre fysik og trivsel

To lektioner på 45 minutter skal hver uge dedikeres til projektet. I den første lektion skal eleverne træne en fodboldfærdighed såsom driblinger, mens de i den anden lektion skal bruge, hvad de har lært om driblinger til at blive undervist i betydningen af at undgå tobak, alkohol og stoffer.

Det foregår blandt andet ved, at eleverne skal drible fodbolden rundt om nogle kegler, som symboliserer alkohol, cigaretter og e-cigaretter. Hvis bolden rammer en kegle, skal eleven lave tre englehop, og på den måde lærer de, at de skal undgå de skadelige stoffer og kemikalier.

»Vi arbejder med en bred definition af sundhed, og vi måler både børnenes fysiske form, trivsel, mentale sundhed og sundhedsviden. Udgangspunktet er, at tingene hænger sammen, og at undervisning i sundhed med fordel kan gennemføres i situationer, hvor man bruger sin krop og får støttet læringen ved at bruge symboler og eksempler fra et holdspil,« siger Peter Krustrup.

For at finde ud af om projektet faktisk virker, vil forskerne før og efter de 11 ugers undervisning teste børnenes fysiske form. Børnene får også uddelt spørgeskemaer, som skal undersøge, om undervisningen har forbedret deres trivsel og sundhedsviden.

Resultaterne skal bruges til at finpudse projektet, inden det efter planen rulles ud på de over 400 folkeskoler fra sommeren 2016.

Forsker: Livsstil kan ikke ændres på 11 uger

På Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) høster projektet ikke megen ros fra professor i sundhedspædagogik Venka Simovska. Hun ser projektet som et forsøg på at øge børns interesse for fodbold og mener, at budskabet om sundere børn bare skal sælge projektet til skolerne. I virkeligheden er 11 uger slet ikke nok til at ændre børnenes livsstil, mener hun.

»Jeg mener ikke, at programmet tilstrækkeligt baserer sig på forskning inden for sundhedsfremme og sundhedspædagogik, for den forskning viser tydeligt, at simple sundhedsbudskaber, som kommunikeres over 11 lektioner, mens børn spiller fodbold, kun midlertidigt kan øge børns viden om sundhedsbudskaber, men ikke leder til mere substantiel læring om sundhed og trivsel,« siger Venka Simovska.

Og det er helt rimeligt at have nogle forbehold over for korte interventioner, når man har som mål at ændre børns sundhedsadfærd, siger Peter Krustrup. Han påpeger dog, at det ikke er meningen, at de 11 uger alene skal gøre børnene sundere, men at det skal få fat i de børn, som normalt holder sig væk fra fodboldbanen i frikvartererne og i fritiden. På den måde kan projektet blive en start til at gøre de inaktive børn mere aktive og dermed sundere, siger han.

»Hvis børnene gennemgår et program med fysisk træning, som forbedrer deres form og deres indtryk af deres krop og giver dem et positivt syn på at være fysisk aktiv, så kunne man forestille sig, at der var mulighed for at få flere børn til at være fysisk aktive. Og det kan forbedre deres sundhed,« siger Peter Krustrup.

Skolen er vigtig, hvis man vil nå de inaktive

KU-professoren mener, at det er vigtigt at få børnene ud på fodboldbanerne i skolen. For selvom Danmark har en fantastisk foreningskultur, som rekrutterer mange børn, er der stadig en del, som fravælger idræt i deres fritid. Derfor er skolen en god arena til at inkludere dem, mener Peter Krustrup.

»Når man organiserer fodbold på den her måde - boldspil tre mod tre og i parøvelser - så er det muligt at få alle med - også de idrætsuvante, utrænede og overvægtige. Vores forskning på KU viser, at projektet giver et godt udgangspunkt for både fysisk udbytte og børnenes motivation for træning. De får dels en stor fremgang i fysisk form, men også en mere positiv kropsopfattelse og bedre selvtillid,« siger han.

Men heller ikke brugen af skolen som arena imponerer Venka Simovska, som mener, at der er for mange tilbud lignende 'FIFA 11 for Health', som overbelaster skolen. I stedet burde man fokusere på at integrere sundhed i alle skolefag, siger hun.

»Vores forskning viser, at sundhedsfremme ikke skal være et fag, men skal integreres i alle fag, som lærerne underviser i og i skolekulturen generelt. Skolen har brug for støtte til at udvikle lærernes kompetencer, så forskningsbaseret sundhedsfremme og sundhedspædagogik kan få en plads i skolens dagligdag,« siger Venka Simovska.

Forsker: Sundhedsbudskaber er forsimplede

Peter Krustrup påpeger, at lærerne netop skal tage sundhedsbudskaberne med ind i den almindelige undervisning, men det er ikke tilstrækkeligt, mener Venka Simovska.

»Sundhedsbudskaberne er ekstremt simple, og der er brug for langt mere for at få en uddannelsesmæssig værdi. De simple budskaber har været i kampagner i mange år nu, og de har vist sig utilstrækkelige,« siger hun.

Peter Krustrup har dog store forventninger til, at projektet vil kunne øge børnenes sundhedsviden.

»Vi har gjort os umage med at give konceptet nogle enkle overskrifter, der vil være lette at forstå og formidle, men også med at programmet har en stor underliggende tyngde i forhold til relevans for den vestlige verden og i forhold til evidens for sundhedsbudskaberne, så der i den sundhedsundervisning, som lærerne forestår i programmet, vil blive lagt lag på lag af viden og af formidling,« siger han.

Gode erfaringer fra udlandet

Projektet 'FIFA 11 for Health' er langt fra en ny spiller på sundhedsbanen. 22 lande i Afrika og Sydamerika har allerede deltaget i projektet med gode resultater, fortæller Peter Krustrup.

»Vi har dokumentation for, at programmet har virket i forhold til sundhedsviden i Afrika og Sydamerika. I Danmark har vi øget træningsintensiteten og suppleret programmet med fysiske test til at formidle, hvor vigtige idrætsaktiviteter er, for at børnene kan forbedre deres fysiske form. Så vi mener, vi har leveret nogle konkrete og letforståelige budskaber, som børn vil tage til sig og lære af,« siger han.

Venka Simovska fra DPU mener ikke, at det er overraskende, at børnene i Afrika og Sydamerika kunne huske de simple sundhedsbudskaber umiddelbart efter de 11 uger. Hun efterlyser dog bevis for, at børnene efterfølgende ville bruge dem selv.

»Der er ingen evidens for, om børnene ville bruge denne viden til at ændre deres opførsel. Der er heller ikke evidens for, hvor langvarig den viden er, eller om deres sundhedsværdier blev ændret,« siger hun, men tilføjer at det da ikke er skadeligt at afprøve projektet i Danmark.

Opfølgende projekt kan afgøre potentialet

På Københavns Universitet glæder Peter Krustrup sig til at se forskningsresultaterne tikke ind de kommende måneder. De skal nemlig ikke kun bruges til at finpudse det danske projekt, men også danne grundlag for det 'FIFA 11 for Health'-koncept, som skal udbredes til andre vestlige lande.

Forskerne bag projektet taler også allerede nu med DBU og FIFA om at lave et opfølgende projekt, når børnene kommer op i de ældre klasser.

De har nemlig en hypotese om, at det vil virke på den lange bane.